Af Lauritz B. Holm-Nielsen
Rektor
Om en lille måned er der ansøgningsfrist for de nye bachelorstuderende og meget tyder på, at vi i år vil opleve rekordstort antal ansøgere til de videregående uddannelser. Den økonomiske udvikling og den stigende konkurrence på arbejdsmarkedet får nu flere unge til at investere tid og ressourcer i en lang uddannelse. Det er en klog og langsigtet investering, som ikke kun kommer de unge til gode, men som også sikrer, at vi fortsat kan mætte samfundets stigende efterspørgsel på viden og højtuddannede kandidater.
Også fra udlandet vil vi opleve en større efterspørgsel. OECD forudser, at den internationale mobilitet på i dag ca. tre millioner studerende indskrevet ved en videregående uddannelse i et andet land bliver fordoblet i løbet af de kommende 10 år. Vi står med andre ord over for en meget stor og spændende udfordring på uddannelsesområdet. Derfor har vi al god grund til at være stolte af, at det nu er lykkedes Aarhus Universitet – som det første danske universitet – at høste international anerkendelse ved at modtage EU-kommissionens ECTS-label for at opfylde målsætningerne for det europæiske uddannelsessamarbejde. Aarhus Universitet har fra starten støttet Bolognaprocessen, der har som formål at gøre det meget nemmere for studerende i Europa at sammensætte en uddannelse på tværs af landegrænserne. Ved det store møde om Bolognaprocessens fremtid i Leuven i april besluttede man, at mindst 20 procent af en årgang skal gennemføre et studieophold i udlandet i 2020. De seneste opgørelser viser, at ca. 27 procent af de danske studerende på Aarhus Universitet gennemfører et studieophold i udlandet. Vi er med andre ord rigtig godt med, når det gælder international mobilitet, men det er klart universitetets mål, at endnu flere studerende skal have en international dimension i deres uddannelse.
Samtidig er der behov for et mere nuanceret syn på, hvad der skal kvalificere unge mennesker til at starte på universitetet. Vi har brug for et tættere samspil mellem det formelle og det uformelle uddannelsessystem. Vi skal være opmærksomme på, at der er mange unge, som har kvalifikationer, som måske ikke holder sig inden for de formelle ansøgningskriterier, men som alligevel har potentialet til at kunne gennemføre et langt studium. Skeptikere vil pege på risikoen for en devaluering af det faglige indhold. Den skepsis deler jeg ikke. Men vi skal naturligvis være omhyggelige og præcise ved fastlæggelsen af kriterierne for optagelse og tydeligt formulere forudsætningerne for, at den studerende kan nå sit mål.
En massiv satsning på uddannelse forudsætter, at vi udbygger uddannelseskapaciteten i det danske samfund betydeligt. Det er et bevidst politisk valg, om man vil satse på bredden eller satse alt på at udvikle afgrænsede uddannelses- og forskningsområder. Sidstnævnte vil være udansk – det vil være et brud med det rodfæstede i vores kultur. Og det skaber en sårbarhed, for hvem ved, hvor udfordringerne ligger om 25 år?
Forudsætningen for at kunne tilbyde gode forskningsbaserede uddannelser er de rette betingelser for at præstere forskning og undervisning af international klasse. Det gælder lovgivningen, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og sidst, men ikke mindst, de økonomiske rammer. Jeg håber, at det store arbejde, som først og fremmest medarbejderne har lagt for dagen gennem besvarelserne til den psykiske APV, og de store evalueringsprocesser af universitetsloven vil resultere i, at vi får skabt endnu bedre rammer for medarbejdere og studerende på universitetet. Endnu kender vi ikke resultatet af universitetsevalueringen, men i rektoratet og universitetsledelsen vil vi naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at understrege Aarhus Universitets mange gode anbefalinger, når det internationale evalueringspanel gæster Århus sidst på sommeren.
Universitetet siger studerende og medarbejdere tak for en stor indsats i forårssemesteret, og jeg håber, at alle får en god og velfortjent sommerferie.
