Af Gitte Bindzus Knudsen
og Kristian Serge Skov-Larsen
gbk@adm.au.dk / ksl@adm.au.dk
De sidste to års profilavis bliver i 2009 erstattet af en kampagne, som på en ny og anderledes måde skal profilere og positionere Aarhus Universitet.
Ud over farverige plakater og annoncer med finurlige udsagn arrangerer universitetet en foredragsrække og udbygger den eksisterende hjemmeside, der under kampagnen skal gøre opmærksom på alle de formidlings-, uddannelses- og forskningstiltag, der allerede findes på universitetet.
– Vores mål med kampagnen er at vise danskerne, hvad Aarhus Universitet byder på, og hjemmesiden vil vi bl.a. bruge til at skabe en dør ind til alle de aktiviteter, som allerede eksisterer, men som endnu flere sagtens kunne kende til, fortæller vicedirektør for kommunikation Mads Hvitved Grand.
Han påpeger, at en bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra hovedområderne i arbejdet med kampagnen har forsøgt at finde frem til, hvordan man kan positionere universitetet, og at et af målene er, at AU skal finde en tydelig ”plads” i danskernes bevidsthed.
– Få universiteter herhjemme har en klar profil, og hvad tænker danskerne egentlig på, når de tænker Aarhus Universitet? Det har vi arbejdet med og er kommet frem til tre ord: moderne, dynamisk og inkluderende, som vi mener, beskriver det, vi allerede er i dag, og som vi med kampagnen gerne vil placere i målgruppens bevidsthed.
Vise det moderne 
Prisen for den nye kampagne er 1,9 millioner kroner, og den koster dermed det samme som de sidste års profilaviser. Prorektor Søren E. Frandsen forklarer, at man har valgt den nye kampagneform, fordi universitetet i år vil forsøge at nå bredere ud end et indstik i dagbladene på en enkelt dag, og samtidig udnytte nogle af de muligheder de nye og moderne kommunikationsformer giver.
– Profilaviser og indstiksaviser bruges nu af mange, de er ofte kraftigt præget af et tydeligt kommercielle sigte, og de er ved at være lidt slidte. Formen opfyldte et behov lige efter fusionen ved at vise, hvor mange uddannelser og forskningsområder, vi favnede, og vi fik derigennem vist AU’s bredde efter fusionerne. Men i dag har vi måske mere brug for at få AU-logoet til at stå stærkere i den offentlige bevidsthed og vise en samlet identitet. Samtidig skal vi markedsføre au.dk og de mange tilbud, universitetet allerede har. Jeg tror, at den måde, vi søger information på, har ændret sig radikalt, og også de midaldrende i vores kampagnemålgruppe søger allerede informationer på nettet i langthøjere grad end tidligere.
Skal højne bevidstheden
Målgruppen for profilkampagnen er de 40-55-årige, ”influenterne”, som de kaldes. Det hedder de, fordi særligt denne gruppe vil påvirke de unge, når de engang skal vælge deres fremtidige uddannelse og uddannelsessted. Alligevel ser Mads Hvitved Grand ikke kampagnen som en direkte rekrutteringskampagne.
– Kampagnen skal højne bevidstheden om Aarhus Universitet hos målgruppen. Vi skal ikke forsøge at skabe en bevidsthed om noget, vi gerne vil være, men synliggøre det, vi allerede er. De tre ord, vi bruger til at profilere Aarhus Universitet med, er nogle, som vi allerede forbinder med os selv, og det gør vi så opmærksom på, fortæller han.
Ifølge Søren E. Frandsen er valget af målgruppe bevidst og skal netop ses som en langsigtet satsning.
– Vi har allerede en række tiltag, f.eks. nemvejledningskampagnen, der direkte er målrettet de unge, der skal søge ind på en uddannelse her og nu. Profilkampagnen skal nå bredere ud og synliggøre Aarhus Universitet endnu mere i hele befolkningen og hos en målgruppe, der på sigt vil påvirke de unges valg af fremtidigt studiested.
Effekt skal måles 
Med en ny måde at profilere universitetet på er det ifølge Søren E. Frandsen særligt vigtigt med opfølgning og evaluering.
– Vi vil meget gerne følge op på profilkampagnen, især fordi den blot er første trin i en langsigtet strategi om at profilere Aarhus Universitet i offentligheden. Derfor skal vi også, selvom jeg er klar over, det er en vanskelig opgave, indsamle erfaringer og viden om, hvad der virker og ikke virker, så vi kan bruge den viden i opfølgningen på kampagnen og i profileringen på den længere bane.
Dette er vicedirektør Mads Hvitved Grand enig i. Han forklarer, at Aarhus Universitet vil have en intern evaluering, hvor ansatte kan kommentere kampagnen på medarbejderhjemmesiden ”atrium”. Universitetet vil desuden måle på medieomtalen og på, om kampagnen ændrer opfattelse hos målgruppen.
– Fra kampagnens begyndelse den 20. juni til en uge efter, at kampagnen er slut, måler vi på omtalen af kampagnen i medierne. Derudover indhenter vi i øjeblikket tilbud fra firmaer, der kan måle på holdningsændringen hos vores målgruppe. Det er afgørende at få målt effekten af denne kampagne, men samtidig skal vi huske, at det vigtigste for os er den langsigtede effekt.
Plakater og annoncer
Illustrationerne, som skal bruges på både plakater og annoncer, er opbygget med kendte postulater og begreber, der er lavet om til noget moderne. Disse følges op af en punchline om Aarhus Universitet, som for eksempel: ”Nye tider, nye oplevelser” eller ”Nye tider, nye ideer”.
Farverne er stærke, men alligevel en del af den officielle AU-farve-palet, og desuden indgår det femte element i baggrunden.
Hjemmesiden
På au.dk vil der være et direkte link til kampagnens hjemmeside, som skal samle alle de tilbud, der findes rundt omkring på Aarhus Universitet. Det være sig både webcast, quiz, nyhedsbrev og information om foredrag og arrangementer m.m. Denne del af hjemmesiden vil fortsætte og blive videreudviklet efter kampagnen slutter, så den danske befolkning fremover vil have én samlet indgang til de tilbud, der findes på universitet. Under kampagnen vil der desuden være en underside for hvert af kampagnens fem udsagn, som hver knytter sig til forskellige foredrag.
Foredragsrækken
Det endelige program for foredragsrækken var ved redaktionens deadline endnu ikke fastlagt. Der vil blive i alt 5-6 foredrag, som hvert tager udgangspunkt i et af de fem udsagn i annoncerne. For eksempel vil foredraget knyttet til udsagnet ”To Wii, or not to Wii …” komme til at handle om interaktivitet og have bidrag fra forskellige AU-forskere. Nogle af foredragene vil blive livestreamet, mens andre vil blive lavet som podcats, som man kan downloade til sin MP3-afspiller. Foredragene vil blive afholdt forskellige steder i landet – indtil videre bl.a. i Århus, København, Aalborg og Herning, og det samlede program kan ses på www.au.dk fra den 20. juni.
