Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
– Gælden er det vigtigste. Vores klienter kan sagtens have en masse andre problemer, f.eks. at de er ved at blive smidt ud af lejligheden eller har en sag kørende om samvær med børnene, men det er gælden, der fastholder dem og ikke mindst fylder i deres hoveder, og derfor er det der, vi sætter ind, samtidig med at vi tager os af de juridiske problemer, som gælden fører med sig.
Det fortæller Merete Kristensen, der er jurastuderende og daglig leder af Den Sociale Retshjælp i Århus, hvor studerende på rent frivilligt basis rådgiver f.eks. tidligere indsatte, narkomaner og hjemløse.
Og ”gæld” for dem, der henvender sig til rådgivningstjenesten, handler ikke om et par vrisne tilbagebetalingskrav fra SU-styrelsen og en bankkonto, der går i minus sidst på måneden.
Her er 22-årige, der skylder 600.000 til det offentlige og aldrig har færdiggjort niende klasse. De ”heldige” nye klienter kommer med uåbnede rudekuverter i Nettoposer, de mindre heldige har smidt det hele ud. Mange har været i fængsel, i et misbrug, er hjemløse, eller alle tre ting. Samtidig får rådgivningstjenesten så mange henvendelser fra nye klienter, at den i perioder har lukket sin hjemmeside ned og givet afslag på presseinterviews.
– I dag har vi været i Godmorgen Danmark, og du kommer jo selv lige ude fra forkontoret, så du kan høre, hvor meget telefonerne ringer. Sådan er det, hver gang vi står frem. Vi bliver oversvømmet af henvendelser, siger Merete Kristensen og slår ud med hånden mod de to studerende, der forgæves forsøger at følge med telefonkimeriet i de lyse lokaler midt i Århus.
Kan bruge frivillige
Det, de rådgivende studerende i første omgang kan hjælpe med, er rent og skært overblik.
– I starten er det næsten et detektivarbejde. Vi prøver sammen med klienterne at finde ud af, hvor de har gæld, så skriver vi rundt til kreditorerne og fortæller, at vi er på sagen. Derefter laver vi et realistisk budget og prøver at forhandle afdragsordninger på plads, siger den daglige leder.
I øjeblikket har den sociale retshjælp 34 frivillige, primært jurastuderende, og kan godt bruge flere – også fra andre studieretninger.
– Vi har nogle tunge samtaler med klienterne, hvor psykologi- eller socialrådgiverstuderende kunne hjælpe, og de sidste har også et indgående kendskab til den sociale lovgivning, som vores klienter har brug for hjælp til. Vi har allerede statskundskabsstuderende, der hjælper med administrationen og det politiske lobbyarbejde, og økonomistuderende mangler vi også rigtig meget. Hvis der samtidig sidder nogle dataloger derude, der har lyst til at hjælpe med hjemmesiden, er de mere end velkomne. Alle, der mener, de kan bidrage, må vildt gerne sende os en mail, smiler hun.
For nye klientrådgivere holder Den Sociale Retshjælp samtaler to gange om året, i september og februar, og her gør Merete Kristensen meget ud af at fortælle, at det er et stort ansvar, de påtager sig, når et andet menneske lægger sin økonomi i deres hænder.
– Vi gør meget ud af at snakke med hinanden, især hvis vi kan høre, at en anden lige har været igennem en træls samtale. Jeg gør ingen hemmelighed ud af, at det til tider kan være krævende, for det er vigtigt, at man ved, hvad man går ind til, og man skal fandeme være sig sit ansvar bevidst, siger hun.
Sagsomkostninger er synderen
Der kan være læsere, der undrer sig over, hvordan man når at skylde over en halv million kroner, allerede mens man er først i tyverne. Her har Merete Kristensen et klart svar: sagsomkostninger fra retssager.
– Jeg vil ikke gøre vores brugere til helgener. Mange af dem har taget dumme forbrugslån, glemt at betale husleje eller har leaset en computer. Men den helt store gældspukkel kommer typisk fra domme, hvor de, som dømte, skal betale alle udgifterne. Selvom du f.eks. får en beskikket forsvarer i Danmark, skal du selv betale vedkommendes løn i sidste ende, forklarer hun.
Den snart færdiguddannede jurist forklarer, at ud over selve straffen betaler dømte i Danmark også typisk for udgifter til erstatninger, tekniske undersøgelser og juryens besigtigelser af gerningsstedet. Det betyder, at man som nyløsladt nemt kan have en kæmpegæld med som en ekstra pukkel.
– Derfor har vi også en tæt kontakt med fængsler og udslusningshjem for fanger. Uden at komme med nogen større analyse om årsagen til kriminalitet kan jeg godt forstå, hvorfor det kan være sværere at holde sig ude af kriminalitet, når man starter med minus en halv million kroner efter sidste afsoning, siger hun.
Giver ro på
Merete Kristensen slår fast, at for langt de fleste af Den Sociale Retshjælps klienter vil gælden være næsten umulig at betale af. 95 procent er på kontanthjælp, og det vil være meget svært for dem at få gældssanering. Men derfor er det stadig en stor hjælp at få sat alle de mange skyldnerposter i system.
– Når vi overtager sagen, betyder det, at de får langt mere psykisk ro på. De slipper for alle rudekuverterne og får måske netop det overskud, der skal til for at komme ud af et misbrug eller finde sig et arbejde. Derfor betyder det meget med rådgivningen, selvom vi ikke kan trylle gælden væk, siger hun.
Fogeden er en god ting
En af de måder, som de studerende kan hjælpe skyldnerne på, er ved at gå med dem i fogedretten. For selvom det kan lyde voldsomt, betyder en fogedafgørelse om, at man ikke har nogen værdier, faktisk, at man får seks måneders fred fra kreditorerne.
– Vi tager vores klienter under armen sammen med alle budgetskemaerne og papirerne, og så kan vi vise, at de ikke har mulighed for at betale. Det er selvfølgelig pænt grænseoverskridende som studerende at skulle møde i retten, men til gengæld lærer man utroligt meget af det, siger Merete Kristensen.
Selv har hun som daglig leder i perioder lagt mere end 30 ulønnede timer om ugen i Den Sociale Retshjælp. Men det har været det hele værd, understreger hun – også for hende personligt.
– Jeg har fået job, inden jeg var færdig, og til jobsamtalen var de overhovedet ikke interesserede i mine karakterer, men spurgte primært til mit frivillige arbejde. Vi lærer selv nogle ting i rådgivningen, som vi kan bruge senere, men vi gør også noget for socialt udsatte. Og det kan godt være, at man går ind i projektet for at få noget på sit CV. Det er også i orden, men i sidste ende handler det om at hjælpe nogle mennesker, siger hun.
Du kan læse mere om den sociale retshjælp på
www.socialeretshjaelp.dk
Selvom Den Sociale Retshjælp er for en helt særlig målgruppe blandt samfundets svageste, har tjenesten løbende fået henvendelser fra ganske almindelige danskere, og efter finanskrisen er antallet af disse henvendelser kun gået op.
Derfor har folkene bag stiftet den nye forening Gældskompagniet, der har denne noget anden målgruppe som fokus.
– Den nye tjeneste er målrettet hr. og fru Danmark. Og selvom Gældskompagniet også er bemandet med studerende, og vi trækker på en række kompetencer fra vores arbejde i retshjælpen, er der vandtætte skodder imellem de to. Den Sociale Retshjælp er f.eks. finansieret af fonde og Velfærdsministeriet, mens Gældskompagniet er brugerbetalt, forklarer Merete Kristensen, daglig leder af Den Sociale Retshjælp.
Hun siger, at man tydeligt kan mærke forskel på de to klientgrupper.
– Mennesker i denne nye målgruppe ringer og skriver og kommer herind og er utroligt følelsesmæssigt berørte, fordi de står på afgrundens rand og er lige ved at miste alt. I Den Sociale Retshjælp er de fleste for længst faldet ud over afgrunden og er langt mere ressourcesvage, så de er ikke så berørte og skal desuden opsøges meget mere. Men den grundlæggende rådgivning er den samme, og derfor har vi startet den nye tjeneste, siger hun.
Læs mere på www.gaeldskompagniet.dk
