Arbejder man for hårdt for længe, risikerer man at tage varig fysisk skade. Men stress handler også om ledelse, medindflydelse og motivation, og derfor skal resultaterne fra den psykiske APV tages meget seriøst, siger både en af dem bag undersøgelsen og en professor med speciale i stress.

 

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk

– Vi har faktisk spurgt meget snævert. Når vi spørger, om arbejdet giver stærke stresssymptomer, og nævner f.eks. tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger og nedtrykthed som symptomer, så skal der ret meget til at svare ”altid” eller ”ofte”. Derfor skal man tage det seriøst, når 10 procent på universitetet svarer ja til sådan et spørgsmål, siger lektor Torben K. Jensen, der sammen med arbejdsmiljøsektionen har udarbejdet den nye psykiske arbejdspladsvurdering (APV).
Stresstallene for de universitetsansatte varierer på tværs af hovedområder og stillingskategorier, og opfattelsen af ens egen arbejdssituation kan da formentlig også variere meget, alt efter om man f.eks. er professor eller kontoransat, forklarer Torben K. Jensen.

Indflydelse mindsker stress
– Mange især videnskabelige medarbejdere befinder sig i en konkurrencesituation, hvor det kan være svært at sige fra, og arbejdet ofte ikke kan afsluttes. Måske findes der modsat nogle administrative medarbejdere, som ikke har kontrol over deres egne arbejdsopgaver. Begge dele stresser. Vi har indtil videre undladt at splitte tallene yderligere op og lede efter årsager og virkninger, men i stedet ladet det være op til områderne med meget stress selv at diskutere, hvorfor de har høje tal, siger han.
Professor, dr.med. Bobby Zachariae fra Psykologisk Institut har i mange forsket i bl.a. stresssymptomer og -årsager. Han forklarer, at stress kan opstå af vidt forskellige årsager og i vidt forskellige arbejdssituationer.
– Selvfølgelig opstår stress, fordi man arbej­der for meget, men forskningen viser f.eks. ret tydeligt, at høje jobkrav sammen med høj indflydelse på eget arbejde stresser mindre end høje jobkrav og lav indflydelse. Det betyder noget, hvor meget man kan påvirke sin hverdag, selvom det selvfølgelig ikke er helt så simpelt, for hvis man har stor frihed, men ikke føler, at man har færdighederne til at udnytte denne frihed, kan det faktisk være endnu mere stressende, siger han.
Han forklarer, at meningsfulde arbejds­opgaver generelt er mindre stressende end opgaver, som man ikke umiddelbart kan se meningen med. Selvvalgte forskningsopgaver opleves generelt som yderst meningsfulde, og derfor kan forskere ofte håndtere et større arbejds­pres end andre grupper.

Skal tages seriøst
Bobby Zachariae slår samtidig fast, at alvorlige stresssymptomer som dem, der er beskrevet i APV’en, kan få helbredsmæssige konsekvenser.
– Kortvarig stress i små doser kan være sjovt og spændende, men når det bliver langvarige perioder, belaster og svækker det kroppen, og hvis man til sidst går ned på grund af stress, kan det tage lang tid at komme ovenpå igen, siger han.
Professoren peger på, at Aarhus Universitet netop er en arbejdsplads-type, hvor medarbejderne kan være særligt i farezonen.
– Vi kan se på APV-resultaterne, at vi som forskere er voldsomt engagerede og brænder for vores arbejde, men når der samtidig ofte ikke er andre end os selv, der sætter grænsen for arbejdsmængden, risikerer vi at blive alt for belastede. Stress handler i høj grad om ­ledelse, om at lytte, give anerkendelse og skabe gode rammer for indflydelse og prioriteringer af arbejdsopgaver. Det giver muligheder for målrettet at arbejde med at mindske op­levelsen af stress, for en alt for stor belastning holder ikke i længden. Det kan godt være, at man kortere perioder eller som yngre kan overkomme stress, men de, der er kommet lidt op i årene, bliver nødt til at tænke sig rigtig godt om, for her kan arbejdspresset få en stærkere indvirkning på organismen. Derfor skal APV’ens resultater tages meget seriøst, siger Bobby Zachariae.