Ikke alle medarbejdere fik tilsyneladende mulighed for at svare på vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø på AU. Var det mon det mest bekvemme for ledelsen? spørger formanden for deltidslærerforeningen.

Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk

Formanden for timelærerforeningen ved Aarhus Universitet, Iben Sønderup, er vred over, at mange time­lærere ved universitetet ikke er blevet spurgt i den store undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø (APV) på Aarhus Universitet, som blev omtalt i sidste nummer af CAMPUS.
Timelærerforeningen forsøgte ellers at få de deltidsansatte time­lærere inddraget i APV’en ved at kontakte flere forskellige nøglepersoner
– Men vi blev mødt med en mur af tavshed. Det kan vi kun tolke på én måde, nemlig at man ikke var interesseret i at høre vores svar. Og når man ikke får vores side af sagen med i undersøgelsen, giver den ikke et retvisende billede af det psykiske arbejdsmiljø. Men det er måske det mest bekvemme for ledelsen? spørger Iben Sønderup, der selv er en af de hen ved 100 timelærere på Institut for Sprog og Erhvervskommunikation på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB).

Har ikke mødt nogen, der har deltaget
Dekanen på ASB, Børge Obel, siger, at der ikke har været tale om en ledelsesbeslutning, men at handelshøjskolens sikkerhedsudvalg har samlet den liste af medarbejdere, som spørgeskemaet er sendt ud til. Formanden for sikkerhedsudvalget, teknisk chef Eigil Jensen, siger, at spørgeskemaet er blevet sendt ud til alle medarbejdere, der havde en ASB-mailadresse per 1. september 2008. Men det havde Iben Sønderup, og hun modtog altså ikke spørge­skemaet.
– Jeg har ikke mødt en eneste deltidslærer ved ASB, der har fået spørge­skemaet. Da jeg i sin tid spurgte en institutsekretær, om deltidslærere ikke var med i under­søgelsen, fik jeg det svar, at det var vi ikke. Det virker lidt, som om man vil dække over, at der faktisk er truffet en beslutning, siger Iben Sønderup.

Ikke en del af AU-bevidstheden
Andre steder på universitetet har de deltidsansatte lærere dog fået mulig­hed for at svare på spørgeskemaet – men kun fordi de selv har presset på for det.
– Jeg opdagede ved en tilfældighed i nyhedsbrevet fra Arbejds­miljø­sektionen, at der ville komme en undersøgelse om arbejdsmiljøet. Jeg lurede selvfølgelig på, om vi så ville blive spurgt, men på fakultetssekretariatet fik jeg at vide, at det ikke var planen, fortæller undervisningsassistent Anne Chresteria Neutzsky-Wulff fra Institut for Sprog, Litteratur og Kultur ved Det Humanistiske Fakultet.
Hun gav udtryk for sin skuffelse over ikke at kunne være med til at vurdere det psykiske miljø på sin arbejdsplads, og så skete der noget. Pludselig var det alligevel muligt at sende spørgeskemaet ud til de deltidsansatte på Humaniora.
– Jeg tror ikke nødvendigvis, der er tale om ond vilje, men nærmere, at vi er en gruppe, der meget let forsvinder i universitetets administrative bevidsthed. Vi er af en eller anden grund ikke særligt synlige i det kæmpestore administrative ­system på universitetet. Det oplever vi gang på gang, siger Anne Chresteria Neutzsky-Wulff.

Alle med på SUN
På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet lagde man bevidst op til at sende spørgeskemaet ud til samtlige medarbejdere – også for eksempel til de mange læger på Klinisk Institut, der har deres primære tilknytning på regionens hospitaler.
– Vi vidste godt, at svarprocenten her og på for eksempel Odontologisk Institut, hvor mange undervisere er praktiserende tandlæger, ville blive lav. Men vi ville være sikre på at dække alle, siger lektor Marianne Hokland, der har været medansvarlig for APV’en på Det Sundheds­videnskabelige Fakultet.
For også at få så mange som muligt af fakultetets rengøringspersonale til at udfylde skemaet blev der stillet computere og hjælpere til rådighed i bestemte tidsrum, og rengøringspersonalet fik afsat arbejdstid til at udfylde trivsels­undersøgelsen.