Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
For godt tre uger siden modtog alle AU-ansatte en mail om, at de kunne tilmelde sig festen i Musikhuset i forbindelse med universitetets årsfest den 11. september efter ”først til mølle-princippet”. Sidste år måtte en del medarbejdere og deres ægtefæller gå forgæves til møllen, men i år var der flere pladser til rådighed, idet 25-års og 40-års jubilarer ikke er inviteret til aftenfesten i Musikhuset.
Ingen medarbejdere var da heller gået forgæves, da fristen for tilmelding udløb den 20. august. Alligevel har det vakt en vis forundring blandt nogle medarbejdere, at en enkelt afdeling på universitetet på forhånd var inviteret uden om ”mølle-princippet”. Medarbejderne fra Ledelsessekretariatet havde således fået en særskilt invitation med ægtefælle på lige fod med en række ledere, tillidsfolk og andre. Er de vigtigere end os, og hvad er mon begrundelsen? har medarbejdere i den centrale administration spurgt hinanden og kontaktet Campus for at høre, om avisen kunne finde ud af det. Derfor tog vi spørgsmålet om begrundelsen med videre til rektoratet, hvor pressechef Anders Correll svarer.
Plads til alle medarbejdere
– Det er korrekt, at medarbejderne i bl.a. Ledelsessekretariatet inviteres direkte med til årsfesten. Det blev de sidste år, og det er de også blevet i år. Mange af medarbejderne er involveret i arbejdet med årsfesten og bruger i øvrigt også aftenen til at netværke blandt de mange inviterede gæster, som de har den daglige kontakt til, siger Anders Correll, der understreger, at der absolut ikke er noget hemmeligt vedrørende de invitationslister, der omfatter ca. 1200 eksterne gæster, jubilarer, ledelse, tillidsfolk og medarbejdere.
– Kan du forstå, hvis andre ansatte finder forskelsbehandlingen uretfærdig?
– Isoleret set ja, men set i den store sammenhæng nej, og jeg har ikke hørt om kritikken før nu. Rektoratet har de sidste år arbejdet på at skabe plads til flere medarbejdere til aftenarrangementet. I år er antallet af jubilarer skåret ned, hvilket betyder, at der i år bliver plads til alle medarbejdere, i alt ca. 2.400 deltagere. Det er en rigtig god udvikling, set i forhold til, at årsfesten tidligere var forbeholdt ca. 400 udvalgte medarbejdere ved fakulteterne og administrationen og 350 gæster/jubilarer. Det er glædeligt, at der er stor interesse for årsfesten, og ærgerligt, at vi i de nuværende rammer ikke kan huse mere end 2.400 medarbejdere, jubilarer og gæster.
– Hvad er meningen med universitetets årsfest?
– Det er en festdag for studerende, medarbejdere og jubilarer. Og så bruger vi naturligvis dagen til at invitere vigtige samarbejdspartnere og politikere indenfor, for at initiere eller konfirmere det gode samarbejde, svarer pressechef Anders Correll.
Uheldigt signal
Blandt tillidsfolk på AU er der delte meninger om, hvorvidt medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn ved forskelsbehandlingen, har taget lidt for små sko på.
Mads Ask Andersen, der er AC-tillidsrepræsentant for akademikerne i centraladministrationen, er tøvende i sin holdning.
– Jeg synes som udgangspunkt ikke, det her er verdens vigtigste sag, og der er andre ting, jeg vil bruge flere kræfter på. På den anden side synes jeg, at ledelsen sender et uheldigt signal til medarbejderne om, at der er nogle, der er vigtigere end andre. Kunne man så ikke have meldt åbent ud fra begyndelsen, hvem der var inviteret med? spørger Mads Ask Andersen.
Han forstår ikke begrundelsen med, at medarbejdere fra Ledelsessekretariatet har mere behov for at netværke til årsfesten end andre.
– Det virker på mig som en søgt begrundelse. Der er masser af folk fra andre afdelinger, som kunne have lige så meget behov for at netværke sådan en aften. Og så må man jo sige, at en beslutning som denne blot er med til at give næring til de forestillinger, som jeg tror, der er i alle virksomheder, nemlig at det er lidt lettere at få personalegoder og lønforhøjelser, jo tættere man er på ledelsen i virksomheden, siger Mads Ask Andersen.
Små sko
Aase Pedersen, der er fællestillidsrepræsentanten for TAP-gruppen, mener derimod klart, at medarbejderne har taget for små sko på.
– Ja, det synes jeg de har, siger Aase Pedersen.
– Vi taler om en gruppe af medarbejdere (på Ledelsessekretariatet, red.), der yder en stor indsats for at få årsfesten stablet på benene. Selvfølgelig skal de da inviteres med. Jeg synes næsten, det ville være uretfærdigt, hvis de ikke blev det, siger Aase Pedersen, der hæfter sig mest ved, at der samlet set er blevet flere pladser til medarbejderne end tidligere.
– Det er drønærgerligt, når man som sidste år blev nødt til at afvise medarbejdere, der gerne ville med til årsfesten.
