Aarhus Universitets segl

Forskningsansøgninger koster dyrt

En ny rapport anslår, at danske universitetsansatte i 2007 brugte omkring 185 millioner kroner i arbejdstid på at skrive ansøgninger til to danske forskningsrådspuljer.

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk


I 2007 uddelte Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd i alt lidt over 1,7 milliarder kroner. Men ifølge en ny rapport brugte danske forskere i alt 240 millioner kroner i arbejdstid på at skrive ansøgninger for at få fingre i pengene – og heraf blev 185 millioner kroner alene brugt på universiteterne.
Tallene står at læse i rapporten ”Cost and Benefits of Alternative Publishing Models: Denmark”, som er en rapport udarbejdet af den australske økonom John Houghton for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Beløbet svarer til, at der blev brugt lidt under 100 akademiske mandetimer per ansøgning til de to fonde i 2007.

De nemme ansøgninger
Leder af Forskningsstøtteenheden på Aarhus Universitet John Westensee siger, at Det Frie Forskningsråd hører til i den forholdsvis nemme afdeling, når ansøgningerne skal skrives.
– Når man søger Det Frie Forskningsråd, skal man kun skrive om sit projekt på 5-10 sider. I EU skal du udfylde langt flere skemaer, skrive stolpe op og stolpe ned om organisationsstrukturer, medarbejderressourcer, og hvor mange job projektet skaber i EU-lande. Når man lægger alle kræfterne sammen, kan en EU-ansøgning snildt tage et lille årsværk af VIP- og TAP-tid, før du kommer igennem, så det er ikke noget, man gør, medmindre man har en absolut realistisk chance for at få bevillingen, forklarer han.

Kan skræmme forskere væk
For forskningsrådsansøgninger var succesraten ifølge rapporten lige under en tredjedel. Ifølge John Westensee ligger succesraten for EU-puljer nærmere de 20 procent.
– Det er utroligt bittert at have haft ansvaret for hovedansøgningen og så få afslag efter at have brugt så lang tid på det. Så selvom der også bliver brugt tid på forskningsrådsansøgningerne, er deres kortere ansøgningsmodel faktisk at foretrække. Man opgør ikke tid, når folk alligevel er ansat og får løn på universitetet, men det er klart, at de mange timer, der går til forskningsansøgninger, kunne have været brugt på noget andet – f.eks. forskning, siger John Westensee.

Forskningsstøtteenheden har som opgave at hjælpe AU-forskere igennem ansøgningsjunglen. Læs mere på www.au.dk under topmenuen ”medarbejdere” og ”mest til forskere”.