Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
En lang uddannelse er ingen garanti for, at de geniale eller gode ideer, den kaster af sig, også bliver til virkelighed. Tværtimod. Det har nemlig vist sig, at modet til at handle bliver mindre i takt med, at man suger viden til sig.
Det paradoks skal der nu gøres noget ved på Aarhus Universitet, hvor flere studerende skal komme ud som handlekraftige kandidater.
– At turde og kunne handle skal være en kompetence på linje med analytisk og kritisk tænkning, siger psykologen Anne Kirketerp. Hun er for nylig ansat som konsulent og forsker ved Aarhus Entrepreneurship Center under Aarhus Universitet for at udvikle modeller for undervisning i foretagsomhed.
Et nødvendigt skub
Foretagsomhed og entrepreneurship bliver ofte forbundet med iderige akademikere, der starte egen virksomhed og knokler 70-80 timer om ugen. Og netop den karrierevej bliver mindre attraktiv for studerende, jo længere de kommer frem i deres uddannelse, viser en dansk undersøgelse. For Anne Kirketerp er det vigtigste dog ikke, at flere kandidater skal slå sig ned som selvstændige, men hun understreger, at det på lang sigt er nødvendigt, at flere omsætter deres viden til forretningsideer og dermed er med til at sikre Danmark som velfærdssamfund,
– Mit mål er, at de studerende hele tiden trænes i at blive sikre på deres faglighed, og hvad den kan bruges til. Den sikkerhed kan de opnå ved at teste sig selv og deres faglighed på virkeligheden og få en række succesoplevelser, der giver mod til at handle, forklarer Anne Kirketerp, der er ved at afslutte sin ph.d.-afhandling om, hvordan studerende kan blive mere foretagsomme.
Hun mener ikke, det er nok, at de studerende reflekterer over, hvad de kunne gøre, hvis de skulle handle på baggrund af den viden, de har erhvervet i et fag.
– Det er ofte der, man stopper op på universitetet. Men overskridelsen kommer først, når de studerende bliver stillet over for et krav om, at deres viden bliver omsat til handling, der fører til et resultat i samarbejde med en ekstern aktør. Det skub er nødvendigt, mener Anne Kirketerp. Hun har under sit ph.d.-studium udviklet den såkaldte SKUB-metode (se boks), som skal give studerende og andre mod på at realisere deres ideer.
– Frygten for at handle er ikke det samme som at være dårlig til at handle, men mangel på træning, fastslår hun.
Coaching på cafémøder
SKUB-metoden er allerede en integreret del af faget ”Entrepreneurship” på Nordisk Instituts tværfaglige kandidatuddannelse i oplevelsesøkonomi. Her er den kombineret med den såkaldte cafémodel, hvor grupper af studerende på cafémøder coacher hinanden på vejen frem mod den innovative ide, som de i sidste ende skal få afsat til en ekstern aktør. (Se artiklen ”Undervisning der giver livserfaring”).
– De studerende lærer at give anerkendende feedback og være ansvarlige over for hinandens projekter. På den måde trænes de også i foretagsomhed, forklarer lektor Lene Bager, som er en af de fire undervisere fra henholdsvis Økonomi og Æstetiske Fag, der har udviklet undervisningen i entrepreneurship. Lene Bager ser modellen som et nyt bud på at give faglig kritik, hvor studerende med forskellig baggrund får tillid til at afprøve deres faglighed og viden i forhold til andre fagligheder.
Handlekraft skal spredes
Anne Kirketerp håber, at opfattelsen af handlekraft som en kompetence også vil sætte sine spor i den del af undervisningen på universitetet, hvor entrepreneurship ikke er en del af overskriften.
– Alle studerende skal have en oplevelse af, hvad foretagsomhed vil sige på deres fag. Færre skal have det som et integreret fag på deres uddannelse, og endnu færre skal lære at lave virksomheder, siger hun.
Lene Bager, der også står i spidsen for Center for Undervisningsudvikling, er ikke i tvivl om, at undervisning i foretagsomhed sagtens kan indgå som kortere tværfaglige forløb på bacheloruddannelserne.
Det er endnu ikke afklaret, hvordan undervisningen i foretagsomhed skal kædes sammen med andre tiltag inden for universitetsundervisningen. Men når Anne Kirketerp om et år skal gøre status, håber hun, at der er en veletableret synlig gruppe af højtmotiverede undervisere fra forskellige institutter med interesse for undervisning i entrepreneurskab. Og også gerne flere institutter, der udbyder undervisning i foretagsomhed.
– Men det tager tid at få det ind i undervisningsplanerne, erkender hun.
SKUB-metoden er et træningsprogram, som Anne Kirketerp har udviklet for at give studerende og færdiguddannede mod til at føre deres ideer ud i livet og skabe innovation og forandring. I undervisningen består SKUB-opgaven i at sælge en gennemtænkt og gennembearbejdet ide til en virksomhed eller organisation. Det er ikke nok at forsøge sig.
SKUB-metoden bygger på
