Af Gitte Bindzus Foldager
gbk@adm.au.dk
I år har Aarhus Universitet afvist rigtig mange håbefulde ansøgere. Især uddannelser som medievidenskab, Marketing and Management Communication og psykologi fik langt flere ansøgere, end de kunne optage.
Medicin var dog den uddannelse, der modtog allerflest ansøgere og også måtte afvise flest. Med 1021 ansøgere til 479 pladser endte adgangskvotienten på 9,7, og så vil de fleste nok mene, at det betyder, at alle, som har søgt ind via kvote 1 og har et karaktergennemsnit under dette, er blevet afvist.
Det er dog ikke helt rigtigt.
– Hvis antallet af pladser i kvote 1 slipper op inde i rækken af ansøgere med samme kvotient, trækker Tilmeldingssekretariatet lod blandt ansøgerne med samme kvotient. Hvis f.eks. ikke alle med en kvotient på 9,6 kan optages, trækkes der lod blandt dem, forklarer Jette Loll Pedersen, områdeleder for optagelse og indskrivning i Studieforvaltningen på Aarhus Universitet.
Det er første gang i år, at man bruger lodtrækning. Tidligere gik de resterende pladser til de ældste ansøgere, men da EU mener, det er aldersdiskriminerende, er systemet ændret i bekendtgørelserne.
Glemmer standbypladsen
Ud over dem, der er optaget via kvote 1, går 10 pct. af pladserne til kvote 2-ansøgere. Desuden er der et stort antal standbypladser, som anvendes til at fylde uddannelsespladserne, hvis nogen vælger at takke nej til den tilbudte plads. Det er dog langtfra alle, der får krydset af, at de ønsker en standbyplads, hvis de ikke kommer direkte ind, og det har man mærket i studieforvaltningen.
– Der er rigtig mange afviste, der ringer for at høre, om vi kan hjælpe, fordi de ikke har krydset af til standby og nu har fundet ud af, at deres gennemsnit ligger inden for rammen. Ofte er der dog desværre ikke noget, vi kan gøre, fortæller souschef i Studieforvaltningen Annette Lund og forklarer, at ud over standbyproblematikken er der også mange, der ringer, fordi de er frustrerede og ærgerlige over, at de ikke er kommet ind, og derfor vil de høre, om der er noget at gøre.
– Mange af ansøgerne er simpelthen skuffede og vil gerne have en forklaring på, hvorfor vi ikke kunne tilbyde en studieplads. Og det er fuldt forståeligt. Hvis man f.eks. sammenligner grænsekvotienterne fra sidste år med i år, har grænsekvotienterne for nogle uddannelser i år fået et voldsomt ryk op ad skalaen. Sidste år var en kvotient på 7,6 nok til at sikre en plads på medicin, mens man i år skal op på 9,7. Så kan jeg godt forstå, at man med en kvotient på f.eks. 9,2 har troet, en plads på medicin var inden for rækkevidde, siger Jette Loll Pedersen.
