Af Andreas Hjort Møller
Ph.d.-studerende
Den verserende reklamekampagne for Aarhus Universitet siger det meget godt. Efter kuriøse udsagn som ”E=mp3” eller ”To Wii or not to Wii, that is the question” følger opfordringen ”Læs om alt det, du kan bruge os til, på au.dk”. Universitetet er altså et instrument, som kan ”bruges til noget”.
For tiden tales og skrives der da også en hel del om ”nytten af humaniora”, øjensynlig et relativt sjældent fænomen, som vel primært er at finde i humanistiske modediscipliner som oplevelsesøkonomi, organisationsteori eller entrepeneurship for humanister. Denne diskussion førtes bl.a. i nærværende blads forrige nummer under parolen ”Humanister skal vise deres værdi i handling”, hvilket man – hvis man skal følge den herskende nyttediskurs – burde skrive i store typer over døren til Det Humanistiske Fakultet. Så er der da i det mindste ingen tvivl om det!
Nye nyttefænomener
Heldigvis gøres der meget andet for at få Aarhus Universitet generelt til at fremstå som særdeles nyttigt. Man har næsten helt fjernet de glade delfiner og erstattet dem med et logo, der til forveksling ligner ethvert andet (firma)logo. Ydermere er der på Aarhus Universitet ansat nye vicedirektører, hele fem af slagsen, som led i en omstrukturering, der bl.a. skal medføre omfattende centralisering og fremkomsten af nye nyttefænomener, ofte kendetegnet ved deres engelsksprogede titler, obligatoriske forkortelser og farverige placeringer i elaborerede organigrammer, som for eksempel Technology Transfer and Entrepreneurship (TTE), AU OutReach, Aarhus Centre for Entrepeneurship (AEC) eller det mere fantasiforladte Human Resources (HR).
Jeg er overbevist om, at både Det Humanistiske Fakultet og ovennævnte ”nyttefænomener” er bemandet med gode folk, der helt sikkert ikke ønsker at skade humanistisk forskning på Aarhus Universitet, men desværre ikke er bevidste om faren ved den stigende utilisering af humaniora. Jeg er også godt klar over, at der blæser en kold politisk vind ind over universiteterne for tiden. Men det gavner ingenlunde humaniora, at vi humanister selv overtager den utilitaristiske sprogbrug.
Det mere menneskelige
Sagen er, at det er tåbeligt at tale om nytten af humaniora, al den stund humaniora først og fremmest er og altid har været netop u nyttig. Humaniora er alt det, som de oprindelige tre professionsuddannelser jura, medicin og teologi og senere fag som statskundskab ikke er, deraf også betegnelsen ”de syv frie kunster”, som man kaldte humaniora i middelalderen og i renæssancen (på engelsk hedder humaniora som bekendt stadig the liberal arts). Humaniora er ordret det ”mere menneskelige”, som vi foretager os, fordi vi er mennesker, fordi vi er ”studiøse”, dvs. ivrige, begejstrede, flittige og interesserede i mennesket og dets gøren og laden.
Dermed ikke være endeligt fastslået, at humanistiske studier ikke kan være nyttige; det kan de nemlig sagtens. Man kan sige det således: Humanistisk forskning er ikke først og fremmest nyttig, men er heller ikke nødvendigvis unyttig. Nytten er altså ikke et aksiomatisk princip, uden hvilket vi ”lukker butikken”, undskyld udtrykket. Ligeledes er humaniora en dannelsestradition, som ikke lader sig måle med nytteøkonomiens smålige begrebsapparat. Jeg kunne godt ønske mig, at man sagde det, som man åbenbart ikke må sige, nemlig at humaniora formentlig er langt mindre "nyttig" end nyttefagene, und das ist auch gut so! Vi humanister kan ikke og skal ikke konkurrere med nyttevidenskaberne om at være lige så nyttige som dem.
På samme måde er det givet, at også universitetet som helhed vil tabe i en nyttefikseret sammenligning med den private sektor. Nuvel: Hundredvis af humanistiske forskere på Aarhus Universitet bedriver hver dag ægte og god humanistisk forskning uden hensyntagen til nytten af samme. Men måden at omtale humanistisk forskning på har afgørende ændret sig. Der er i og for sig ikke noget galt i at diskutere universitetets og humanioras fremtid. Men det skal foregå på de rette præmisser. Lad os derfor vende tilbage til de vilde, ubekymrede delfiner og unyttens faste grund, der i øvrigt ikke behøver være grobund for et esoterisk elfenbenstårn.
Drop Nytten (der er alligevel ingen, der helt præcist ved, hvordan den ser ud), slip forskningen løs!
Andreas Hjort Møller er ph.d.-studerende ved Afd. for Tysk, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur & Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse
