Aarhus Universitets segl

AU bruger næstmest strøm

I de sidste tre år har strømforbruget på Aarhus Universitet ligget 15 procent over gennemsnittet for de fire andre store danske universiteter. Vicedirektør Søren Trangbæk er overrasket og vil sammen med Teknisk Forvaltning have et endnu bedre overblik over, hvor merforbruget ligger.

 

Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk


Når de store danske universiteters elforbrug sammenlignes, ligger Aarhus Universitet på en kedelig næstsidsteplads. 14,8 procent højere strømforbrug per kvadratmeter end gennemsnittet var resultatet i 2008, og i årene inden var resultatet lige så nedslående. Det ekstra forbrug svarer til næsten 4000 tons CO2-udledning hvert år.
Søren Trangbæk, der er vicedirektør for økonomi og planlægning, er overrasket over tallene, men forklarer, at Teknisk Forvaltning i øjeblikket arbejder på at få endnu bedre mulighed for at følge energiforbruget på enkelte dele af Aarhus Universitet.
– Strømforbruget varierer meget mellem forskningsområderne, og derfor arbejder vi i øjeblikket på at kunne adskille strømforbruget til driften af f.eks. bygninger og forskningsapparater fra den helt almindelige kontorstrøm. På den måde kan vi nemmere se, om der er besparelser at hente, og om vores merforbrug skyldes strømkrævende forskning eller pc’er på standby, siger han.
Vicedirektøren forklarer, at afdelingen samtidig arbejder på en generel energipolitik for Aarhus Universitet, der skal fremlægges for rektoratet.

Intet grønt regnskab
Aarhus Universitet har, i modsætning til f.eks. Københavns Universitet, ikke noget decideret grønt regnskab. Men hvert år offentliggør alle danske universiteter el-, vand- og varmeforbrug og indberetter til det centrale register ”Energi i Staten”. Sammen med de forbrugstal, som universitetet lægger på sin egen hjemmeside, kan dissse tal bruges til at sammenligne universiteterne indbyrdes.
Og det er altså i den sammenligning med universiteterne i Aalborg, Odense, København og Roskilde, at kun Syddansk Universitet i 2008 lå en lille smule over AU i elforbruget.
Samtidig viser tallene, at Syddansk Universitet i de sidste år har mindsket sit elforbrug markant, og hvis denne udvikling fortsætter i 2009, risikerer Aarhus Universitet allerede i år at dumpe ned på en sidsteplads over elforbrug.
Men også på Aarhus Universitet vil der komme energibesparelser, lover Søren Trangbæk.
– Det her er et område, vi har fokus på. Ikke blot fordi universitetet, de studerende og de ansatte efterspørger en mere miljørigtig profil, men også fordi der kontant er mange penge at spare. Derfor vil der komme initiativer. Præcis hvilke, er vi ved at afklare, siger han.

Massivt AU-vandforbrug
På varmeforbruget ligger Aarhus Universitet under gennemsnittet, som særligt trækkes op af Københavns Universitets dårligt isolerede, gamle bygninger, mens vandforbruget på Aarhus Universitet faktisk ligger endnu højere end elforbruget sammenlignet med de andre universiteters – faktisk hele 162 procent over gennemsnittet.
Men i modsætning til elforbruget er kilden her ret nem at identificere.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) har nemlig store forsøgsstalde og markarealer, som ifølge Morten Dam Rasmussen, der er institutleder på Institut for Jordbrugsteknik, mildest talt er vandkrævende.
– En ko har et vandforbrug på 100 liter om dagen, og vi har 400 af dem. De dage, hvor forsøgsstationerne samtidig vander med 100 kubikmeter ud i timen, kører måleren temmelig hurtigt, siger han.
På grund af det høje forbrug har DJF allerede iværksat en række initiativer for at spare på strømmen, vandet og varmen.
– Vi har købt nogle ret avancerede energistyringsredskaber, og selvom det var nogle store investeringer, tjente de sig ind på et par år, fordi forbruget faldt. Og så forsker vi jo samtidig i mere miljørigtigt landbrug, så også ad den vej arbejder vi med at spare på forbruget, siger Morten Dam Rasmussen.
Et af målene for vicedirektør Søren Trangbæk er netop at få synliggjort de erfaringer, som hovedområderne allerede har gjort.
– Vi skal danne os et overblik over de initiativer, som allerede findes, så vi kan sige det rigtige til vores medarbejdere, når vi skal opfordre dem til at spare. Vi er en stor virksomhed, der bruger meget el, vand og varme, og derfor har vi også en forpligtigelse til at blive mere energirigtige, siger han.

Sådan har vi gjort

På baggrund af universiteternes indberetninger til ”Energi i Staten” og oplysninger på www.au.dk om Aarhus Universitets forbrug og areal er de fem store danske universiteters energiforbrug per m2 beregnet. Sammenligningsmetoden er kopieret fra KU grønt regnskab 2008, og KU’s sekretariat har også stillet ældre tal for de fire andre universiteter til rådighed. CO2-emissionen er beregnet på baggrund af energistyrelsens nøgletal for CO2-forbrug pr. kwh.