Aarhus Universitets segl

Populært efterår giver flaskehalse

Langt flere udvekslingsstuderende vil til Aarhus Universitet i efterårssemesteret end i foråret. Det
giver problemer, bl.a. når der skal skaffes boliger.


Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk


I efteråret 2008 fandt Internationalt Center på Aarhus Universitet boliger til 580 udvekslingsstuderende overalt i Århus.
  Men 1. januar måtte de sige præcist 193 af dem op igen, fordi der i forårssemesteret kom langt færre nye studerende til byen, der skulle bruge et værelse.
  Og sådan er det hvert år, forklarer Karen Jensen, der er områdeleder på Internationalt Center og bl.a. har opgaven med at sørge for bolig til de studerende, der kommer til AU fra udlandet.

Ender på udkantskollegier
– De mange opsigelser betyder, at vi ikke er en attraktiv samarbejdspartner. De udenlandske studerende er her jo kun i kort tid, og når vi kun skal bruge værelserne i det ene semester, risikerer udlejeren, som enten kan være kollegiekontoret eller en privat udlejer, at stå med et tomt værelse 1. februar, siger hun.
  Det betyder ifølge Karen Jensen, at mange af de internationale studerende ender på mindre attraktive kollegier langt fra universitetet, hvor værelserne alligevel står tomme, fordi få danske studerende har lyst til at bo der. Det kan f.eks. være på Skjoldhøj- eller Hejredalskollegiet.
 – Det er faktisk et kæmpeproblem, at der er så stor ubalance, og det kan i sidste ende være med til at give de studerende en dårligere oplevelse, fordi vi har svært ved at skaffe gode værelser til dem, siger Karen Jensen.

ASB kan skrue på ventiler
På Handelshøjskolen (ASB) har international koordinator Patrizia Marchegiani i flere år arbejdet målrettet for netop at skabe balance mellem antallet af udvekslingsstuderende i forårs- og efterårssemesteret.
 – Ligesom på Aarhus Universitet passer det bedst ind i studiestrukturen på mange udenlandske universiteter, hvis de studerende tager af sted i efteråret. Derfor vil der komme en skævhed, hvis man ikke regulerer det på en eller anden måde, siger hun og forklarer, at bl.a. et centralt overblik og koordination af alle udvekslingsaftaler gør det nemmere at ”skrue på nogle ventiler”, hvis antallet af studerende kommer i ubalance.
 – Vi forsøger f.eks. at oprette flere engelsksprogede valgfag i foråret og tilbyder universiteter, der gerne vil udvide deres udvekslingsaftale, at de kan få pladserne i forårssemestret, forklarer Patrizia Marchegiani.

Ingen nem løsning
Kristian Thorn er international chef på Aarhus Universitet, og han er helt med på, at det giver problemer, når de internationale studerende er så skævt fordelt.
 – Vi er ved at analysere området, og helt grundlæggende tror jeg ikke, der findes én nem løsning, da det jo er hovedområderne, der selv bestemmer det engelske fagudbud, mens vi kun administrerer selve udvekslingsaftalerne centralt.
Den internationale chef mener også, at vi skal se på, hvilke udenlandske studerende vi ønsker at tiltrække.
 – Hidtil har Aarhus Universitet haft som mål at tiltrække så mange som muligt. Måske skulle vi i højere grad fokusere på at få de bedste hertil, og så gerne lidt flere om foråret, siger Kristian Thorn.