Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
Det er ikke usædvanligt, at udenlandske studerende, der skal læse et semester i Århus, har taget far og mor med for at besigtige forholdene.
Det siger Karen Jensen, der er områdeleder på Internationalt Center og bl.a. har opgaven med at sørge for bolig til de mange internationale studerende, der kommer til Aarhus Universitet.
– Det skyldes formentligt, at de udenlandske studerende ofte kun er 19-20 år. De er yngre end vores egne og er generelt mere uvante med at klare sig selv end danske unge, siger Karen Jensen.
Trods og gråd
I august havde hun flere oplevelser med forældre til udenlandske studerende, der gjorde indsigelser over, hvor deres barn skulle indkvarteres under opholdet.
– Nogle hidser sig vældigt op, mens andre kan komme grædende herop fire dage i træk, som et fransk ægtepar gjorde, fordi de var stærkt ulykkelige over, at deres datter skulle bo på Hejredalskollegiet i Brabrand, fortæller Karen Jensen, der gennem årene har konstateret, at unge, der kommer uden deres forældre, i højere grad blot tilpasser sig efter forholdene.
– Jeg forstår sådan set godt det pågældende forældrepar, for ingen har lyst til at aflevere deres børn på det kollegium. Men kendsgerningen er jo, at 10 procent af byens kollegieværelser er reserveret til udvekslingsstuderende, og de 10 procent omfatter altså værelser på både de mest og de mindst attraktive kollegier. Alle vil helst bo på Daniakollegiet (nyt kollegium nær centrum, red .), men der har vi kun fire værelser, siger Karen Jensen.
At det ganske simpelt er umuligt at stille alle (forældre) tilfredse, viser eksemplet med et engelsk forældrepar, som ikke ønskede, at deres datter skulle bo på det moderne Ladegårdskollegium, hvor hun ville få sit eget køkken.
– De var bange for, at deres datter skulle blive ensom, så de endte med at rejse hjem igen sammen med datteren, fortæller Karen Jensen.
