Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Overvurderet gammel gnavpotte eller vor tids største kunstner? Meningerne er delte om den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylan, hvis musik dannede rammen om årsfesten i Musikhuset, hvor en udvalgt skare af danske kunstnere fremførte Dylan-sange. En ting er dog sikker: Manden med den rustne stemme bliver tilsyneladende ved med at være aktuel.
Det er heller ikke helt hen i vejret, at netop Bob Dylan spiller hovedrollen ved universitetets årsfest. Ifølge Jody Pennington, der er lektor ved Afdeling for Engelsk, er Bob Dylan nok den rockmusiker, hvis tekster er genstand for mest omfattende forskning på universiteter verden over. Pennington har selv – i samarbejde med tidligere professor ved Aarhus Universitet Aiden Day – udbudt undervisningsforløb om Bob Dylans sange og deres relation til amerikanske samfundsforhold.
– Litteraturforskere tager Bob Dylan alvorligt, fordi de vurderer hans tekster til at være lige så gode som poesi. Det er omdiskuteret, hvad man kan sammenligne Bob Dylans tekster med, men mange anser ham for at være i kategori med modernistiske digtere som T.S. Elliot og Ezra Pound eller med Beat-digterne Allen Ginsburg og Jack Keruac. Han er også blevet sammenlignet med den engelske digter William Blake, siger Jody Pennington.
Teksterne er tvetydige
Bob Dylan er kendt for at gå sine helt egne veje og udfordre sit publikum på stadigt nye måder. Man ved aldrig helt, hvor man har ham. Og teksternes litterære kvaliteter ligger da også netop i deres tvetydighed, mener Jody Pennington og uddyber:
– Bob Dylan begyndte sin karriere med at skrive folkesange. Mange folkesange er meget konkrete og handler for eksempel om, at de sorte skal have stemmeret. På den måde bliver de meget tidsbundne. Bob Dylans folkesange er derimod tidløse – i en sang som ”Blowing in the wind” får vi aldrig et svar. Der er en tvetydighed, som bliver ved med at lægge op til diskussion, siger Jody Pennington.
Bob Dylan har i sin karriere gennemgået forskellige ”faser”, hvor de litterære kvaliteter er mere eller mindre fremherskende. Jody Pennington fremhæver særligt tre plader fra midt i 1960’erne som særligt betydningsfulde.
– På ”Bringing it All Back Home”, ”Highway 61 Revisited” og ”Blonde on Blonde” er Bob Dylans tekster enormt komplekse af populærsange at være. Sangene består af lange sætninger med utroligt mange billeder, ideer og begreber, som man aldrig har hørt før. Disse plader var banebrydende med hensyn til, hvad man kunne rent tekstmæssigt, siger Jody Pennington.
Fokus på musikken
Én ting er imidlertid teksterne. Noget andet er musikken, som i særlig grad var i fokus til arrangementet i Musikhuset, hvor kunstnere som Steffen Brandt, Camille Jones og Caroline Henderson fremførte personlige versioner af Dylan-sange. Kapelmester ved koncerten Peter Vuust, der også er lektor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet, forklarer:
– Bob Dylan har en helt karakteristisk måde at fremføre sine sange på. Han synger på en ret teatralsk måde og ”foredrager” nærmest teksterne. Vores sangere synger mere, og dermed kommer der mere fokus på musikken, fortæller Peter Vuust.
Men findes Bob Dylans fans ikke kun i den generation, der er vokset op med ungdomsoprør, Vietnamkrig og krav om fri hash? Det afviser Peter Vuust og fortæller, at de unge kunstnere, der optræder til årsfesten, alle er fans af den amerikanske rockmusiker.
– Hver gang jeg fortæller om det her arrangement, møder jeg nye Dylan-fans. Det er helt utroligt. Og der er mange unge mennesker iblandt. Der er generelt en tendens i ungdommen til at kigge tilbage i tiden – Stevie Wonder og Michael Jackson er populære som aldrig før. Populærmusikken fra 1960’erne og frem har stadig en relativt bred appel, siger Peter Vuust.
Men tilbage til Bob Dylan. Hvad han siger til at være med til at fejre Aarhus Universitet, melder historien ikke noget om. Noget tyder på, at Bob ikke er sart på sine gamle dage. Han reklamerer således både for kvindeundertøj og biler, og sangen ”Blowing in the Wind” vil efter sigende snart optræde i en reklame for en britisk supermarkedskæde.
Hvordan oplevede publikum koncerten i Musikhuset, og hvad er deres forhold til Bob Dylan? Campus fangede et par tilhørere og én af kunstnerne efter koncerten.
Camille Jones,sanger
Jeg er måske den kunstner i aften, som har lyttet mindst til Bob Dylan. Men han skriver nogle skidegode sange! Det var fedt at stå på scenen til koncerten i aften, men det var også svært at synge hans sange, fordi der er så meget tekst.
Flemming Knudsen, byråds-medlem og tidligere borgmester
Jeg synes, det var en fremragende koncert, som jeg har set meget frem til. Også selvom jeg ikke har et særligt forhold til Bob Dylan og med skam at melde kun kender få af hans sange. I 1960’erne var jeg mere til Beatles og Cliff Richard.
Bente Kejser, kontorleder ved Det Teologiske Fakultet
Jeg er vokset op med Bob Dylan og er meget glad for hans musik. Til aftenens koncert var jeg især begejstret for Poul Krebs, hvis stemme ligger tættest på Bob Dylans. Jeg skal helt sikkert hjem og lytte til de gamle lp’er igen!
