Af Louise Debois og Astrid Hellerup Madsen
ldn@adm.au.dk / ahm@adm.au.dk
Når nye studerende begynder på universitetet, skal de lære at aflæse en helt ny kultur. I gymnasiet havde de 30 timer om ugen, men som studerende på et universitet har de måske kun ni, samtidig med at pensumrammen er steget markant.
– De studerende er meget forskellige. Nogle har det som fisk i vandet, når de starter på universitetet. Men ca. halvdelen er ikke fortrolige med de nye universitetspædagogiske former. På dem kan studiestarten virke som et knytnæveslag. Den studerende kan have svært ved at strukturere tiden, inddele stoffet og skære det store pensum til. Og det betyder, at deres faglige udbytte er lavt, siger Dorte Ågård, der er ph.d.-stipendiat ved Center for Undervisningsudvikling.
Hun har undersøgt, hvordan studiestarterne på Engelsk oplever studiestarten. Engelskstudiet er kun et eksempel, men ifølge Dorte Ågård kan resultaterne bredes ud til mange andre fag.
Undersøgelsen viser, at de studerende selv synes, de har problemer med at planlægge deres tid. Samtidig efterlyser underviserne bedre forberedelse hos de studerende. Men Dorte Ågård mener, at det er to sider af samme sag:
– Pludselig skal de nye studerende lære at disponere deres dag, deres uge, ja, op til et helt semester på en gang. De skal selv skabe rammerne for en ottetimers arbejdsdag, siger hun.
Studerende bliver yngre
Anne Teglborg, der er fuldmægtig i studieforvaltningen, er enig med Dorte Ågård i, at det er en stor omvæltning for de studerende at begynde på universitetet. Hun mener, det er noget, universitetet vil have endnu mere fokus på i de kommende år.
– De studerende bliver yngre og yngre, når de starter, blandt andet på grund af regeringens kvikstartsbonus. Og jo yngre de studerende er, jo mere kan der være brug for at lave initiativer for at hjælpe dem til at klare overgangen fra gymnasiet og dermed mindske frafaldet, siger hun.
Ifølge Dorte Ågård kan det skabe en ond cirkel, hvis den studerende ikke kan strukturere universitetets frie rammer.
– Så kan man ikke følge med, man begynder at kede sig, ender med at få lavet mindre og dropper måske til sidst ud, siger hun.
Ikke stå på egne ben fra begyndelsen
Dorte Ågård mener, at de enkelte institutter skal give de studerende støtte til få struktur på tingene. Det kan de enkelte fag f.eks. gøre ved at give flere skriftlige opgaver, gerne opgaver, som ikke kræver rettearbejde af underviserne. På den måde lærer den studerende at inddele sit stof. En anden god hjælp er at gøre mere ud af at få læsegrupperne til at fungere, fordi det ikke er noget, der nødvendigvis kommer af sig selv.
Undersøgelsen viser også, at de studerende mangler variation i undervisningsformerne.
– Det skal alle undervisere tænke på ved at gøre deres undervisning involverende og varieret. Og det gælder såmænd hele vejen gennem studiet, siger Dorte Ågård.
Hendes erfaring er, at det er den, der arbejder, der lærer noget. Og hvis underviseren knokler med en forelæsning i tre timer, er det ham eller hende, der lærer mest. Derfor skal de studerende også stilles over for opgaver, hvor det er dem, der skal gøre arbejdet.
– Det er også gymnasiets ansvar at gøre deres elever klar til en videregående uddannelse, men universitetet og de enkelte studier har en forpligtelse til at videreføre den proces, siger hun og fortsætter:
– ”De studerende skal stå på egne ben,” siger mange. Men skal de det fra første dag? spørger Dorte Ågård, og giver selv svaret: Nej, det skal de lære at gøre i løbet af det første halve til hele år.
