Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk

Man kan af og til høre klagesangen om, at universiteterne har fået for mange opgaver over for de studerende. De skal nurses og have rådgivning, vejledning og hjælp til alt muligt, der ikke har med studierne at gøre. Men én opgave er universiteterne dog sluppet for: seksualundervisning.
   Sådan var det ikke i midten af forrige århundrede. Dengang havde studerende måske hørt et og andet om blomsterne og bierne i folkeskolen, men nogen grundig akademisk indføring i kønslivets mysterier havde de færreste med sig.
   Det skulle der rettes op på, og derfor bad Aarhus Universitets Lærerforsamling i 1934 overkirurg, dr.med. Johannes Fabricius-Møller om at holde en række forelæsninger om kønslivet. Johannes Fabricius-Møller var leder af det, der dengang hed Normalanatomisk Institut, og som eneste (normal)anatom ved universitetet var han oplagt at sætte i spidsen for universitetets seksualoplysende virksomhed.
   I bogen Kønslivet – Seks Universitetsforelæsninger fra 1945 skriver han bl.a. i forordet: ”Det var (…) naturligt, at Lærerforsamlingen bad mig om at holde en Række Forelæsninger om Kønslivet for de Studerende i Lighed med, hvad der finder sted ved Københavns Universitet. Jeg indvilligede heri, og det er siden blevet Coutume, at Universitetets Rektor beder mig om at gentage mine Forelæsninger.”
   Selv rektor var altså med til at blåstemple initiativet, og det dækkede tilsyneladende også et stort behov. Forelæsningerne, der fandt sted fra 1934 og til et stykke op i 60’erne, var efter sigende et kolossalt tilløbsstykke, hvor de sidst ankomne ofte måtte gå slukørede og uoplyste hjem, fordi pladserne i auditoriet allerede var taget.

Tak til Universitetshistorisk Udvalg for at sætte Bagsiden på sporet af historien.