Aarhus Universitets segl

Utraditionelle metoder giver succes

Forskergruppen CNRU er en tværfaglig forskergruppe med både filosoffer, medicinere, psykologer og en hypnotisør. Gruppen forsker i bevidsthed og rehabilitering på Hammel Neurocenter og har på trods af gruppemedlemmernes unge alder høstet stor anerkendelse.

 

Af Gitte Bindzus Foldager
gbk@adm.au.dk


– For mig handler forskning om at sætte sig grundigt ind i noget og derefter finde min egen måde at angribe de uløste problemer, der er.
Ordene kommer fra den blot 33-årige seniorforsker og ph.d. Morten Storm Overgaard.
   Han har siden 2007 været leder af forskningsgruppen CNRU (Cognitive Neuroscience Research Unit), der forsker i bevidsthed og rehabilitering. Her kombineres grundforskning med patientstudier, så resultaterne i sidste ende kommer patineterne til gode.
   På trods af at gruppen består af meget unge forskere, har den på kort tid opnået stor international anerkendelse og succes.

Mange vil samarbejde
Den unge neuropsykolog er således bl.a. leder af det store EU-forskningsprojekt Mindbridge, der involverer forskere fra seks europæiske universiteter, og som desuden netop har fået bevilliget et stort beløb fra European Research Council, der skal hjælpe dem i deres videre forskning inden for området.
  – Nogle vil måske opfatte det som dumdristigt, at vi i store internationale ansøgninger anvender utraditionelle undersøgelsesmetoder, men vi har åbenbart fået overbevist andre om, at vi kan bidrage med noget, og derfor vil selv store, veletablerede internationale grupper meget gerne samarbejde med os, fortæller han.
   Ud over forskningen på Hammel Neurocenter forsker gruppen også i DNC-huset (Dansk NeuroforskningsCenter) ved Århus Sygehus og Aarhus Universitet, og her samarbejder de bl.a. med de øvrige hjerneforskere i forskningscentret CFIN (Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab).
  − Forskningen inden for neurovidenskab er eksploderet, og det skyldes især, at man har fundet nye teknikker og metoder til denne forskning, der gør, at man kan arbejde sammen på tværs af institutter og områder. Desuden er det blevet populært at søge en neurovidenskabelig forklaring på nærmest alt lige fra overvægt til ludomani.

33 år og blandt de ældste
Forskningsgruppen i Hammel er en selvstændig gruppe, der ikke finansieres af noget fakultet på universitetet, og selvom det betyder mindre økonomisk tryghed, når man ikke er direkte lønnet af et institut, fungerer det ganske godt for CNRU.
  – Vi har selvfølgelig ikke den samme tryghed, som man normalt har, da vi altid selv skal ud og skaffe midler, og det giver også mere ansvar. På sigt er det dog vores ønske at være mere fast indlejret på universitetet. Vi er ikke underlagt nogen bestemt udefra dikteret målsætning, og vi har heller ikke pligt til at undervise. Vi sætter med andre ord selv dagsordenen.
   Ud over Morten Storm Overgaard består forskergruppen i dag af 10 andre, og trods sine kun 33 år er seniorforskeren blandt de ældste.
  – Hvis man har noget drive og en gnist, så er man velkommen her, ligegyldigt hvor i studiet eller karrieren man er. Her får man lov at deltage og bidrage til forskningen, og man behøver ikke kun at brygge kaffe. Vi har f.eks. en studerende, der er på sit 3. semester på psykologi. Hun ville gerne arbejde med bevidsthedsforskning og skrev derfor rundt til forskellige forskere. Hende tog jeg ind til en samtale, og nu arbejder hun med på et projekt om rehabilitering. Samtidig fortsætter hun sit studium ved siden af.

Både filosoffer og medicinere
Morten Storm Overgaard kan ikke sige præcis, hvorfor den unge gruppe er så succesfuld, men han er sikker på, at det har noget at gøre med, at dens medlemmer går stik mod strømmen i forhold til mange andre. Samtidig betyder det også meget, at gruppen er så tværfaglig, som den er. Selv er han uddannet i psykologi på Københavns Universitet, men ud over psykologer er der i gruppen også filosoffer, medicinere og en hypnotisør.
  – Når vi har så forskellige indgange til emnet, har vi alle forskellige styrker at trække på og bidrage med. Som udgangspunkt mener jeg, at for at arbejde med grundforskning inden for dette felt er det nødvendigt ikke blot med klinisk arbejde, men også med f.eks. en filosofisk indgang, fortæller han og vender tilbage til sit udgangspunkt:
  – Nogle mennesker skaber en forskerkarriere på at efterligne andre, men man er nødt til at bryde ud og tænke selv og prøve noget nyt og anderledes.