Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk
Mange af os bruger den hver dag, kantinen. Eller også passerer vi helt sikkert forbi den og kan gennem de store panoramavinduer betragte, hvordan studerende og ansatte er i færd med at fordøje salaten, rugbrødsmaden og sandwichen, der skylles ned med kaffe, vand og dagens begivenheder. Og selvom det virker trivielt og meget dagligdags, er det, der foregår bag ruderne, noget af det mest grundlæggende og essentielle i vores samfund.
– Måltidet er situationsskabende og relationelt og et af de mest grundlæggende fællesskabsmønstre i samfundet. Når vi spiser sammen, bekræfter vi simpelthen hinanden i, at vi indgår i et fællesskab. Vi har brug for at mødes om maden, og derfor er kantinen en central del af enhver arbejdsplads, siger lektor på Historie Niels Kayser Nielsen, der bl.a. forsker i madkultur.
Et udstillings- og frirum
Lektor i antropologi Mads Daugbjerg mener, at kantinen er en vigtig instans på universitetet.
– Der foregår alskens socialt liv i kantinerne på universitetet, og det er i høj grad her, de studerende dyrker og udlever deres universitetsidentitet. Det er et frirum, men også et rum, hvor man bliver set, og i den forstand et udstillingsvindue, siger han.
Også Niels Kayser Nielsen mener, at kantinen på samme tid er et udstillings- og frirum.
– Man skal holde sig for øje, at kantinen er et offentligt sted, hvor der bliver lagt mærke til, hvad man spiser og drikker. Men det opfattes af mange som et frirum, fordi det er et rum, hvor man kan tillade sig ikke kun at snakke fagligt, og det gælder både studerende og ansatte, siger han.
Men har kantinerne på universitetet så primært en social funktion? Nej, mener Niels Kayser Nielsen, for man kan ikke skille det sociale fra det faglige.
– Kantinen er et sted, hvor man springer ud og ind af den faglige og private sfære, og kantinen er i den forstand et grænseland. Den har hverken en primær social eller faglig funktion, men er en hybrid mellem det faglige og sociale, siger han.
Kantinen er central for det faglige miljø
Netop denne hybridfunktion er særdeles vigtig i et akademisk miljø og en katalysator for undervisningen og forskningen, mener professor i kemi Søren Keiding, fordi det at have et fælles rum betyder meget for samarbejdet i og på tværs af forskergrupper.
– Forskergrupperne hos os mødes ofte i Kemisk Kantine og drikker formiddagskaffe og spiser frokost, siger han.
Og Søren Keiding mener, at der er kommet rigtig mange gode, faglige diskussioner på banen over kaffen og formiddagskanelsneglen.
– Det er ofte i kantinen, vi får diskuteret faglige emner, samtidig med at det foregår i en afslappet atmosfære på tværs af studerende og undervisere. Så kantinen spiller en stor faglig rolle hos os, konstaterer han.
Også på Historie prioriterer de ansatte at drikke formiddagskaffe sammen, og her bliver der både snakket strikkeopskrifter og kommenteret på dagens avis.
– Her er det faglige ikke i fast form, men fagligheden er i høj grad til stede, siger Niels Kayser Nielsen.
Færre spiser sammen
Lektor i filosofi Steen Brock, der sammen med Niels Kayser Nielsen har forsket i madkultur, mener, at danske universiteter ikke prioriterer frokostmåltidet i nær samme grad, som det ofte er tilfældet i udlandet, hvor forskere gerne bruger halvanden time på en god frokost.
– Og det handler ikke om øl og snaps. Slet ikke. Det handler om at skabe seriøse og professionelle rammer, fordi det vil give et større fagligt udbytte, siger han.
Ifølge Niels Kayser Nielsen er der gennem de sidste 10 år generelt blevet længere og længere mellem hyggesnakken blandt de ansatte i Aarhus Universitets kantiner.
– Tendensen er klart gået i retning af, at færre og færre spiser frokost sammen. Det hænger sammen med det stigende arbejdstempo på universitetet. Det er beklageligt, fordi måltidet er fællesskabsforankrende, og derfor går det både ud over det faglige og sociale, siger han.
at personalet i caféen på Handelshøjskolen planlægger at skrive en sang om kantinen i anledning af dens 20-års jubilæum?
