Af Gitte Bindzus Foldager
gbk@adm.au.dk
Med underskud de seneste år og et underskud på næsten 50.000 kr. om måneden i løbet af foråret kunne det ikke længere hænge sammen for Samfundsfagenes Kantine.
Studenterforeningerne på fakultetet, som drev kantinen, kastede derfor håndklædet i ringen, og i samråd med dekanen endte kantinen med at blive overtaget af Studenterhusfonden lige inden sommerferien i år.
Overtagelsen har bl.a. resulteret i højere priser på enkelte varer, hvilket overraskede studerende og medarbejdere efter ferien.
– Kantinen havde kørt med underskud i tre år, og det skyldtes især, at priserne ikke var blevet reguleret. Men efterfølgende har jeg besluttet bl.a. at lave en rabatordning på dagens ret, så der ikke kommer en så stor prisstigning lige med det samme, forklarer Tom Ebbe Jakobsen, direktør i Studenterhusfonden.
Ingen stordrift
Kristoffer Hedemand, der var formand for Samfundsfagenes Kantine inden overtagelsen, mener også, at Studenterhusfondens overtagelse var den rigtige løsning. Den gamle kantine kunne på ingen måde oparbejde de stordriftsfordele, som Studenterhusfonden har, når der skal laves mad, købes ind og køres en administration.
− Det er svært at drive kantine her på stedet, fordi de studerende vil have det så billigt som muligt, mens lønninger og produktionen er dyr. Samtidig havde vores kantine et lille køkken, og når den skulle servicere så mange, var vi nødt til at købe halvfabrikata ind frem for at lave det selv, og det koster, forklarer Kristoffer Hedemand, der selv læser jura.
Også andre i økonomiske vanskeligheder
Samfundsfagenes Kantine er ikke den første kantine, der må give op. En række kantiner er gennem årene gået konkurs eller blevet overtaget af andre.
– Det er ikke en guldgrube at drive kantine her på stedet, men vi klarer den, fortæller Jørgen Bæk, bestyrer af Matematisk Kantine.
Han forklarer, at der er flere parametre, som f.eks. åbningstider, salgspriser og vareudbud, som han kan skrue på for at undgå underskud, og det er indtil videre lykkedes.
Sammen med Kemisk Kantine er Matematisk Kantine den eneste kantine på universitetets campus i Århus C, som ikke hører under Studenterhusfonden.
I Kemisk Kantine har man også overskud, og ifølge kantineforstander Eva Sillesen skyldes det, at kantinen differentierer sig fra de andre ved at have et anderledes udbud af mad.
Det har bl.a. resulteret i, at kunderne har kunnet finde kaviar med hvid chokoladecreme og vaniljebagte tomater i buffeten. Sidstnævnte er sket i samarbejde med kemiprofessor Karl Anker Jørgensen, der ved noget om gastronomiske molekyler.
– Vi vil gerne eksperimentere mere og tilbyde nogle anderledes retter. Af samme grund bruger jeg en masse tid på at få ny inspiration og forrige sommer arbejdede jeg frivilligt i gourmetrestauranten Malling og Schmidt, så jeg kunne lære nye teknikker af dem, fortæller hun og forklarer, at hun ikke vil konkurrere på prisen på en sodavand.
− En cola er en cola, og så må den koste det samme her, som den gør i de større kantiner, selv om de får en større mængderabat, end jeg gør. Men en sandwich er ikke nødvendigvis bare en sandwich, så der prøver vi at være anderledes.
Arrangementer årsag til overlevelse
De mange anderledes retter og ny inspiration har betydet, at kantinen nu får flere henvendelser om arrangementer, og senest har den stået for maden til årsfesten i Aulaen.
Og netop arrangementerne betyder ifølge forstanderen, at priserne i kantinen kan holdes nede på et rimeligt niveau. Det er Tom Ebbe Jakobsen enig i.
– Uden arrangementer kan kantinerne ikke løbe rundt. Så simpelt er det.
På trods af at arrangementer kan presse kantinepriserne i bund, er der dog stadig mange, som mener, at priserne i kantinerne er for høje, og at det måske skyldes manglende konkurrence kantinerne imellem.
Ifølge Tom Ebbe Jakobsen skyldes det dog især lønninger til personale.
− Når folk sammenligner vores priser med de priser, som de møder i kantiner på private arbejdspladser, er prisen for dagens ret ofte lavere i den private kantine. Men de kantiner har imidlertid kun udgifter til mad, fordi virksomheden betaler lønnen til kantinepersonalet. Sådan er det ikke hos os, hvor 52 procent af omsætningen går til løn, forklarer han.
Tusindvis af tallerkner forsvinder
Ud over lønomkostninger bruger kantinerne også mange penge på nyt service, da de hvert år mister tusindvis af knive, gafler, tallerkner og fade.
Hos Studenterhusfonden har man alene i år brugt 165.000 kr. på nyt service, og i Matematisk Kantine brugte Jørgen Bæk sidste år 55.000 kr. på nyt service.
– De penge betyder, at priserne på mad må hæves, og det er da ærgerligt, siger Jørgen Bæk, og Tom Ebbe Jakobsen supplerer:
– Lønninger og omkostninger til nyt service koster alt sammen, og det er ikke, fordi vi har et stort overskud. Man skal ikke have ondt af os, for vi kan rigtig godt lide at drive kantiner her på stedet, men man er nødt til at forstå, hvorfor vi har de priser, som vi har.
at i Matematisk Kantine lavede de for 20 år siden 120 kg leverpostej om ugen – og det gør de stadig. Efterspørgslen på frikadeller har heller ikke ændret sig. Der bliver lavet 35 kg frikadellefars om dagen.
at kantinen på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Foulum netop har været vært for en cowboyfest for de ansatte, hvor menuen stod på helstegt pattegris?
| Studenterhus- fonden | Kemisk Kantine | Matematisk Kantine* | |
| Et stykke kage** | 10 kr. | 9 kr. | 10 kr. |
| ½ l sodavand | 17 kr. | 16 kr. | 16 kr. |
| Nutella (i brik) | 6 kr. | 4,50 kr. | 5 kr |
| En bolle | 8 kr. | 7 kr. | 7 kr. |
| Alm. Kaffe i krus | 5 kr. *** | 6 kr. | 6 kr. |
*Med rabatkort (som koster 20 kr.) gives 10 % rabat på alt
**Uden sammenligning af størrelsen
***Med klippekort koster kaffe 3,75 kr.
