Aarhus Universitets segl

Leder: Kvalitet og amslængde

 

Af Søren Frandsen
prorektor

I skrivende stund tegner medierne et billede af hvordan medarbejdere i DMU er blevet presset af Miljøministeriet til at ændre en bedømmelse af skovenes tilstand i 2007. DMU har på ingen måde ændret på tal eller forskningsresultater, men desværre accepteret at stå som afsender af en indrapportering til EU, som indeholdt potentielt kontroversielle politiske prioriteringer. Det er en klar fejl for der har dermed ikke været en klar adskillelse mellem rådgivning og politik.

   I det grundige analysearbejde, der tidligere er foretaget vedrørende den fremtidige myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet har vi været meget opmærksom på denne problematik. Der skal være forskningsfrihed og klar armslængde mellem de forskningsresultater Aarhus Universitet sender til de ministerier, som bestiller en myndighedsopgave. Det er efterfølgende så op til det enkelte ministerium at uddrage en politisk udlægning af tallene.

   Sagen bliver ikke mindre aktuel af Miljøministeriet i sommer meddelte, at man ønskede at udlicitere en del af de myndighedsopgaver, som DMU nu har kontrakt på. Der er tale om myndighedsopgaver for ca. 19 mio. kr. Ministeriet er naturligvis i deres gode ret til at undersøge om DMU er konkurrencedygtige hvad angår pris og kvalitet – så langt så godt!

   Når Aarhus Universitet alligevel har klaget til Miljøministeriet over denne beslutning, så er det ikke fordi, vi er bange for konkurrence – tvært imod. Vi mener faktisk, at vi er de bedste til at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening til de opgaver, som Miljøministeriet nu vil konkurrenceudsætte.

   Problemet er at Miljøministeriet efter vores mening ikke lever op til de spilleregler for konkurrenceudsættelse, som tidligere blev aftalt mellem universiteterne og ministerierne. Aarhus Universitet har svaret Miljøministeriet, at man er indstillet på konkurrenceudsættelse af myndighedsopgaver, sådan som det fremgår af fusionsaftalerne, men at man forventer en fair konkurrence uanset om det er et universitet eller en virksomhed, som skal løse opgaven.

   Aarhus universitet er lige nu i en konstruktiv dialog med Miljøministeriet om vilkår for det fremtidige samarbejde. Jeg tvivler dog på, om der ud fra et økonomisk og miljømæssigt synspunkt er vundet noget ved at sende den forskningsbaserede myndighedsbetjening i udbud. Det tegner til at blive en meget ressourcetung opgave, som ikke forbedrer det færdige resultat – tvært imod er jeg overbevist om, at vi bl.a. spilder ressourcer mister faglig synergi til de øvrige forskningen på miljøområdet.