Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
”Se her.” Jonas Pedersen, der læser statskundskab, fisker en pose frem under sædet i bussen. Ud af posen hiver han en skrig-orange regnjakke. Den er så selvlysende, at det næsten gør ondt i øjnene.
– Det er en såkaldt busseronne med indbygget redningsvest beregnet til fiskere. Da vi så den første gang, var vi lidt chokerede over, at opgaven bestod i at markedsføre så konkret et produkt. Men vi har lært utrolig meget af at arbejde med det – og haft det sjovt samtidig, siger Jonas Pedersen og får samstemmende nik fra sine to holdkammerater fra Karriereværkstedet: Gitte Graugaard, der læser erhvervsøkonomi og psykologi, og Judith Gorski, der læser æstetik og kultur.
De tre studerende er sammen med flere andre grupper af studerende på vej til Sunds ved Herning, hvor de skal fremlægge resultaterne af deres arbejde med at markedsføre busseronnen for virksomheden bag: Elka Rainwear A/S. Turen er en del af projekterne i Karriereværkstedet, der gennem en lang række aktiviteter ruster studerende til mødet med erhvervslivet efter endt studium. Karriereværkstedet har også som formål at gøre små og mellemstore virksomheder opmærksomme på, hvad akademikere kan bidrage med.
Akademisk blik på fiskere
”Nå, I kunne godt finde helt herud på heden.” Direktør Kurt Sommer tager imod hos Elka Rainwear A/S i Sunds. Der lugter kraftigt af gummi i de lyse lokaler, hvor venlige sekretærer besvarer telefoner på vestjysk. Rundt omkring står giner med regntøj i alle genrer: til politi, håndværkere, vejarbejdere og skovhuggere. Et par børnemodeller i blåt og lyserødt skiller sig lidt ud.
I en kasse på gulvet ligger et eksemplar af den nye fiskerbusseronne med indbygget redningsvest, som endnu hverken har navn, pris eller markedsføringsstrategi. Det er blandt andet det, de studerende har arbejdet med. Judith Gorski starter præsentationen af gruppens arbejde.
– Det største problem i forhold til markedsføringen er, at fiskeren ikke gider bære redningsvest. Han ønsker ikke at signalere, at han er den svage på kajen. Og da fiskeren tilhører en slags subkultur, som ikke kan nås ad traditionelle kanaler, må vi tænke i nye baner. Man kunne f.eks. få fat i havnens ”alfahan” og få ham med på ideen, siger Judith Gorski og går videre i præsentationen, mens hun viser hovedpunkter på PowerPoint og uddeler skriftligt materiale. Jonas Pedersen og Gitte Graugaard tager over og fortæller om undersøgelser, interviews med fiskere og markedsføringsteorier. Gruppens navn til busseronnen er ”Lifeguard”.
Kurt Sommer har forholdt sig tavs under hele oplægget og fortrækker ikke en mine, da det er slut. De studerende kan dog ånde lettet op, da direktøren endelig fælder sin dom.
– Jeg er imponeret over, hvad I er kommet med på den korte tid. I har en god forståelse for produktet og har arbejdet grundigt med problemstillingen, siger Kurt Sommer og skynder sig at spørge, om han må bruge materialet på weekendens fiskerimesse i Aalborg. Det må han godt.
Brug for akademikere
Konsulent Trine Lumbye underviser på Karriereværkstedet. Hun fortæller, at projektet i Herning er en jobsimulator, hvor de studerende kan prøve kræfter med virkeligheden, og hvor tværfagligheden er i fokus.
– De studerende skal få øjnene op for, at de kan noget i forhold til de her virksomheder, som de aldrig havde troet, de kunne. De havde sandsynligvis aldrig forestillet sig, at de skulle arbejde med at markedsføre en fiskerbusseronne, siger Trine Lumbye.
Men hvad er det så, akademikere kan?
De tre studerende i gruppen har alle kunnet trække på visse dele af deres uddannelse i forhold til den konkrete opgave. Men det handler i lige så høj grad om almene akademiske kompetencer.
– I bund og grund handler det om at forstå kulturer. Hvordan er fiskernes kultur, hvordan finder vi ud af, hvad deres behov er, og hvordan kan vi nå dem? siger Jonas Pedersen.
Kurt Sommer er ikke i tvivl om, at erhvervslivet har brug for akademikernes kompetencer. Elka Rainwear A/S har en cand.merc. ansat, men ønsker på sigt flere højtuddannede i virksomheden – helt konkret har man en målsætning om at have 30 procent akademikere ansat om 5 år.
–Akademikere er langt mere globaliserede end andre, og det er vigtigt i en virksomhed som vores. Vi kan være heldige at finde én med en middelmådig uddannelse, som har flair for tingene. Men vi har simpelthen brug for flere ansatte med en stor bundviden. Der er helt klart nogle mure, der skal væltes, og det er derfor, vi er med i projekter som dette, fortæller Kurt Sommer.
Kulturforskelle
Der er dog også flere udfordringer forbundet med at parre akademikere med små og mellemstore virksomheder. Under frokosten, der bl.a. inkluderer sekretærernes hjemmebag, lufter Kurt Sommer sine betænkninger.
– Da vi var på Aarhus Universitet for at præsentere virksomheden for de mange deltagere i Karriereværkstedet, var der flere, der kom dryssende ind under arrangementet. Hvorfor siger man ikke undskyld, når man kommer for sent? Sådan noget går altså ikke i det private erhvervsliv, tordner Kurt Sommer.
De studerende kigger ned i tallerknerne. Stilhed. Kurt Sommer fortsætter:
– I kan lige så godt indse, at vi jagter ulighed i det private erhvervsliv. De dygtigste skal have mest. Jo mere I knokler, jo mere får I i løn. Den indstilling kan I lige så godt have, siger Kurt Sommer og tager en tår af sin abrikossodavand.
– Vil I ikke have noget mere at spise?
I bussen på vej hjem puster de studerende ud efter dagens strabadser. De er stadig positive over for en fremtid i små eller mellemstore virksomheder.
– Jeg er bestemt ikke blevet afskrækket af virksomhedsbesøget. Jeg kunne stadig godt tænke mig at komme ud i det private erhvervsliv, siger Gitte Graugaard og tilføjer, at der også er visse udfordringer forbundet med at være akademiker i det private erhvervsliv – f.eks. hvad angår tempoet. Judith Gorski supplerer:
– Det er nok også svært at være den eneste akademiker i en mindre virksomhed. Man vil måske komme til at savne et fagfællesskab, siger hun, mens bussen bevæger sig ud af Hernings industriområder med kurs mod Århus.
Karriereværkstedet introducerer universitetsstuderende til de udfordringer og muligheder, der er forbundet med højtuddannedes jobfunktioner i små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Kurset finansieres primært af regionenog har indtil nu været udbudt af Studieforvaltningen. Fremover vil Aarhus Entrepreneurship Centre stå som afsender, men målgruppen vil stadig være den samme: alle kandidatstuderende og specialestuderende.
– Fra foråret 2010 har vi også fået Ingeniørhøjskolen og Arkitektskolen i Aarhus med. Det betyder bl.a., at tværfagligheden blandt deltagerne øges, siger Lotte Eskildsen, Aarhus Universitets projektleder på dette delprojekt under Markedsplads for højtuddannede.
Tilmelding til Karriereværkedet i foråret 2010 åbner i uge 43 og kan ske på www.au.dk/karrierevaerkstedet
