Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Kvaliteten af de danske kandidatuddannelser vil falde i de kommende år, forudser dekan Svend Hylleberg fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Og han er ret sikker på, at den nedslående prognose holder.
– Vi skal uddanne flere og flere af en ungdomsårgang, som det vil være vanskeligere at få igennem studierne uden at øge underskuddet på undervisningen eller at sænke kravene. Samtidig skal bacheloruddannelser være mere brede for at kunne give de studerende mulighed for at vælge mellem en række kandidatuddannelser, og det kan kun lade sig gøre ved at sænke de faglige krav på kandidatuddannelsen, begrunder dekanen sin prognose.
Målrettede bachelorer
På den baggrund mener Svend Hylleberg, at der bør oprettes elitebacheloruddannelser for at fastholde de kvaliteter, som kendetegner de nuværende kandidatuddannelser.
– Elitebetegnelsen får jo nogle til at stejle, og jeg mener heller ikke, de nødvendigvis skal kaldes eliteuddannelser på linje med de elitekandidatuddannelser, vi allerede har. Men der vil være brug for mere målrettede bacheloruddannelser, hvor en mindre del af de studerende bliver optaget på en meget specialiseret og fagligt krævende bachelor- og kandidatuddannelse, som for de fleste vil føre frem til en ph.d.-uddannelse, siger Svend Hylleberg.
Han ser den målrettede bacheloruddannelse som en parallel til den mulighed, som studerende i andre lande har for at vælge uddannelse på et velrenommeret universitet.
– Det kan man ikke rigtig herhjemme, men jeg vil sikre, at nogle studerende får mulighed for tage en uddannelse, der retter sig mere mod forskning, siger Svend Hylleberg.
Brede bachelorstudier
I dekanens fremtidsscenarie skal hovedparten af de studerende optages på en bred bacheloruddannelse med mulighed for at tage en mere specialiseret kandidatuddannnelse.
– Med de krav, vi i dag stiller til bachelorstudiet, er der en stor gruppe, som aldrig vil kunne bestå, og vi har da også et relativt højt frafald. Derfor kan vi blive nødt til at introducere mere brede bachelorstudier, som også vil give de studerende mulighed for at vandre fra det ene studium til det andet, siger Svend Hylleberg og fastslår samtidig, at det vil gå ud over kvaliteten af kandidatuddannelserne, som han mener har en relativ høj kvalitet i et internationalt perspektiv.
– Det skyldes ikke mindst, at uddannelserne er resultatet af fem års studier, som har været koncentreret om at udvikle kompetencer inden for de enkelte fagdiscipliner, siger han.
Dekanens dilemma
Kvaliteten af uddannelserne er dog ikke optimal i dekanens optik. De penge, fakultetet får til undervisningen via STÅ-taksterne, har gennem flere år nemlig kun rakt til forelæsninger på meget store hold og overladt de studerende til en udstrakt grad af studier på egen hånd med støtte af den undervisning, som instruktorer giver på mindre hold.
– De få tusinde kroner, som videnskabsminister Helge Sander foreslår at øge STÅ-taksterne med, vil ikke ændre på den form for undervisning, som jo ikke er specielt motiverende, siger Svend Hylleberg og opridser et fremtidigt dilemma, når fakultetet skal optage flere studerende.
– Mange af dem vil komme fra studiefremmede miljøer, og skal de gennem systemet, kræver det undervisning på mindre hold og undervisning, der tager mere udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Det stiller os over for valget mellem at øge underskuddet på undervisningen eller sænke kravene til de studerende. Derfor er jeg ret sikker på, at kvaliteten af uddannelserne vil falde, siger Svend Hylleberg.
Elite giver ikke mening
Arne Kjær, der er prodekan for uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet, er ikke enig i behovet for at indføre elitebacheloruddannelserne.
- Vi har ikke diskuteret det, men jeg er ikke sikker på, det er en ønskelig udvikling. Jeg ser hellere, at vi optager flere på bacheloruddannelserne, og giver de studerende mulighed for at målrette deres kandidatuddannelse, siger Arne Kjær, der ikke er enig i, at de faglige krav nødvendigvis bliver mindre, fordi flere bliver optaget på fakultetets uddannelser.
Derfor kan han heller ikke forestille sig at lave særlige elite uddannelser på Humanioras bacheloruddannelser.
- Det er svært at se, at det kan give mening, når vores største fag kun optager 70-100 studerende, mens de fleste er langt mindre, siger han.
