Af Astrid Hellerup Madsen
ahm@adm.au.dk
– Hvis de studerende er interesserede i et fag, bliver deres indlæring bedre. Det faglige udbytte er højere, og de bliver simpelthen motiverede til at læse mere, siger Hans Malte, lektor på Biologisk Institut. Derfor mener han, det er relevant at vide, hvad det helt præcist er, der fanger de studerendes interesse i undervisningen. For at finde svarene på det iværksatte Niels Dohn fra Institut for Videnskabsstudier på en undersøgelse i foråret.
– Der findes to former for interesse. Den første er den individuelle. Det er den baggrundsinteresse, der gør, at man er motiveret til at gå i gang med noget. Den anden form er den situationelle interesse, der er her og nu. Og det er den, vi har undersøgt, siger Hans Malte, der underviser i dyrefysiologi – det fag, som undersøgelsen tog udgangspunkt i.
Pludselig knækker man nødden
Resultaterne, der er publiceret i tidsskriftet Advanced Physiological Education, viser, at især tre elementer er vigtige for at fange de studerendes interesse i undervisningen. Og det er her, tudserne kommer ind i billedet. Dyrefysiologi er et fag, de biologistuderende har på tredje semester. Og det viste sig, at arbejdet med levende dyr i stedet for modeller eller komplekse teoretiske beregninger gjorde en stor forskel for de studerende.
– Det er besværligt at bruge levende dyr som tudser og marsvin i undervisningen. For så er der en masse ekstra regler, vi skal overholde. Men undersøgelsen viste os tydeligt, at det kan være nødvendigt at gøre det besværlige, siger Hans Malte.
En anden vigtig iagttagelse er, at de studerende har brug for at føle, at det de laver, er meningsfuldt. At det er relevant for dem og deres studium og ikke bare er udregninger for udregningernes skyld. Endelig er det vigtigt at give de studerende aha-oplevelser for at fastholde deres interesse.
– De studerende skal få den oplevelse, at hvis de anstrenger sig, så lykkes det for dem at forstå det. Pludselig knækker de nødden og forstår det, der før var en udfordring.
Den rigtige dosis
Hans Malte fortæller, at alle forløb bliver evalueret af de studerende. Dyrefysiologi får altid gode evalueringer, men den nye undersøgelse er den første interne videnskabelige undersøgelse af, hvad der får det til at fungere i undervisningssituationen. Og selvom det er et bestemt fag, undersøgelsen er lavet på baggrund af, mener han, studiet kan bredes ud til at gælde i mange andre undervisningssituationer.
– Undersøgelsen viser, at det også er en udfordring for underviserne at finde de rigtige pædagogiske virkemidler. Aha-oplevelsen opstår i den studerende, men det er os undervisere, der skal dosere den rigtige sværhedsgrad. Det må ikke være for nemt, og heller ikke for svært, for så forsvinder interessen, siger han.
Selv om elementet med levende dyr kan være svært at overføre direkte til andre fag, er konklusionerne universelle: Underviseren skal sætte realistiske mål for de studerende og finde et niveau, der er tilpas udfordrende. Hans Malte mener, at der ved de store optag er flere studerende, der kun er perifert interesseret i faget, når de begynder.
– Og derfor er det så meget desto mere vigtigt at fange de studerendes interesse. Det er sjovere og nemmere at undervise, hvis der er interesse for det, man står og laver. Og i sidste ende gør det, at de studerende klarer sig bedre ved eksamenerne.
Læs hele artiklen på:
advan.physiology.org/cgi/reprint/33/3/196.pdf
