Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Årets regn af nobelpriser drypper også over Århus. Og mere end det faktisk. Som postdocs hos to af prisvinderne i Kemi leverede forskerne Ditlev Brodersen og Poul Nissen fra Molekylærbiologisk Institut nemlig afgørende bidrag til det videnskabelige gennembrud, som i sidste uge udløste den eftertragtede pris.
De to AU-forskeres arbejde indtager en central plads i motiveringen for den Nobelpris, som Venkatraman Ramakrishnan og Thomas A. Steitz får for kortlægningen af ribosomet, der som cellens proteinfabrik er afgørende for, at livet kan udfolde sig i al sin kompleksitet.
Oplagt Nobelemne
Nobelprisen kom ikke som den totale overraskelse for Poul Nissen, der står som førsteforfatter eller medforfatter på de artikler, der udløser Steitz’ tredjedel af prisen.
– Alle vil sige, at det var et helt oplagt Nobelemne. For strukturbiologer har det altid været ekstremt motiverende få kortlagt ribosomet, siger Århusforskeren, der i dag er professor ved instituttet. Nyheden om Nobelprisen fik han dog under en frokost med studerende i Wien.
- Min mobil bippede konstant, og så jeg måtte jo tjekke, hvad der var på færde, og så brød jubelen ud, fortæller en stolt og glad Poul Nissen, der ikke fik meget tid til at fejre prisen, før han skulle holde en forelæsning og derefter vende næsen mod Århus.
Her fik Ditlev Brodersen nyheden om Nobelprisen, da den begyndte at sprede sig på instituttet ved 12-tiden. Han blev til gengæld overrasket.
– Den skulle lige have tid til at bundfælde sig. Men det er da rart med sådan en anerkendelse af forskning, man selv har været med i, siger han med vanlig forskerbeskedenhed.
En fantastisk erindring
Poul Nissen og Ditlev Brodersen har i dag kontor dør om dør. Men som postdocs befandt de sig på hver sin side af Atlanterhavet. Poul Nissen søgte i 1997 målrettet at få foden inden for på Yale University for at være med til at løse ribosomstrukturen.
– Jeg havde stor tillid til, at det ville lykkes i Steitz forskergruppe, der lige var begyndt at arbejde med ribosomet, fortæller Poul Nissen. Han kunne anbefale sig selv med en opsigtsvækkende publicering af sit ph.d.-arbejde og masser af viden om den krystallografi, der er afgørende for at lave billeder af molekylers atomare struktur ved hjælp af røntgenstråler. På Yale lykkedes det ham som den første at få et såkaldt elektrontæthedskort, hvor man kunne se hele strukturen i atomar detalje på det ribosom, gruppen arbejdede med.
– Det er stadig en hel fantastisk erindring, siger han.
Poul Nissens arbejde på Yale blev i 2000 publiceret i Science og senere udråbt til årets største resultat sammen med kortlægningen af det humane genom. Siden modtog forskerholdet Newcomb-Cleveland Prize, som bliver tildelt af American Association for the Advancement of Science, der udgiver Science. Og så begynder man i forskerverdenen også at vejre kommende nobelpriser.
Gode tricks
Mens Poul Nissen arbejdede frem mod sit mål på Yale, eksperimenterede Ditlev Brodersen i sit ph.d.-projekt med nye teknikker til krystallografi. De skulle siden vise sig nyttige i Venkatraman Ramakrishnans laboratorium i Cambridge, hvor Ditlev Brodersen i 1999 fik en intens start på det postdoc-stipendium, han fik efter at have mødt Ramakrishnan på en konference.
– Hans forskergruppe havde lige publiceret nogle ribosom-strukturer uden at have alle detaljerne med. For at få dem frem, skal man kende nogle gode tricks, og dem havde jeg arbejdet en del med ved computeren her i Århus, fortæller Ditlev Brodersen, der tilbragte fire år på Cambridge.
Kapløb
I hele forløbet med kortlægningen af ribosomet var der en god kontakt mellem de to grupper, som udforskede hver sin subenhed af ribosomet. Yale-gruppen arbejdede med at krystallisere den store subenhed fra en bakterie, mens folkene i Cambridge tog sig af den lille subenhed fra en anden bakterie.
– Vi vidste hele tiden, hvor den anden gruppe var med sit arbejdede, men det var ikke koordineret, for der var jo et vist kapløb om at komme først med en struktur på en af subenhederne, fortæller Poul Nissen. Hans gruppe nåede først i mål med Science-publiceringen i august 2000. Cambridge-gruppen kunne offentliggøre sit arbejde to måneder senere, og samlet gjorde de to resultater det muligt at visualisere hele ribosomet. Og det har stor medicinsk betydning.
- Bakterier bliver mere og mere resistente overfor antibiotika, så det er afgørende at udvikle medicin, der rammer præcist. Bl.a. derfor er viden om ribosomet så vigtig, forklarer Ditlev Brodersen.
Lederen får æren
Og hvorfor er det så lige Thomas A. Steitz, der skal dele Nobelprisen med Ramakrishnan og Ada E. Yonath, der får sin tredjedel for at have sandsynliggjort muligheden for at kortlægge ribosomet?
Sådan er det bare. Gruppelederen får æren for arbejdet i det, Poul Nissen kalder en lille dedikeret ekspertgruppe.
- Vi var to professorer, to postdocs og en laborant. Postdocs laver eksperimenterne og samler data. Men det er ældre, som stiller spørgsmålene og har erfaringen med, hvad der gode og mindre heldige strategier til at løse de store eksperimentelle udfordringer. Så det er helt som det skal være, fastslår Poul Nissen.
