Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Kagen er solidt plantet midt på bordet til septembermødet i studienævnet på Institut for Statskundskab. Mens et par nyankomne småsnakkende sætter sig til rette omkring det ovale bord, deler ordstyreren, Søren Risbjerg Thomsen, de sidste bilag ud.
– Ja, jeg vil gerne sige, at det faktisk er en lidt atypisk dagsorden. Der er ikke ret meget på. Og så er det lige i dag, vi får besøg af journalister, siger han og slår smilende ud med hånden.
Men på trods af det åbenbart spinkle program går der ikke mange minutter, før nævnets fire undervisere og fire studerende har indviklet sig i en omfattende debat om vejledningsbehovet i introperioden og udmøntningen af evt. ekstra globaliseringsmidler til instituttet. Og faktisk virker det, som om det er de studerende, der taler mest. Det er måske ikke helt forkert, mener studenterrepræsentanten Anna Juul Bager.
Bliver hørt
– Vi studerende sidder inde med en viden, som hverken underviserne eller administrationen har, fordi vi er på den anden side af skranken. Og det er mit klare indtryk, at de virkelig gerne vil høre på os, siger hun og slår fast, at det er studienævnet, der i sidste ende f.eks. godkender både fagenes læringsmål, laver regler for uddannelsens opbygning og skriver retningslinjer for eksaminer, og at nævnet derfor er utrolig betydningsfuldt.
Den vurdering er Henriette Korsgaard fra Det Erhvervsøkonomiske Bachelorstudienævn på Handelshøjskolen helt enig i.
– Vi er lige mange studerende og undervisere, og det afspejler meget godt, hvordan forholdet er i nævnet. Jeg oplever, at man som studerende kan få rigtig stor indflydelse, og at underviserne i høj grad tager os seriøst og gerne vil have, at alle studenterrepræsentanter kommer med input. Man kan være med til at forbedre den konkrete hverdag for studerende, siger hun.
Uprøvet land
Hvordan studienævnene er indrettet, om de dækker én uddannelse eller f.eks. bachelorforløbet for flere studier, varierer meget fra område til område – det samme gør de studerendes interesse i at sidde i nævnene. På Statskundskab er der traditionelt kampvalg mellem flere lister, mange andre steder opstiller kun en enkelt studerende, mens 10 studienævn i 2008 manglede studerende fra en eller flere studieretninger.
I et af Aarhus Universitets nyeste studienævn – på det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, hvor studienævnet først blev oprettet sammen med uddannelserne sidste år – har studenterrepræsentanten Elba Lorenzen været med i hele den første periode.
– Det har f.eks. været vores opgave at definere, hvordan kvalitet i undervisningen egentlig skal forstås, og hvordan det bliver kommunikeret ud til underviserne. Studieordningerne var der, da vi startede, men i studienævnet har vi haft stor indflydelse på, hvordan rammerne skulle fyldes ud, og det har været utrolig spændende, siger hun.
Okay at spørge
Tilbage ved studienævnet i mødelokalet på Statskundskab, hvor studiet efterhånden har mere end 40 år på bagen, fyger det stadigvæk med pensumdiskussioner og henvisninger til institutudvalg hen over bordet, og det virker, som om flere af studenterrepræsentanterne sover med studieordningen under hovedpuden. Men sådan er det ikke, forklarer Anna Juul Bager.
– Jeg er stadig i tvivl om nogle ting, og derfor er det vigtigt at få skabt et miljø, hvor det er okay at spørge. Men selvfølgelig ved jeg utroligt meget mere, end da jeg startede, om, hvad der foregår på Institut for Statskundskab, og det er da en af fordelene ved at sidde her, siger hun.
Dispensationer giver dilemmaer
Til det sidste dagsordenspunkt, ”dispensationer”, er det slut med at være fluen på væggen. Her skal enkeltstuderende, som f.eks. er kommet for meget bagud eller vil have godkendt et særligt praktikforløb, søge om lov fra studienævnet, og den slags personsager er ikke noget, en Campus -journalist bør overvære.
– Det tager lige 10 minutter, lover Anna Juul Bager.
Da hun kommer ud fra mødelokalet 45 minutter senere, forklarer hun, at dispensationsansøgningerne nemt kan trække ud, fordi afgørelserne er både væsentlige og principielle.
– De er altid fyldt med dilemmaer. På den ene side skal vi være imødekommende over for de studerende, på den anden side skal vi huske, at vores afgørelser danner præcedens for de næste 10 ansøgninger. Det kan virkelig være svært, forklarer hun.
Henriette Korsgaard nævner også dispensationsansøgningerne som en af de vigtige opgaver i studienævnet, fordi studenterrepræsentanterne her er sikkerhedsnettet, der sikrer, at virkeligheden også bliver set fra de studerendes synsvinkel.
– Vi har måske mere forståelse for deres situation, fordi vi også selv står i den. Jeg ser det som vores opgave at sikre, at de studerende bliver behandlet ordentligt, selvom jeg må sige, at de i administrationen er supergode til at lave retfærdige indstillinger til sagerne. Alligevel synes jeg, det er godt med et par studenterøjne på indstillingen. Og det gælder vel generelt for alt arbejdet i studienævnet, siger hun.
Se mere på www.au.dk/valg
