Aarhus Universitets segl

Forskere advarer mod egne lister

Arbejdet med at kvalitetsstemple videnskabelige tidsskrifter og sætte dem på lister har afsløret så mange fejl, at forskerne nu fraråder at bruge resultatet.

 

Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk


Blandt danske forskere er der fortsat stor utilfredshed med den ranking af tidsskrifter, som fra næste år skal være en del af grundlaget for fordelingen af penge til forskningen. Næsten halvdelen af de 67 faggrupper, som har udarbejdet de såkaldte autoritetslister, har meldt ud, at de ikke kan stå inde for listerne, og fraråder, at de på bliver taget i brug nu.
   Faggrupperne har i over et år arbejdet med at niveaudele de videnskabelige tidsskifter inden for deres fagområder i to grupper for at finde frem til, hvilke tidsskifter det skal være mest meriterende at publicere i. Arbejdet har rejst så mange problemer, at faggrupperne nu råder til ikke at bruge den såkaldt bibliometriske model, før der er et bedre datagrundlag.

Ikke massiv protest
– At måle kvaliteten af dansk forskning og gøre det på en fornuftig og retfærdig måde er meget vanskeligere, end man nogensinde har kunnet forestille sig i ministeriet, siger centerleder, lektor Claus Emmeche fra Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Københavns Universitet, som har samlet op på faggruppernes vurdering af arbejdet med autoritetslisterne (se faggruppe68.pbworks.com ).
  – Det er ikke et udtryk for en massiv protest, for forløbet med at få listerne i brug er så langt fremme, at det ikke er realistisk at stoppe det, selvom det måske ville være en bedre løsning, siger Claus Emmeche.
   Autoritetslisterne skal bruges til at uddele points til de danske forskere. De henter tre points hjem til deres universitet, hvis de publicerer deres arbejde i et absolut førende tidsskrift på deres område, mens der kun er ét point til forskere, som offentliggør i mindre meriterende tidsskrifter.

Fejlskøn
Men der er dog store problemer med at opgøre, hvor mange artikler der produceres på verdensplan, og hvor mange de enkelte tidsskrifter publicerer.
  – Nogle tidsskrifter kom til at fylde meget i verdensproduktionen, fordi de viste sig også at tælle f.eks. anmeldelser og korte noter med, fortæller Claus Emmeche. Ministeriet søgte at løse problemet med et skøn over, at hvert tidsskrift har 40 artikler over en treårig periode.
  – Det viste sig ofte at være meget forfejlet, konstaterer Claus Emmeche.
Flere faggrupper har haft problemer med at få førende tidsskrifter på deres niveau 2-liste, fordi de skal tilgodese mange videnskabelige specialer.
   – Et enkelt tidsskrift kan have en så stor del af de artikler, der årligt udkommer, at der ikke bliver plads til andre tidsskrifter. Så måske skal det videnskabelige landskab deles op i mange flere faggrupper, mener Claus Emmeche.