Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
A. Hammerschmidt, der opererede fra postbox 131, var leveringsdygtig i byens hurtigste, bedste og vistnok også billigste klicheer. Det fortælles, at klicheerne især gik som varmt brød til teologistuderende, der gerne ville skyde genvej til prædikestolen. Klicheerne blev udleveret på en stor og tung plade, der var inspireret af de tavler, Moses fik med sig ned fra Sinaibjerget. De mest veltrænede studerende kunne til nød selv slæbe deres klicheer hjem til Marselisborg Studentergaard, men langt de fleste måtte praje en drosche – en ikke ubetydelig udgift i et studenterbudget anno 1934. De fleste klicheer er gået tabt for eftertiden.
Det er sundt at studere – bare ikke for øjnene. Det har optikerbranchen altid haft et skarpt blik for. Også i 1934, hvor brillespecialisten D.A. Paludan på Clemensbro profilerede sig på at være storleverandør til såvel universitetet som hospitalerne. Dengang dikterede moden for den selvbevidste unge intellektuelle, at brillen skulle være en stålindfattet hornbrille. Der var næsten ingen kvinder blandt Århus-studenterne i 1934, men D.A. Paludan vidste, hvad der ville sælge over for de hormonfyldte ungersvende: en fræk studine med pagehår, tandpastasmil og – selvfølgelig – en hornbrille fra D.A. Paludan.
I 1934 hærgede den økonomiske depression, og låneforholdene for studerende var elendige. SU fandtes ikke. Derfor er det næppe tilfældigt, at hele tre banker forsøger at gøre deres hoser grønne over for de studerende i Studenterhaandbogen. På bagsiden, den mest udsøgte annonceplads, er det Aarhuus Privatbank, der sælger sin troværdighed som kreditor til de studerende … på en temmelig prunkløs 30’er-agtig måde. I depressionens år 2009 er der ingen banker i håndbogen. Til gengæld har et helt andet studentervenligt produkt overtaget bagsiden …
