Aarhus Universitets segl

Forskningsformidling er en forpligtelse

Nytænkning af medier, trygge forskere og tæt kontakt til journalister. Sådan lyder opskriften på Handelshøjskolens forskningsformidling.

 

Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk

”Hvorfor vi gider bruge krudt på forskningsformidling? Man kunne også spørge: hvorfor egentlig ikke? Vi har så meget på hjerte, som vi gerne vil give til andre. Samfundet betaler, så vi har også en forpligtelse til at fortælle om vores forskning.”
   Pernille Kallehave, der er chef for Udviklings- og Kommunikationsafdelingen på Handelshøjskolen, nævner flere grunde til det store fokus på forskningsformidling. Blandt andet ønsker Handelshøjskolen også at påvirke beslutningstagerne i København.
  – Vi bor i Århus og har brug for at bygge en bro til København, siger hun.
   ”Men vi gør det også for forskernes skyld,” indskyder pressechef Martin Damsgaard.
  – Forskerne får ofte tilbagemeldinger fra virksomheder og organisationer, når de har haft deres forskning i medierne. Det giver arbejdsglæde og mulighed for at skabe nye relationer og forskningsprojekter, siger han.

Tæt samarbejde med journalister
Handelshøjskolen udsender pressemeddelelser og nyhedsbreve med forskningsformidling, som medierne bruger flittigt. Men størstedelen af Handelshøjskolens presseklip opstår ved, at journalisterne kommer i kontakt med forskerne i samarbejde med presssekontoret. Her er det afgørende at skabe de bedste betingelser for samarbejdet. Det kræver et stort forarbejde, fortæller Martin Damsgaard.
  – Nogle gange går det hurtigt med at finde en forsker, som selv aftaler videre med journalisten. Andre gange researcher vi på forskellige papers og er i videst muligt omfang med til at sørge for, at alle praktiske ting er på plads, så interviewet kører. Det gælder lige fra interview-tid til fremsendelse af relevant baggrundsmateriale til journalisten. Alt sammen for at kvalitetssikre mest muligt, så journalisten får de vigtigste pointer med, når han/hun skal koge flere års forskning ned til en halv eller en hel side i avisen, siger Martin Damsgaard.
   Det tætte samspil med medierne er vigtigt, og pressekontoret har brugt lang tid på at opdyrke et netværk af fagjournalister rundt omkring på redaktionerne.
   Det næste tiltag inden for forskningsformidlingen bliver at opbygge relationer til den internationale presse.
  – Det er et naturligt skridt at tage. Vi arbejder og konkurrerer internationalt, vores forskning er international, og mere end 1.000 af vores full-degree-studerende er fra udlandet, siger Pernille Kallehave.

Videoer og morgenmøder

Handelshøjskolen bruger ikke kun pressen til at formidle sin forskning. På ASB Cast kan man se korte videoer, hvor danske og udenlandske forskere fortæller om deres forskning. Målgruppen er primært erhvervslivet, men også mange studerende følger med. Nogle af forskerne skulle lige vænne sig til videomediet, men stiller gerne op til denne type forskningsformidling også.

– Forskerne har tillid til, at vi sikrer kvaliteten. Vi kender dem og deres faglighed og beder dem ikke kommentere på hvad som helst. De vælger selv emnet, som dog skal være samfundsaktuelt, siger Simon Quintal, der er ansvarlig for videoproduktionerne og en del af Udviklings- og Kommunikationsafdelingen. Se mere på www.asbcast.dk

Morgen ASB er et slags folkeuniversitet om morgenen, hvor man hver mandag morgen i løbet af efteråret kan høre en times foredrag under temaet finanskrisen. Arrangementerne har været et stort tilløbsstykke for især erhvervslivet, fortæller Pernille Kallehave. Alle foredrag optages på video og lægges ud på nettet, og det giver en del henvendelser til forskerne.