Af Hans Plauborg
hhp@adm.au.dk
Sundhed sælger. Og det gør forskningshistorier, der vedrører folks eget liv, også.
Det siger samtlige de videnskabsjournalister og -redaktører, som Campus har stillet spørgsmålet til.
– Vi skriver meget om sundhed og helse, der ligger tæt på folks nære liv. Det er uhyre populært stof hos vores læsere, og vi har det ofte på forsiden. Universiteterne kunne uden tvivl sætte os på sporet af mange flere historier, siger Henny Christensen, der er redaktionschef på BT .
Morten Garly Andersen, der er videnskabsredaktør på Politiken , konstaterer også, at der er flest læsere til artikler om forskning, som folk kan bruge til noget i deres eget liv.
– Og så er der alle fascinationshistorierne om menneskets udvikling, forsøgene på CERN eller om nye spor af dinosaurer osv. ”Nødvendig” viden om f.eks. klima og miljø ligger noget længere nede på listen. På nettet kan vi se, at historier om sundhed får flere hits end historier om CERN, som igen har flere hits end historier om klima, siger Morten Garly Andersen.
Videnskabstillæg blev lukket
På Berlingske Tidende kunne man ikke finde på sætte en forskningshistorie på forsiden, men nok i ny og næ en forskningspolitisk historie.
– I en tabloidavis er der kun plads til én bærende historie på forsiden, og forskningshistorier er ikke godt forsidestof, siger videnskabsreporter Lars Henrik Aagaard, der er en blandt to-tre journalister på avisen, som næsten udelukkende skriver om forskning.
For nogle år siden satsede Berlingske Tidende massivt på forskningsstof i avistillægget Univers , men tillægget var ikke rentabelt og blev nedlagt, da det næsten var umuligt at skaffe annoncer til det.
”Råb højt”
En forskningshistorie kan sagtens havne i TV-Avisen, hvis bare nyheden er tilstrækkelig banebrydende eller fascinerende.
– Og så skal vi jo helst kunne se de gode billeder i den, siger redaktionschef på TV-A Susanne Hegelund.
Hun peger på, at de fleste kommunikationsafdelinger på universiteterne kunne blive bedre til at ”skære” historien til det enkelte medie.
– En historie skal præsenteres helt forskelligt, alt efter hvilket medie man henvender sig til. Men den gode historie sælger altid, siger Susanne Hegelund.
Jakob Rubin, der bl.a. skriver om sundhedsrelateret forskning i Morgenavisen Jyllands-Posten , fortæller, at det er blevet lettere at påvirke journalisterne til at ”købe” en historie.
– Det handler simpelthen om, at der er blevet langt færre ressourcer i vores led de sidste 10 år. Hvis man råber højt og intenst, er der stor chance for, at man bliver hørt, konstaterer han.
Morten Garly Andersen fra Politiken mener, at universiteternes presseafdelinger burde spille en større rolle som forbindelse mellem medier og forskere.
– Det handler for mig at se om, at presseafdelingerne skal ud og tale med forskerne jævnligt og se, om der er gode historier på vej, som de så kan videreformidle til andre medier. Jeg foretrækker selvfølgelig helt klart aftaler, hvor jeg får historien først. En pressemeddelelse, der sendes ud til mange, vil måske give lidt spalteplads, men i mange tilfælde vil også mindre historier få mere plads, hvis de leveres til et enkelt medie, hvorfra historien så kan brede sig via citathistorier.
Videnskabsredaktør Kristian Villesen fra dagbladet Information mener også, at universiteterne skal sælge flere solohistorier, hvis deres forskning skal i medierne.
– Men lad for alt i verden være med at udsende pressemeddelelser med lalleglade beskrivelser af, hvor dygtige forskerne fra universitetet er. Den slags læser vi slet ikke, siger Kristian Villesen.
