Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
De er nogle af de mest citerede og anerkendte forskere i verden. Alligevel skal man lede længe for at finde de århusianske dataloger og nanoforskere på den liste over verdens bedste universiteter inden for it- og ingeniørvidenskab, som universitetsavisen Times Higher Education lancerede for tre uger siden.
Her er Aarhus Universitet som helhed rykket frem til plads som nr. 63, men dukker først op som nr. 182 blandt de universiteter, som dataloger og ingeniører peger på som de bedste på deres felt.
Datalogernes placering bekymrer dog ikke institutleder Kurt Jensen.
– Datalogi syner ikke meget blandt alle de tekniske universiteter, så der er ikke så mange til at pege på os. Men i alle andre rankings på datalogiområdet klarer vi os rigtig godt, så det tager jeg roligt, siger Kurt Jensen.
Fire områder i top 100
Det er kun den internationale forskerverdens dom, der har indflydelse på, hvor et universitet lander i Times Higher Educations ranking på fem videnskabsområder. Derfor gælder det om at være synlig og have netværket i orden. Hovedområderne har nemlig mulighed for selv at pege på de forskere, de gerne vil bedømmes af i det panel på 200.000 forskere, som er i rankingens database. Men kun 9000 har svaret på Times Higher Educations spørgeskema om årets bedste universiteter.
Aarhus Universitet har i år for første gang arbejdet målrettet på at få ”supportere” i databasen og indleverede 500 navne.
– For at komme højt op på ranglisten kræver det, at ens samarbejdspartnere skriver AU på spørgeskemaet, fastslår Mads Kobbersmed, der i Ledelsessekretariatet bl.a. arbejder med ranking.
Han mener, den aktive indsats har givet positiv respons, men ser universitetsfusionen i 2007 som afgørende både for Aarhus Universitets samlede placering og for, at universitetet nu er blandt verdens 100 bedste på fire af de fem hovedområder på den såkaldte THE-QS-liste, som nogen kalder den mest prestigefyldte rankingliste og andre anser for at være den mest uverderhæftige.
63 pladser frem
Den karakteristik kommer ikke fra dekan Erik Meineche Schmidt på Det Naturvidenskabelige Fakultet, der i år sprang 21 pladser frem og nu er nr. 71. Han har dog svært ved at tage THE-QS seriøst.
– Når man på et år kan ryge 60 pladser op eller 30 ned, kan man godt spørge sig selv, om det giver mening. Men når nu listerne er der, er det da godt, det går fremad, siger dekanen med henvisning til, at bl.a. hovedområdet Life Sciences & Biomedicine tog et hop fra plads 127 til 64.
Flere forskere på naturvidenskab udfolder sig sammen med forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på dette felt, hvor Sundhedsvidenskab har den store del af aktierne. Som forklaring på fremgangen peger fakultetets dekan Søren Mogensen i en pressemeddelelse da også på en undersøgelse fra Leiden Universitet i Holland, som viser, at de videnskabelige artikler fra fakultetet har en meget høj gennemslagskraft.
Psykologisk effekt
På Arts & Humanities-området er Aarhus Universitet siden 2007 hoppet 40 pladser frem til en 80.-plads. Dekan Bodil Due fra Det Humanistiske Fakultet mener, at fremgangen skyldes, at området er blevet større, fordi Aarhus Universitet nu også omfatter Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og dele af Handelshøjskolen.
– Jeg er overbevist om, at de forskningsmæssige fyrtårne, vi har hentet hertil, har gjort os mere kendte gennem deres netværk. Vi har også fået flere engelsksprogede kurser og derfor flere internationale studerende, begrunder dekanen bl.a. fremgangen, som hun mener har en psykologisk effekt.
– I sig selv er det ikke et kvalitetsstempel, men det er godt at se, at det, man arbejder for, har en effekt.
