Aarhus Universitets segl

Det lysner for antikken

De klassiske sprogfag har fået en ny professor, som kan notere en stigende interesse for græsk og latin både herhjemme og i udlandet.

 

Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk

Græsk og latin er ikke just sprog med politisk medvind. Alligevel er Marianne Pade forsigtig optimist på vegne af de klassiske fag, hun nu skal stå i spidsen for som nyudnævnt professor på Aarhus Universitet.
  – Antikken har det ikke frygtelig godt i Danmark, efter at gymnasiereformen beskar dens rolle. Men takket være vores fantastiske kolleger rundt om på gymnasierne er det lykkedes at få latin og faktisk også græsk ind igen på mange gymnasier, så i dag har betydeligt flere gymnasieelever de to fag på skemaet end for tre år siden. Og selv om de ikke har mange timer til at gøre reklame for deres fag, formår lærerne alligevel at fange elevernes interesse, bl.a. fordi der i oldtidskundskab lægges mere vægt på antikkens virkningshistorie, begrunder Marianne Pade sin optimisme, som hun også finder belæg for hos bl.a. Danmarks sydlige nabo.
  – Latin er fantastisk populært i Tyskland, uden at nogen kan forklare, hvorfor det er blevet et modefag. Men faget er ikke politisk forfulgt som i Danmark, hvor mange ikke kan se, hvad man skal med det. I England og Amerika blomstrer faget også, fortæller Marianne Pade, som nu skifter sit forskningsrådsprofessorat ud med et fast professorat, men stadig med fokus rettet mod, hvordan senere perioder og især renæssancen har indoptaget antikken.

Biografier med budskab
Det er især de latinske oversættelser af Plutarchs biografier over berømte græske og romerske statsmænd, der i de senere år har beskæftiget Marianne Pade, og som i 2007 skaffede hende en doktorgrad for et tobindsværk, som også vakte genklang internationalt. Disse biografier har også et aktuelt budskab, mener Marianne Pade.
  – Ud over at de i høj grad har præget vores syn på, hvem der var de store i antikken, så er de også lærebøger i livskunst og politisk kunst. Plutarch selv sagde, at han ville skrive sine biografier, så man ikke kunne lade være med at efterligne de portrætterede personer, ligesom man ikke kan lade være med at røre ved en smuk statue. Og en klog udforskning af, hvad der skaber et menneske, som kan påvirke sin samtid, har i høj grad budskab i en tid, hvor biografigenren har så stor betydning, mener Marianne Pade.
   Som professor ser hun frem til at fortsætte det faglige udviklingsarbejde med de øvrige antikfag på universitetet og de moderne sprogfag, som Klassisk Filologi deler institutadresse med. Hvis tiden ellers er til det, kunne det også være en ønskeopgave at tilbyde et forløb i Folkeuniversitetet om antikkens indflydelse i forskellige litteraturgenrer og det visuelle formsprog.

Kulturudveksling
I sin aktuelle forskning ser Marianne Pade på sammenhængen og interaktionen mellem latinsk sprog og kultur og de moderne fremmedsprog i eftermiddelalderens Europa.
  – Der er faktisk en parallel til nutidens globalisering af engelsk. Latin var indtil 1600-1700-tallet sproget inden for videnskab og diplomati, og vi fik f.eks. først en dansksproget litteratur i 1400-tallet. Derfor er det interessant at undersøge kulturudvekslingen mellem den internationale latinsksprogede kultur og datidens moderne nationale kultur for at finde ud af, hvad vi kan lære af fortiden, siger Marianne Pade om projektet, der skal laves sammen med en række danske og internationale forskere.