Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Hvis dine venner kalder dig en nikkedukke, er der nok noget om snakken. Og hvis du kalder din chef et røvhul, betyder det måske mere, end du tror.
Det mener i hvert fald fire filosoffer fra Aarhus Universitet, som netop har udgivet bogen Knoldesparkeren, flottenheimeren og glatnakken – et klassebillede af det danske samfund .
Tesen er, at vores bramfrie udmeldinger om hinanden siger noget om os selv og vores samfund – ikke mindst, hvilken klasse vi tilhører. Røvhullet har således typisk en lederstilling, mens røvbananen befinder sig på samfundets bund. Det danske samfund er altså et klassesamfund, som stadig er særdeles hierarkisk struktureret – det viser skældsords-sociologien, som bogens forfattere har udarbejdet.
I Danmark er der flest knoldesparkere – mennesker, der passer deres otte til fire-job uden de store armbevægelser. Men vi møder også snakketøjet, der typisk arbejder som coach eller terapeut, taskenspilleren, der befinder sig på kanten af loven, og flottenheimeren, der fører sig frem i avisklummer og talkshows. For ikke at tale om fisendaskeren, der ofte sidder bag skranken i det offentlige system, og glatnakken, som er en forfremmet fisendasker.
Akademiske skældsord
Også i den akademiske verden lever skældsordene i bedste velgående og siger noget om vores position. Skidesprælleren og fedtspilleren er ofte under uddannelse, men de findes også andre steder. Skidesprælleren vil altid diskutere og problematisere og kan ikke bare få tingene gjort. Han bliver tit indigneret og ønsker at ændre på tingenes tilstand.
Fedtspilleren er skidesprællerens modstykke. Han har orden i sine notater og har altid læst sine lektier. Den pligtopfyldende Brandon fra ungdomsserien Beverly Hills 90 210 er et godt eksempel på en fedtspiller – han gør, hvad der bliver sagt, og mestrer kompromiset. Det er ofte fedtspillerne, der har det største potentiale for opstigning i karrieren.
Hvis en skidespræller på et tidspunkt falder til ro, kan han gå hen og blive en tørvetriller, som blandt andet kan være en saglig, om end lidt tør forsker eller forelæser. Tørvetrilleren formidler sin viden på en saglig og præcis måde og gør ikke meget væsen af sig.
Endelig har vi ogginokken, der som en ”skør” professor eller original befinder sig på kanten af videnssamfundet, hvorfra han udfordrer den bestående viden. Holger Bech Nielsen, den hurtigsnakkende fysikekspert, er et eksempel på en ogginok. Ogginokken findes i mindre målestok i de fleste undervisningsinstitutioner, men kan også være en lokal særling kendt fra gadebilledet eller foredragsarrangementer.
Vi er nogle ogginokker
Men hvad med bogens forfattere? Hvilken kategori hører de til i? Campus opsøger de fire forfattere til receptionen i anledning af bogens udgivelse. En større gruppe filosofistuderende og andet godtfolk drikker rødvin og spørger vedholdende til bogens teorier, der i øvrigt rækker langt videre, end denne artikel kan beskrive. Endelig falder spørgsmålet.
– Egentlig er vi en god blanding af skidesprællere og knoldesparkere, siger Henrik Jøker Bjerre om bogens fire forfattere, der alle er uddannet i filosofi og for de flestes vedkommende er ph.d.-studerende. En enkelt arbejder som taxachauffør.
– Men eftersom vi nu har præsenteret vores egne teorier, som nok hænger lidt på kanten af det etablerede, er vi vist ved at være kvalificerede til at være ogginokker. Det kan man sagtens være som ph.d.-studerende, men hvis man bliver lektor, bliver man som regel tørvetriller, siger Henrik Jøker Bjerre og ligner en, der ikke helt ved, om det er værd at stræbe efter.
Og nu kan du, kære læser, så overveje, hvilket skældsord der passer bedst på dig. En hurtig konsultation hos Henrik Jøker Bjerre viser, at undertegnede i overvejende grad må være en tørvetriller – forudsat altså, at Campus er et seriøst medie.
Knoldesparkeren, flottenheimeren og glatnakken ,153 sider, 199 kr. fra Informations Forlag. Bogens forfattere, Brian Benjamin Hansen, Kasper Porsgaard Nielsen, Steen Thykjær og Henrik Jøker Bjerre, er alle filosoffer fra Aarhus Universitet og hovedmænd bag Center for Vild Analyse – en tænketank, der skal udforske kulturelle, politiske og filosofiske problemstillinger på nye og overraskende måder.
