Aarhus Universitets segl

Cand.frustreret

I adskillige år har erhvervslivet skreget på flere ingeniører og økonomer, men når lav­konjunkturen slår igennem, er det også dem, der ryger først.
Den økonomisk krise rammer især nyudklækkede akademikere med uddannelser, der ligger tæt på den private sektor.

 

Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk

Sidste punktum i specialeskrivningen er normalt en glædelig begivenhed for landets akademikere. Men for rigtig mange er det i øjeblikket lig med frustration og usikkerhed at få kandidatgraden i hus. Det er noget, cand.oecon. Terkel Hilkjær kan nikke genkendende til. Han afleverede sit speciale på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet for over seks måneder siden, og han har stadig hverken fået arbejde eller været indkaldt til en eneste jobsamtale.
  – Det er efterhånden ved at være frustrerende. Jeg havde ikke regnet med, at det ville blive så svært at finde et arbejde. Vi har jo hele tiden fået at vide, at der var masser af job at få, fortæller han.

Rekordstor stigning
Terkel Hilkjær har indtil videre sendt mellem 50 og 60 jobansøgninger af sted, og han er langtfra ene om at banke forgæves på arbejdsmarkedets dør. De nyeste tal fra Akademikernes Centralorganisation (AC) viser, at ledigheden blandt akademikere under 30 år samlet set er steget med 104,4 procent på et år. Det er en rekordstor stigning, fortæller sekretariatschef i AC Jens Mølbach:
  – Selvom vi også i 1990’erne oplevede perioder med stigende arbejdsløshed, er det første gang nogensinde, at det er gået så stærkt.
   Og netop hastigheden kan sige noget om omfanget af krisen, mener Jens Mølbach.
  – De næste par måneders udvikling betyder ekstremt meget. Hvis det fortsætter, tyder det på en meget dyb og langvarig krise. Vi risikerer at stå med flere tusinde akademikere, der aldrig kommer til at bruge de kvalifikationer, de har tilegnet sig på universiteterne, siger han.

Tekniske uddannelser ældes hurtigere
Mens ledigheden for de unge akademikere er steget med 104,4 procent, er den generelle akademikerledighed steget med 94,9 procent. Jens Mølbach forklarer, at en økonomisk krise altid vil ramme de unge nyuddannede hårdest, fordi arbejdsgiverne foretrækker erfarne ansøgere til de få stillinger, der er. Resultatet bliver, at de nyuddannede får svært ved at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. Og selvom akademikerledigheden samlet set kun ligger på 3,7 procent, kan krisen få voldsomme konsekvenser for de unge nyudklækkede akademikere i de kommende år, forudser Jens Mølbach:
  – Vi står i en meget alvorlig situation. Jo længere tid der går, før en nyuddannet får et job, jo lavere tilknytning vil denne person have til arbejdsmarkedet resten af sit liv. Når krisen vender, efterspørger arbejdsgiverne de nyeste kandidater, fordi uddannelser hurtigt forældes.
   Det er især de mere tekniske uddannelser, der ældes hurtigt, og derfor kan krisen også få de største konsekvenser for den gruppe nyuddannede, forklarer Jens Mølbach.
  – Det, man lærer som humanist, forældes ikke i samme omfang, fordi det er en mere generel uddannelse. Mange humanister finder også vej til arbejdsmarkedet gennem deltidsansættelser, hvor de opnår erfaring. Det er der ikke tradition for hos mange andre faggrupper, og derfor risikerer de at sakke endnu længere bagud, siger han.

Store forskelle mellem faggrupper
Selvom den stigende ledighed kan mærkes hos stort set alle faggrupper, rammer krisen da også langtfra ens. Mens der fortsat er efterspørgsel efter læger og tandlæger, ser det anderledes trist ud for civilingeniørerne, der har oplevet en stigning i ledigheden hos de unge på 126,1 procent på et år. Også erhvervsøkonomerne er hårdt ramt. Her er ledigheden blandt unge under 30 år steget med 134 procent på et år og ligger nu på 10,3 procent. Det er meget bekymrende, mener arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Jurist- og Økonomforbund (DJØF) Lars Munck:
  – Nettovæksten i den private sektor er gået fuldstændig i stå og jobmobiliteten er faldet markant. Det går i høj grad ud over de nyuddannede. Erhvervsøkonomerne får primært job i den private sektor, og derfor rammes de ekstra hårdt. De sektorer, der ligger tættest på erhvervslivet, er også dem, der er mest konjunkturfølsomme, påpeger han.

Magistrene klarer sig
Formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, ser lysere på situationen. Ledigheden hos hendes medlemmer under 30 år er nemlig ”kun” steget med 39,5 procent. Og selvom magistrenes samlede ledighed stadig er højere end hos mange andre faggrupper, betragter Ingrid Stage den begrænsede stigning som et tegn på, at magistrene nu har bidt sig fast på alle dele af arbejdsmarkedet.
  – Mange af vores medlemmer, både fra de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser, har i de senere år fået job i private virksomheder, så vi har været spændte på, om krisen ville ramme vores medlemmer hårdt. Vi hører jo ofte, at det er magistrene, der ryger først, men sådan er det altså ikke gået, siger hun og erkender, at det store antal magistre, der er blevet ansat i det offentlige, er med til at forbedre tallene, fordi krisen endnu ikke har gjort sig gældende i denne sektor.

Handling nu
– I 1980’erne mistede vi en hel generation, fordi de unge ikke kom ind på arbejdsmarkedet. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at det sker igen, siger Jens Mølbach.
   Derfor har Akademikernes Centralorganisation fremlagt en række forslag til initiativer, der skal tage toppen af akademikerledigheden. AC foreslår bl.a., at der skal laves en storstilet akademikerkampagne, ansættes flere nyuddannede akademikere i den offentlige sektor og udarbejdes trainee-ordninger med private virksomheder.
   Både DJØF og Dansk Magisterforening bakker op om initiativerne, men de påpeger samtidig, at der mangler midler til at gennemføre dem.
  – Regeringen har på nuværende tidspunkt afsat to millioner kroner til en indsats på området, og det er langtfra tilfredsstillende. Vi snakker 50 – 100 millioner kroner over de næste år, hvis det skal batte noget. Det kommer forhåbentlig, men vi er nødt til at blive ved med at lægge pres på politikerne, mener Lars Munch.

Nyuddannede skal søge bredt
I mellemtiden skal de nyuddannede tænke bredt, når de kigger stillingsannoncer, lyder rådet fra fagforeningerne. For det er bedre at få et job end slet ikke at komme ind på arbejdsmarkedet – også selvom det ikke er drømmejobbet, der viser sig i horisonten.
   Og så burde regeringen overveje at fjerne færdiggørelsesbonussen til universiteterne, mener Ingrid Stage. Hun synes, det er klogt, hvis de studerende i stedet for stadig at fokusere på at blive hurtigt færdige, lægger flere kræfter i at være ekstra grundige med studiet.
   På Aarhus Universitet vil man dog ikke opfordre de studerende til at forlænge studietiden, oplyser studiechef Eva Teilmann:
  – Universitetet er interesseret i, at de studerende bliver færdige og kommer ud på arbejdsmarkedet. Det har finanskrisen ikke ændret på, siger hun.
   Terkel Hilkjær kunne ikke drømme om at forlænge studietiden for at vente på bedre konjunkturer. Han deltager i øjeblikket i et obligatorisk jobsøgningskursus, som hans a-kasse står for, og håber, at det vil hjælpe ham ind på arbejdsmarkedet.
  – Jeg vil prøve at søge flere uopfordrede stillinger. Også hos virksomheder, jeg normalt ikke ville sende en ansøgning til. Og så tror jeg på, at det giver mig et arbejde. Forhåbentlig snart, siger han.