Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
”Hver femte her i salen vil på et eller andet tidspunkt i deres liv få en depression.” Stilhed. Publikum lytter intenst. Rikke Beese Dalby klikker videre i sit PowerPoint-show. En hjerne med grå og sorte plamager kigger dystert ud på tilhørerne, mens reservelægen fortæller videre om sin forskning i deprimerede hjerner.
– Folk spørger ofte, om jeg kan se deres depression, når jeg scanner dem i MR-scanneren. Det får I svar på, hvis I stemmer mig videre i konkurrencen, slutter Rikke Beese Dalby og får det hidtil største bifald i dette års ForskerFight på Folkeuniversitet.
”DOONG.” Gongongen indleder stemmeafgivningen, og publikum griber til de elektroniske stemmemaskiner under spredt hvisken. Så er det dommernes tur. Fire firetaller, det næsthøjeste point, lyder dommen fra aftenens dommerpanel.
Ni forskere fra de ni hovedområder ved Aarhus Universitet har hver fire minutter til at formidle deres forskning, og i løbet af aftenen bliver publikum klogere på bl.a. kulstof 14-datering, gylle, formueret og Løgstrup. Første runde er forbi, og stemmerne skal tælles op, så fire forskere kan gå videre i finalen.
Universitetet får goodwill
I pausen står Jørn Bergmann og Jørgen Arne Lysmose og puster ud oven på mange intellektuelle input. De er begge faste gæster til Folkeuniversitetets arrangementer og er grundlæggende imponerede over forskernes præstationer. De er enige om, at fire minutter er meget kort tid til de interessante emner. På den anden side er det mangfoldigheden i oplæggene, som fastholder interessen, vurderer de.
Hvad tror I denne type forskningsformidling betyder for universitetet?
– Universitetet får helt klart en goodwill. Vi vil jo fortælle vores omgangskreds om det her. Forskerfighten åbner universitetet op, så det ikke er en lukket organisation, der er sig selv nærmest, siger Jørgen Arne Lysmose.
– Og så er det jo altså også os, der er med til at betale gildet over skattebilletten. Derfor er det rart at sidde på bagsmækken og få smagsprøver på forskningen, tilføjer Jørn Bergmann.
Ved et andet bord står Linda Greve, der som videnskabelig medarbejder ved Center for Undervisningsudvikling ved Aarhus Universitet har været med til at coache deltagerne i årets ForskerFight. Det har været en spændende udfordring, fortæller hun.
– Forskerne har formået at gøre mig interesseret i alt fra kulstof 14-metoden til intonation. De er meget engagerede. Den største udfordring har helt klart været at koge deres forskning ned til fire minutter og målrette den aftenens publikum. Vi har været nødt til at slå mange darlings ihjel, siger Linda Greve, inden publikum igen trækker ind i salen til finalen.
Depressionen vandt
Fire forskere går videre. Rikke Beese Dalby fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Christian Waldstrøm fra Handelshøjskolen, Lars Henrik Gam Madsen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og David Bugge fra Det Teologiske Fakultet. Forskerne har nu hele fem minutter.
Rikke Beese Dalby tager tråden op fra sit første oplæg og konkluderer, at man ikke kan se depressioner i hjernen. Men man kan ved hjælp af forskellige tests vise, at depressive patienter er mere sårbare over for de læsioner i hjernen, som vi alle får med alderen, men som man kan begrænse ved bl.a. at undgå rygning og forhøjet blodtryk.
– Min konklusion er, at vi har en fantastisk hjerne, som vi skal passe godt på, slutter Rikke Beese Dalby, der efter endnu en stemmeoptælling kåres som årets vinder af forskerfighten og får prisen på 10.000 kroner.
– Det er en stor anerkendelse at få denne pris, lyder det fra årets vinder, der er vant til at få positiv respons på sin forskning fra lægfolk, da de fleste kender til depression på den ene eller anden måde og synes, forskningen er vigtig.
Aftenens konferencier, journalist Niels Krause-Kjær, slutter aftenen af med at understrege vigtigheden af forskningsformidling med at omformulere et velkendt ordsprog: ”Den, der lever stille, dør.”
Det nytter ikke at være sød
Dommer Jan Haugaard, der er tilrettelægger på DR2-programmet Viden Om, roste aftenens vinder Rikke Beese Dalby for hendes sympatiske og dygtige fremtoning, men ellers sad de lave karakterer løst hos den kritiske og kontante dommer, der var panelets svar på Thomas Blachmann fra DR-programmet X-factor. Hvorfor var han så hård?
– Jeg sidder jo i gryden til daglig og skal sørge for, at forskningen virkelig når ud til kakkelbordene. Jeg er vant til at svinge øksen, for det nytter altså ikke noget at være sød. Det, forskerne bliver udsat for her, er ingenting. Deres projekter er meget spændende og super-vigtige, men det skal altså formidles perfekt for at virke i mit medie. Det kan ikke nytte, at tv-seeren knaser en kammerjunker og så er fuldstændig tabt, siger Jan Haugaard med en karakteristisk århusiansk stemmeføring, der afslører hans nære slægtskab med entertaineren Jacob Haugaard.
Jørn Bergmann og Jørgen Arne Lysmose er tilfredse med aftenens udfald, selvom de begge havde en favorit i Lars Henrik Gam Madsen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der ved hjælp af sjove og overraskende eksempler gjorde formueretten nærværende. Alle forskerne gjorde dog en stor indsats, mener de.
– Det må jo være en næsten helt umulig opgave at koge sin forskning ned til fire minutter, siger Jørgen Arne Lysmose.
Folkeuniversitetet er arrangør af ForskerFight ’09, der blev afholdt for andet år i træk. Hovedområderne ved Aarhus Universitet hjælper til med at finde de ni kombattanter, der repræsenterer hvert sit hovedområde. Publikum afgør sammen med dommerpanelet, hvem der vinder prisen på 10.000 kr.
