Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
”Let’s make this a conference that matters.” Med disse ord bød borgmester Nicolai Wammen velkommen til deltagerne i konferencen ”Global Dialogue Conference 2009: Responsibility across borders”. Den voldsomme efterårsblæst uden for auditoriet ledte tankerne hen på den allestedsnærværende klimaproblematik, som da også var tema for konferencen – om end på en ny måde. Konferencen, der samlede en lang række danske og internationale forskere, var nemlig ikke en almindelig klimakonference, men derimod en konference om værdierne bag klimadebatten.
– Indtil nu har vi primært talt om klimaforandringer på det politiske, økonomiske og videnskabelige plan. Men klimaforandringer vil føre til ændringer i vores livsstil, uanset hvor i verden vi bor, og derfor har vi brug for at undersøge, hvilke værdier der så skal være grundlag for vores liv, siger lektor og arrangør af konferencen Johanna Seibt fra Institut for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet.
Kulturer spiller stor rolle
Værdier og kulturer spiller altså en større rolle i klimadebatten, end man normalt gør sig klart. Men hvorfor er det så vigtigt at bringe dette perspektiv i spil? Og hvilken betydning har det for klimaet? Jesper Garsdal, der er postdoc ved Institut for Filosofi og Idéhistorie og medarrangør af konferencen, svarer:
– Det er urealistisk at tro, at vi kan løse problemerne med klimaforandringer ved en teknologisk og politisk model uden at tage hensyn til, hvordan befolkninger egentlig agerer. Der er brug for medborgerskab. Se bare, hvor svært det er for befolkningen i Danmark at tage ejerskab til de her ting. Hvordan er det så ikke på verdensplan? Vi er nødt til at nå frem til en fælles måde at forholde os til tingene på, siger Jesper Garsdal og fortsætter:
– Vi taler om klima på vidt forskellige måder, alt efter hvilken kulturel baggrund vi har. Det hænger sammen med ens kosmologi, for at bruge et lidt ældre ord. I den muslimske esoteriske tradition har man f.eks. en idé om verden som et symbol, der udtrykker noget guddommeligt, mens man i Asien har en anden naturopfattelse, end vi har i Vesten. Vi vil lade de forskellige diskurser komme i interaktion og dialog med hinanden, siger Jesper Garsdal og fastslår, at dialogen mellem kulturer er bydende nødvendig, hvis vi skal løse de globale udfordringer med f.eks. klimaforandringer.
Klimaforandringer ikke kun et onde
Mike Hulme, professor i klimaforandringer ved University of East Anglia, holdt konferencens åbningstale. Han har som uddannet geograf beskæftiget sig med klimaproblemer i et naturvidenskabeligt lys i mange år, inden han blev optaget af, hvad klimaforandringerne betyder for kultur og samfund – et emne, han siden har skrevet artikler og bøger om, bl.a. bogen Why We Disagree about Climate Change . Han påpeger, at klimaforandringer ikke kun er et onde.
– Klimaforandringer er ikke et ”problem”, der venter på en ”løsning”. Det er et miljømæssigt, politisk og kulturelt fænomen, som ændrer den måde, vi tænker om os selv, vores samfund og vores plads på jorden på. Begrebet ”klimaforandringer” kan føre til nye måder at tænke på inden for områder som teknologi, etik, kunst og levevis, siger han og tilføjer, at vi derfor ikke skal spørge, hvad vi kan gøre for klimaforandringerne, men hvad klimaforandringerne kan gøre for os.
Ikke alle var enige i den engelske professors udtalelser, der skabte debat i salen og dermed indledte den dialog, som var konferencens hovedformål.
Se mere om konferencen på www.globaldialogueconference.org
