I en ny interviewserie sætter Campus fokus på livet som medarbejder ved Aarhus Universitet.
Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Hvad er det bedste ved dit arbejde?
At få lov til at arbejde med lige præcis det, som jeg finder det mest interessante i verden, JORD. Hvis vi betragter jord gennem et imaginært forstørrelsesglas, vil det ved første øjekast synes kaotisk. I denne skala repræsenterer en naturlig intakt jord en næsten uforståelig kompleks arkitektur, et jordens indre rum, som vi efter mange års intens forskning så småt er ved at forstå bedre. Det er derfor dagligt en fornøjelse at kunne udforske jordens indre rum i samarbejde med de skarpeste jord-nørder i penalhuset fra ind- og udland i vores store frie forskningsrådsprojekt ”Soil Infrastructure, Interfaces, and Translocation Processes in Inner Space (Soil-it-is)”. Disse FTP-midler har været katalysator for et sprudlende interdisciplinært samarbejde mellem de 15 internationale forskere og 7 ph.d.-studerende, der er knyttet til projektet.
Hvad er din bedste faglige oplevelse det seneste år?
I Soil-it-is-projektet fødte vi tanken om at etablere det første danske interdisciplinære forskeruddannelsesprogram inden for jord og miljøvidenskab. Programmet ”Soil Technology And interdisciplinary Research in Soil and Environmental Sciences”, eller i daglig tale STAiR, blev formelt etableret for ca. et år siden. Det har været en fantastisk god oplevelse. I dag er seksten internationale forskningsinstitutioner partnere i STAiR og omtrent 50 ph.d.-studerende knyttet til programmet; målet er 100 ph.d.-studerende inden for de næste 1-2 år.
Og den bedste sociale oplevelse på arbejdspladsen det seneste år?
Jeg kunne nævne adskillige oplevelser, da vores fakultet har en dygtig og engageret personaleforening, der stabler det ene super-arrangement på benene efter det andet. Jeg tror dog, jeg vil fremhæve deltagelsen i 24-timers-løbet rundt om Viborgs Søndre Sø. Kombinationen af 24 timers motion, fælles opgave og socialt samvær var en rigtig god oplevelse.
Hvornår har du sidst grinet igennem på arbejde?
At se og høre Institut for Jordbrugsproduktion og Miljøs ca. 30 ph.d.-studerende fra ca. lige så mange lande fremføre Anders Mattesens ”Luk drømmene ind” på gebrokkent dansk iført nissehuer og plys-rensdyrhorn lød og fremstod så ”bizart”, at det var svært at undgå latterkrampen. Derudover er vi en større gruppe af forskere og studerende, der dagligt mødes i frokstpausen og spiller rundt-om-bordet-bordtennis under indtagelse af frokosten. Det medfører megen grinen og hvinen og er et super antistress-middel. Endelig har Soil-it-is-gruppen sin egen sorte jord-humor, der oftest sprudler gennem e-mail-korrespondancer og hjælper med til, at en til tider stressende hverdag og spidssituationerne alligevel bliver positive.
Hvor mange timer bruger du på dit arbejde hver uge, og hvordan får du arbejde og fritid til at hænge sammen?
Skal vi ikke bare nøjes med at sige, at jeg arbejder for meget! Og jo, for pokker, det er bare svært at få arbejde og fritid til at hænge sammen. Jeg har en mand, der er iværksætter, samt fire drenge (4, 7, 9, 13 år), og er da mindst lige så ambitiøs på hjemmefronten som på arbejdet. Jeg har dog med tiden lært at kunne smide mig ned på en sofa, når jeg kommer hjem, og højtlæse Doktor Proktors Pruttepulver for et læs børn, selvom rummet (og hele huset), som sofaen står i, ligner en krigszone og bestemt ikke ville få en Smiley af fødevarekontrollen. Min fritid er min familie – punktum. Når jeg således ikke har behov for at dyrke alverdens personlige hobbyer, men spenderer al min ”ikke-arbejds-tid” på min familie, så går det faktisk alt sammen.
Hvad ville du gerne lave om på din arbejdsplads?
Jeg er ret god til at adaptere til situationen. Når det kommer til brok, forsøger jeg at vare min mund, indtil andet bliver nødvendigt; lidt som franciskanermunken, der holdt sit tavshedsløfte, indtil kokken glemte at føje salt til suppen. Og ”suppen” er altså vel fersk, når det kommer til adgangen til basismidler på vores fakultet. Personligt synes jeg, det bedste, der er sket for vores institution, er, at vi er blevet et fakultet ved Aarhus Universitet. Jeg har dog et DYBTFØLT ønske om adgang til flere (eller reelt bare nogle) basismidler, så vi kan koncentrere os mere om det, vi allerhelst vil – at forske. Konkurrencen om forskningsmidler skærper ydeevnen (godt og nødvendigt), men det er drevet alt for vidt i den bevillingssituation, vi har ved fakultetet. Den enkelte forsker må konstant være på ”jagt” efter egne og andres 12 måneders løn, og det er ikke den bedste måde at bruge en flok kloge hoveder på. Kunne blot 50 % af lønnen være ”sikret”, ville det give luft til den fornødne tid til fordybelse. Dette sagt, ønsker jeg ikke at afskaffe kampen om eksterne midler, for formuleringen af forskningsprojekter fører ofte sprudlende og geniale ideer med sig. Manglen på salt kan dog blive for ekstrem!
Hvad var din drøm om et arbejde, da du var under uddannelse?
Efter en kortvarig mental detour omkring pianist og matematiker landede jeg hurtigt på jordforsker.
Hvem er dit karrieremæssige forbillede?
To af historiens største genialiteter, Isaac Newton og Richard Feynman, kan ingen vel komme uden om. Men jeg vil fremhæve de tre P’er, som jeg arbejder og sparrer mest med i hverdagen. Forskerlivet ville være en leg, hvis jeg var lige så genial som min mangeårige samarbejdspartner fra Aalborg Universitet professor Per Møldrup, lige så gennemtænkt og grundig som min kollega her i huset seniorforsker Per Schjønning og lige så skarp og innovativ som min kollega ved DMU, Roskilde, professor Philipp Mayer. Men faktisk når vi meget længere og mere ved at koble vores forskellige talenter sammen foran det samme læs.
Hvad ville du kaste dig over, hvis du fik et års betalt frihed?
At skrue op for MOR og ned for forsker.
