Af Ida Hammerich Nielson
& Kristian Serge Skov-Larsen
ihn@adm.au.dk / ksl@adm.au.dk
At Kant, Kierkegaard og Habermas var og er nogle frygteligt kloge mennesker, kan de færreste vel være uenige i.
At deres tekster i originaludgaverne er noget af det mest ubehagelige at forsøge at stave sig igennem og forstå, er det endnu sværere at opponere imod.
Om de tre ligefrem bliver regnet som kloge, fordi de er uforståelige, tør bagsideredaktionen ikke spå om. Men til ære for dem, der ønsker at kamuflere et måske mindre intellektuelt vid bag en akrobatisk sprogkonstruktion, bringer vi her en guide til, hvordan man nemt kan komplicere sit sprog unødigt.
Den svære
Tidligere tiders statsforvaltninger excellerede i kancellisprog, hvor det ofte krævede en juridisk embedseksamen med udmærkelse blot at forstå en sætning. På hjemmesiden www.elkan.dk har cand.mag. Michael Elkan konstrueret en vejledning i, hvordan man krøller sine sætninger sammen, så selv Danmarks gamle konseilspræsident J.B.S. Estrup ville blive stolt.
Brug:
Problemet med kancellisprog er dog – ud over at det er ugleset på mange arbejdspladser i dag – at det er ganske nemt at skrive sig så langt ind i statsforvaltningsjargonen, at man ender med noget, man heller ikke selv forstår.
Den gammeldags
I generationer har studerende med interesse i at komplicere sproget mest muligt investeret i omvendte fremmedordbøger. I dem kan almindelige danske ord som ”bevæge”, ”samtidig” og ”sparsommelighed” med et enkelt opslag forvandles til ”kommovere”, ”kontemporær” og ”parsimoni”.
Ifølge Stakbogladen er der i dag ikke det store salg i den slags sprogligt annihilerende bøger – faktisk er forlagene helt holdt op med at trykke flere. Men for studerende, der alligevel ønsker at gøre deres sprog konvulsivisk, har redaktøren af denne avis et gammelt og godt brugt eksemplar fra sin egen studietid, som han gerne vil sælge.
Den nemme
En måde at opgøre en teksts læsevenlighed på er beregningen af det såkaldte lix-tal. Tallet beregnes ved at lægge det gennemsnitlige antal ord mellem hvert punktum og procentdelen af ord på syv bogstaver eller derover i hele teksten sammen. Og med den regel i hovedet er det ganske nemt at gøre sin tekst fantastisk svær: Glem punktum og husk de lange ord.
En tekst med et lix-tal over 55 regnes for meget svær, mens denne avis’ tekster burde ligge på middelniveauet, som er 35-44 i lix-score. En børnebog bør ikke score mere end 24.
Ifølge lix-beregneren på www.elkan.dk/lixtal_lixberegner.asp holder denne boks sig på sølle 36 i lix-tal, så alle burde endnu kunne være med.
Den virkelig sjove
Står du akut og mangler en intellektuel sætning, er hjælpen nær. University of Chicagos skriveværksted har netop lanceret en ”akademisk sætningsgenerator”, så du for alvor kan imponere dine kolleger eller medstuderende.
Sætningsgeneratoren fungerer på den enkle måde, at du selv indtaster nogle af de ord, du gerne vil have i sætningen, hvorefter maskinen sætter ordene helt tilfældigt sammen – men på en måde, så det lyder uendelig akademisk.
En hurtig indtastning giver os følgende perler: “The illusion of process is strictly congruent with the authentication of the nation-state”. Eller ”The emergence of normative value(s) may be parsed as the systemization of agency”. For ikke at tale om “The nostalgia for metaphoric exchange reinforces the de-eroticization of representational familiarity”.
Er du for doven til selv at vælge ordene til dine sætninger, er der også råd for det. Pootwattle, den virtuelle akademiker, tilbyder færdige, akademiske sætninger, og på torsdage vil Smedley, den virtuelle kritiker, svare med et automatisk genereret modargument.
Se generatoren på: writing-program.uchicago.edu/toys/randomsentence/write-sentence.htm
