Af Kasper Schiølin,
stud.mag. i informationsvidenskab

Går man ind under fanebladet ’Aktuelt’ på Aarhus Universitets hjemmeside, kan man i venstre side klikke på punktet ’Prisopgaver’. Gør man så det, bliver man snart skuffet. Der er nemlig med få undtagelser ikke nogen fag, der har udskrevet prisopgaver i de sidste par år.
   Man kunne umiddelbart tro, at prisopgaven, denne ældgamle elitære akademiske konkurrenceform, blot var blevet umoderne og bedaget, og at universitetet ikke så nogen grund til at anstrenge sig for at fastholde sådan en tradition. Denne forklaring synes dog, i lyset af udpegelserne af eliteuddannelser, eliteprofessorer og den store interesse i ’ranking’, ikke plausibel. For er prisopgaven netop ikke et udtryk for det elitære? Og i så fald, hvorfor skulle man da afskaffe den netop nu, hvor det elitære besynges så højt? Nej, mere plausibelt er det, at der er opstået en diskrepans mellem de nye specialeregler – dem med seksmånedersfristen – og prisopgavens tidsramme på minimum et år. De nye specialeregler blev nemlig indført på ca. samme tid, som udskrivelserne af prisopgaver ophørte, og det kunne meget vel se ud, som om prisopgaven røg i svinget, da specialereglerne blev indført. Denne tese bekræftedes da også entydigt ved henvendelse til Det Humanistiske Fakultet desangående. Det er dog påfaldende, at ingen umiddelbart har fundet det nødvendigt at beskrive eller problematisere denne ’bivirkning’ endsige høre de studerende i sagen, og det kan vel kun skyldes, at sagen opfattes som en bagatel.
   Som studerende på Aarhus Universitet må man nu med misundelse kigge imod Københavns Universitet, der til årsfesten tidligere på måneden udskrev prisopgaver og promoverede årets medaljetagere på højtidelig og traditionsrig vis. Her har fakulteterne ligefrem pligt til at udskrive prisopgaver, imens man på Syddansk Universitet, hvor traditionen også holdes i hævd, blot opfordrer alle videnskabelige medarbejdere til at komme med forslag til opgaveformuleringer. På Aarhus Universitet sætter man imidlertid hurtig uddannelse af masserne højere end den slags pomp og pragt, hvilket blot tilføjer endnu et paradoks i tidens lovprisning af eliten og det elitære.

Svar:

Af Arne Kjær, prodekan for uddannelser,
Det Humanistiske Fakultet

Som Kasper Schiølin ganske rigtigt fornemmer, så harmonerer prisopgaver ikke særligt godt med de nye specialeregler, men det var nu ikke det, der var anledningen til at stoppe med prisopgaver. Det var den nye struktur for forskerrekruttering. Har man skrevet en prisopgave, kan man ikke begynde på ph.d.-uddannelsen efter 4+4-ordningen, fordi den sidestilles med et speciale, og må i stedet forsøge at blive forskerstuderende efter 5+3-ordningen. Som bekendt satser universitetet på 4+4-ordningen, og derfor er Det Humanistiske Fakultet holdt op med at udskrive prisopgaver, da det ville gøre karrierevejen sværere for vores forskertalenter.
   I 2007 blev Akademisk Råd – og dermed de studerendes repræsentater – hørt om dekanatets indstilling, uden at det gav anledning til nogen kommentarer, og der har ikke siden været opslået prisopgaver.