Aarhus Universitets segl

Ligestillingen halter på AU

I forhold til antallet af kvindelige kandi­dater fra Aarhus Universitet er der alt for få kvinder i universitetets forskergrupper. Men der var engang, hvor de kvindelige forskere var overrepræsenterede.

 

Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk


Skævheden i kønsbalancen blandt forskerne på Aarhus Universitet er større i dag end for 10 år siden. Det fastslår forskningsprofessor Mette Verner, selv om 29 procent af forskerne i dag er kvinder mod kun 24 procent i 2003.
  – Ligestillingen har det dårligere, fordi kvinderne i dag er mere underrepræsenteret blandt forskerne, når man sammenligner med deres andel af de færdige kandidater på de enkelte årgange, forklarer Mette Verner, der har lagt sine tal frem i et notat til universitetets redegørelse om ligestilling.

”Fair” ansættelser
Mette Verner har år for år opgjort, hvor mange stillinger kvinderne burde have i forhold til deres andel på de enkelte studenterårgange, for at finde ud af, om universitetet har lavet en ”fair” rekruttering. Den er ”fair”, når andelen af kvindelige forskere svarer til andelen af kvinder på en studieårgang.
   Hendes tal viser, at kvindelige forskere faktisk var overrepræsenteret på universitetet i begyndelsen af 1980’erne og igen 10 år senere, selvom der ikke dengang var specielt fokus på ligestillingen på universiteterne i form af f.eks. programmer, der skulle få flere kvinder ind i forskningen. Som en forklaring på, at flere kvinder alligevel fik en stilling på universitetet, har Mette Verner følgende bud:
  – De kvinder, der kom ind på universiteterne i 70’erne og 80’erne, var præget af et årti, hvor der var mere kønskamp. Det gav dem en kulturel og politisk ballast, som gjorde, at de også selv kæmpede hårdere, siger hun.

Programmer hjalp ikke
Paradoksalt nok var kvinderne i flere år fra midten af 1990’erne underrepræsenteret med 30-40 procent, selvom der i den periode var flere programmer, der skulle få dem ind i forskerverdenen.
  – Man kan ikke sige, at det hjalp med de tiltag, der dengang blev lanceret. Omvendt vil jeg dog ikke af den grund konkludere, at de har en modsat virkning. Tværtimod skal alle midler i spil. Meget ligger også i kulturen på universiteterne, mener Mette Verner, der også har været aktiv i kvindenetværket frAU, men nu forladt sit lektorat på Handelshøjskolen for at blive forskningsprofessor ved Danmarks Medie-
og Journalisthøjskole.
   Det, at kvinderne vælger forskerkarrieren fra eller ikke får muligheden i konkurrencen om stillingerne på universiteterne, har ifølge rektor Lauritz B. Holm-Nielsen fået Aarhus Universitet til at gøre en ekstra indsats for at få flere kvinder til at gå hele forskervejen.
  – Vi mister simpelthen forskertalenter. Det er ikke kun ærgerligt for kvinderne - det er et stort problem for universitetet og forskningen, skriver rektor bl.a. i sin leder.

Læs mere om ligestillingen på Aarhus Universitet i lederen.