Af Annegrethe Jørgensen
Tidligere proces- og forsinkelsesvejleder,
Center for Undervisningsudvikling, HUM og TEO
Der er én ting, som mange studerende frygter mere end alt andet, når de nærmer sig den sidste deadline – nemlig at havne i et hovedløst sidste-øjebliks-arbejde med specialet. Sådan behøver det ikke gå. Her kommer nogle erfaringer fra studerende, som er kommet godt igennem det sidste ryk, og råd fra en procesvejleder.
Nu gælder det ikke om at finde ud af mere, men om at finde ud af, hvad jeg har fundet ud af.
Dét er den grundlæggende forskel på arbejds- og færdiggørelsesfasen, og det er derfor, det er så vigtigt at sige STOP på et tidspunkt, hvor du stadig har tid til at få overblik over din undersøgelses resultater, både hvad angår det indholdsmæssige og den fremgangsmåde, du har anvendt. Særlig det sidste glemmer man nemt, hvis man bliver for presset, og det er en skam, fordi den akademiske kvalitet i høj grad udspringer af, at du viser, at du er bevidst om dine metodiske valg og kan forholde dig til de indvendinger, som din læser vil kunne rette mod dem. Hvor lang tid du skal beregne til færdiggørelsesfasen, afhænger af, hvor godt dit overblik over arbejdet har været i de tidligere faser. Regn med 4-6 uger og glæd dig til en arbejdsperiode, hvor du kan lægge meget til dit speciales kvalitet, når du opdager og tydeliggør nye sammenhænge, får øje på vigtige huller i argumentationen og finpudser din akademiske troværdighed med hensyn til citater, kildehenvisninger etc. og sidst, men ikke mindst – tjekker sproget.
Indtil min deadline for, hvornår færdiggørelsesfasen begynder, arbejder jeg på ”skelettet”, som er det, der gør specialet ”foreløbigt færdig”. Bagefter vil jeg komme dét kød på specialet, der gør det mere helstøbt at læse.
Uanset hvor meget du løbende gør ud af forbedring af dine udkast, må du være forberedt på, at der ligger en vigtig skriveopgave foran dig i færdiggørelsesfasen, nemlig den sidste gennemskrivning af specialet. Den kan du nemlig først lave, når du er klar med kladden med resultaterne af dit arbejde og har lagt dig endelig fast på problemformulering, fremgangsmåde og titel.
Denne ”gennemskrivning” klarer du ved at revidere og redigere. Vel at mærke ikke kun i tekstens overflade (stavning, tegnsætning etc.), men i forhold til det grundlæggende: Den røde tråd, som du skal finde og gøre så rød som overhovedet muligt ved at arbejde hele specialet igennem, indtil alle delene har en funktion i helheden. Tag fri et par dage, så du kommer væk fra dit indforståede skriver-perspektiv, eller få feedback fra samarbejdspartnere, gerne nogle, som ikke deler din faglighed og derfor nemmere kan kigge efter det retoriske. Skim specialet igennem efter spørgsmål og svar, med særlig interesse for tekstens meta-afsnit: Indledning, udkast til konklusion samt begyndelser og slutninger på kapitler.
Spørgsmålet er altså ikke, om jeg kan nå at blive færdig, men hvad jeg kan nå for at blive færdig til tiden.
Når du tager hul på færdiggørelsesfasen, skal du først og fremmest lave en status over, hvor langt du er nået, og dernæst undgå at falde i den grøft, der hedder, at du så sætter turbo på for at prøve at nå det, du besluttede i begyndelsen sammen med din vejleder. Det nåede du altså ikke – måske fordi I ikke var omhyggelige nok med det første idé-/indsnævringsarbejde – så nu gælder det om at holde hovedet koldt, vurdere de resultater, du faktisk er kommet frem til, og opbygge specialets argumentation ud fra dem. På den måde tager du nemlig hul på en intelligent planlægning og styring af det sidste arbejde i stedet for at fare af sted og prøve at indhente noget, der ikke kan nås, men bare gør dig stresset.
En arbejdsplan med del-deadlines kan være nyttig, suppleret med redskaber som indholds- og statusoversigt, der giver dig overblik over arbejdet. I denne fase finder mange studerende også ind i en mere fleksibel form for planlægning og styring, som hjælper dem til top-effektivt arbejde gennem de sidste intense uger. Kunsten er at have gang i både hoved- og sideløbende arbejdsopgaver, så man får mest muligt ud af den bedste arbejdstid på dagen og undgår at bruge den mere trætte tid til vigtige ting.
Der er mere arbejde i denne fase, end man lige forestiller sig, og det tager også altid længere tid, end man tror. Derfor kommer du heller ikke udenom at skulle lægge mange flere timer i specialet her til sidst. Gør plads til dét i dit liv, men prøv også at holde fast i en dagsrytme med både arbejdstid og fritid. Det er til gavn for både dig og specialet!
Jeg er ikke sikker på, at der er tid nok i hele verden til, at jeg kan gøre det færdigt, som jeg gerne vil.
Specialet er super-vigtigt, og det er svært at give slip – på det hjørne af analysen, som man sidder med, når man egentlig skulle begynde på færdiggørelsesfasen, og måske også på de forestillinger, man har om det færdige speciale. Men kvaliteten afhænger faktisk i høj grad af, om du får (gen)etableret et overblik over din undersøgelse, som gør dig i stand til at præsentere resultaterne på den rigtige måde for din akademiske læser. Er du lidt i tidsnød, kan det derfor betale sig at overveje, om det nu også er så vigtigt at ramme dit fags maks-grænse for sidetal, eller om du i stedet skulle give dig selv mere tid til kvalitative overvejelser om de enkelte elementers berettigelse ved at spørge: ”Hvorfor skal det med?”. God skrivelyst!
Færdig til tiden
Annegrethe Jørgensen
Forlaget Samfundslitteratur, 2004
