Aarhus Universitets segl

Feminine stillingsopslag

Der er langt mellem de kvindelige lektorer og pro­fessorer. Universitetet kan tiltrække flere kvindelige ansøgere med mere ”feminine” jobannoncer, mener forsker.

 

Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk

Kvinder falder for personlige og sociale kompetencer, mænd for rendyrket faglighed. I hvert fald når det gælder stillingsopslag. Sådan lød konklusionen på en nyligt afholdt workshop om emnet på Handelshøjskolen.
   Inger Askehave, professor i professionel kommunikation fra Aalborg Universitet, undersøgte til workshoppen fire stillingsopslag fra Danmarks Miljøundersøgelser, Handelshøjskolen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Opslagene spændte fra ph.d.- til professorniveau. Karakteristisk for alle fire opslag er, at de er meget fagligt orienterede. Det skal de også være, mener Inger Askehave. Men hvis universitetet vil have en anden type medarbejder, heriblandt flere kvinder, til at søge stillingerne, bør man også beskrive, hvilke personlige og sociale kompetencer man leder efter.
  – Det kræver andet end en stærk faglighed at være ansat på universitetet. Man skal f.eks. kunne sætte sig ind i andres måder at tænke på, samarbejde og netværke. Den slags var stort set fraværende i jobannoncerne. Handelshøjskolens opslag kom tættest på – her lagde man vægt på, at ansøgeren skulle være med til at udvikle det sociale miljø, fortæller Inger Askehave.

Stereotype kønsroller?
Inger Askehaves undersøgelse af jobannoncer udspringer af et større forskningsprojekt, der handler om, hvordan man italesætter det at være en ”rigtig leder”. Hun har samarbejdet med Spar Nord, som gerne ville have flere kvinder til at søge deres toplederstillinger. Efter interviews med mandlige og kvindelige ansatte i banken konkluderer Inger Askehave, at kønnene blev tiltrukket af forskellige ting i en stillingsannonce.
  – Spar Nord havde en klassisk jobannonce, der lagde vægt på målrettethed, dynamik og præstation – dyder, vi traditionelt vil beskrive som maskuline. Mændene kunne godt genkende sig selv i opslaget, mens kvinderne derimod gav udtryk for, at de ikke ville søge stillingen, fordi de ikke kunne se sig selv og det, de var gode til, i annoncen, siger Inger Askehave.
    Men er det ikke farligt at putte mænd og kvinder ned i sådan nogle stereotype kasser?
  – Forskningen underbygger, at hvis mænd og kvinder skal karakterisere sig selv, gør de det gerne inden for de her kategorier. Men der er ingen, der siger, at mænd og kvinder er sådan i virkeligheden. De her kasser er selvfølgelig også en social konstruktion. Vi er opdraget til at tænke på den måde. Der kan sagtens være mænd, som f.eks. ikke tiltrækkes af resultater og præstationer. Det er farligt at sætte folk i kasser, men det er ikke farligt at kigge på et stillingsopslag og overveje, hvilke kompetencer ud over det faglige man kan slå på, hvis man gerne vil have kompetente medarbejdere på universitetet, siger Inger Askehave.