Af Pernille Boelskov
freelancejournalist
Det ligner en gammel, slidt dagligstue, og her lugter mest af mormor. Trods navnet indbyder Hubertus Lounge i Berliner-bydelen Kreuzberg hverken til jagt eller lounge-stemning, men det er stadig smart på den fede retroagtige måde.
Jacob Søndergaard har valgt stedet. Han er 25 år og en af de mange AU’ere, som har skiftet Århus ud med forelæsninger på tysk i Berlin. Han har læst de første to semestre af sin kandidatuddannelse i filosofi på Freie Universität.
Han bor egentlig i det pæne Prenzlauer Berg, men i dagens anledning har han inviteret på kaffe i Kreuzberg – et område, der bedst kan beskrives som Berlins Nørrebro. Her ligger tyrkiske kebab-steder, trendy tøjbutikker, snuskede pladepushere og små caféer side om side.
– Kreuzberg er et sejt område. Her er et ekstremt afslappet miljø, siger han.
I det hele taget er han ret fascineret af Berlins mange bydele. Det er som to forskellige verdener at bo i det mondæne Prenzlauer Berg med børnefamilier, franske caféer og økologiske supermarkeder og så drikke øl på en skummel bar i Kreuzberg.
– Man når aldrig at blive træt af et bestemt sted, forklarer han, mens den unge fyr bag bardisken fodrer pladespilleren med en ny lp, inden han går i gang med vores kaffe og hjemmelavet ingefær-te.
Historien lever
Selvom det i år er 20 år siden, Berlinmuren faldt, er opdelingen mellem Øst- og Vestberlin stadig tydelig. Jacob kan kun svagt huske, at der var noget med en mur i fjernsynet, men i hverdagen i Berlin er den stadig tydelig.
– Byen er besat af sin fortid – og med god grund, mener han.
For nylig besøgte han et af de gamle vagttårne på grænsen mellem øst og vest. Han stod og snakkede lidt med manden, der viste rundt. Mandens bror var en af de første, der forsøgte at flygte fra øst til vest, og havde mistet livet, da han blev skudt af grænsevagterne.
– Historien bliver bare mere vedkommende, når man går rundt midt i den, siger Jacob.
Parker med tekno-fester
Efter kaffe og ingefær-te viser han et af sine yndlingssteder frem i Berlin: Görlitzer Park, der ligger lige i nærheden. Ved indgangen står nogle unge fyre og spørger, om vi vil købe noget ”tobak”.
Vi går ned gennem parken. I det overskyede vejr ligner den mest af alt et stykke græsplæne med noget grå forfalden beton omkring.
– Men når det er bedre vejr end i dag, er her proppet med mennesker, forklarer Jacob.
Han har lige været til grillfest her i parken, hvor en kæmpe flok tyrkiske børn legede og råbte på den ene side af grillselskabet, mens en spontan teknofest opstod på den anden side.
– Vi endte med at flytte vores grillfest til en anden del af parken, griner han.
Berlin er dårlig kaffe
Ikke langt fra Görlitzer Park dufter der af nybrygget kaffe. På caféen Cuccuma ligger hjemmebagt kage og friske cookies og dufter om kap med kaffen. Og kaffen her er vigtig.
– Det er faktisk her, jeg har fået den bedste kaffe i Berlin, siger 20-årige Aein Amripour. Han er tyskstuderende på udveksling på Freie Universität – og kaffenørd. Faktisk er dårlig kaffe også det eneste minus ved Berlin, han kan komme i tanke om.
Berlin var netop en af grundene til, at han søgte ind på tyskstudiet i Århus. Han er dybt forelsket i byen.
– Det var kærlighed ved første blik, erklærer han.
– Dengang faldt jeg for nattelivet, men mere generelt var det hele stemningen i byen, tilføjer han.
Aeins forældre er fra Iran, og som andengenerationsindvandrer oplever han færre fordomme i Berlin.
– Når du går en tur ned ad gaden, ser du folk i alle farver og former. I forhold til Danmark er Berlin bare en langt mere mangfoldig by, siger han.
Kulturlivet fanger
Selvom han kun er 600 km væk fra Århus, er det en anden verden, han møder i Berlin.
– Jeg har lært folk at kende fra hele verden her – lige fra USA og Australien til Polen, siger han. Berlins helt særlige cocktail af liv og kulturelle tilbud tiltrækker masser af mennesker udefra, mener han.
– Berlin bugner af tilbud om koncerter, udstillinger, film og alt muligt andet. Nogle gange kan det endda være et problem, at der er så meget – man kan næsten ikke vælge, hvad man skal bruge sin fritid til, griner han uden bekymring.
Hjemme i Århus har han to yndlingssteder, men i Berlin kan han slet ikke stoppe med at fortælle om alle de fede steder.
– I Friedrichshain kan du for eksempel gå ind og høre jazz, og så lidt længere nede ad samme gade kan du lytte til tekno – det elsker jeg simpelthen, forklarer han.
Menneske-spotting
I den lidt mere hærgede del af Kreuzberg ligger U-bahn-stationen Kottbusser Tor. Ved en af trapperne ned til stationen står et par fyre og drikker øl, mens de diskuterer alt fra verdensfred til forbipasserendes påklædning. Ikke ret langt fra dem står en kvinde i 30’erne og kæderyger cigaretter. Hun har en halvandenliters appelsinvand i den ene hånd, og når hun er færdig med en cigaret, går hun et par skridt væk, hiver en lille flaske sprut op af lommen, tager en hurtig tår og skyller efter med appelsinvanden.
26-årige Ane Schjødt Koch har valgt, at vi skal mødes her. Hun læser nordisk i Århus, men her i Berlin følger hun undervisning på Humboldt-Universität.
Vi skal mødes ved U-bahn-stationen, fordi hun elsker at iagttage menneskene omkring sig.
– Jeg bryder mig ikke om Kurfürstendamm inde midt i byen. Der er overfyldt med turister. Jeg kan godt lide det almindelige berlinske liv, som foregår her – også selvom det er lidt mere trashet, siger hun.
Multi-kulti Kreuzberg
Området omkring stationen er omgivet af kebab-steder, tyrkisk-tyske bagerier og folk, der sælger frugt på gaden.
– Det er lidt mere ”multi-kulti,” som tyskerne kalder det. Her bor mange tyrkiske indvandrere – det minder faktisk om det sted, jeg bor, forklarer Ane.
Hun bor lidt uden for Berlins centrum i Neukölln. Stedet har ry for at være hårdt og hærget og proppet med utilpassede indvandrere. Det vidste Ane ikke noget om, da hun flyttede ind, men i virkeligheden er det heller ikke så slemt, mener hun.
– Faktisk er det på vej til at blive det nye sted for studerende og kunstnere, fordi det er det eneste sted, de har råd til at bo, siger hun.
– Jeg kan godt lide at gå ned i min lokale kiosk – eller Aldi. Også selvom det måske ikke er det, man umiddelbart som turist forbinder med Berlin. Man bliver en del af hverdagen, og man lærer at være i en anden kultur, forklarer hun.
Valget af Berlin som studieby var ret let for hende. Madrid var inde i overvejelserne, men mavefornemmelsen sagde Berlin – og den har hun ikke fortrudt, hun lyttede til.
– Når man går rundt i byen, kan man opleve en helt særlig energi. Der sker virkelig så meget hernede, og der er så mange forskellige mennesker her. Jeg bliver helt glad, når jeg ser en teenage-punker i U-bahnen, smiler hun.
Hun elsker også kunstnerkollektivet Tacheles. Det er et stort gammelt hus midt i Berlin, hvor kunstnere bare har slået sig ned og er kreative.
– Jeg kan godt lide, at steder som Tacheles findes. Det er meget berlinsk. Undergrundsmiljøer får lov til at blomstre, som de måske ikke gør derhjemme, lyder hendes forklaring.
Hænger fast i Berlin
Nogle siger, at når man først er kommet til Berlin, kommer man aldrig herfra. Sådan har de tre Århus-studerende det ikke helt.
–Men jeg bliver nok nødt til at komme tilbage en gang imellem som turist, indrømmer Ane.
Jacob ville til gengæld være ked af at skulle forlade byen.
– Måske vil jeg endda gerne flytte herned på længere sigt, siger han.
|
Berlins tre store universiteter Freie Universität Berlin:
Humboldt-Universität zu Berlin
|
