Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
– Brugerbetaling vil ikke afholde nogle fra at tage en uddannelse, hvis man indretter et socialt ansvarligt system.
Det mener Aarhus Universitets rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, som sammen med en række økonomer har pustet nyt liv i debatten om, hvorvidt studerende på danske universiteter selv skal betale en del af deres uddannelse.
– Et system med delvis betaling vender ikke nødvendigvis den tunge ende nedad. Tværtimod. For i dag er den halvdel af befolkningen, der ikke får en videregående uddannelse, med til at betale for den halvdel, der får en, siger Lauritz Holm-Nielsen. Samme holdning har professor Torben M. Andersen fra Institut for Økonomi:
– Det nuværende system er en omvendt Robin Hood, hvor de dårligst stillede betaler uddannelsen for nogle, som efter al sandsynlighed vil komme til at klare sig rigtig godt, siger han.
Lån og stipendier
Både rektoren og professoren peger på et system, hvor ingen studerende skal have penge op af lommen, før de går i gang med en uddannelse.
– Jeg synes, England og Australien har en god model, hvor de, der tager en videregående uddannelse, får et lån, som de efter evne betaler tilbage efter afsluttet uddannelse. Det kan så suppleres med stipendieordninger, så studerende fra bestemte indkomstgrupper ikke skal betale. For mig er det afgørende, at vi også i fremtiden har et socialt ansvarligt system, siger Lauritz Holm-Nielsen.
Torben M. Andersen opererer også med en lånemodel, som enten kan afdrages på traditionel vis eller ved at afdraget modsvares af et fradrag i skatten.
– Det har den sidegevinst, at lånet ingen betydning får, hvis man bliver i Danmark. Tager man derimod arbejde i udlandet, får man ikke skattenedslag, så på den måde er systemet en fordel for dem, der i en globaliseret verden vælger at arbejde i Danmark, siger Torben M. Andersen.
10.000 kr. årligt
Men hvornår skal man så begynde at betale for en universitetsuddannelse, og hvor mange penge drejer det sig om?
Torben M. Andersen mener, brugerbetaling først er aktuel på de sidste trin af en lang videregående uddannelse.
– Lægger man betalingen tidligere, er der risiko for, at ikke alle med talentet får en uddannelse, og det vil ikke være fornuftigt. Men undersøgelser har vist, at betydningen af den sociale baggrund forsvinder, når de studerende først er nået til kandidatniveauet og kan se frem til en god indkomst, siger han.
Lauritz B. Holm-Nielsen har ikke lagt sig fast på, hvornår brugerbetalingen skal begynde.
– Det kan være, det først skal være efter en bacheloruddannelse, som nogen har foreslået, men jeg synes, man skal kigge fordomsfrit på det spørgsmål, siger han.
Uden at lægge sig fast på et beløb mener de begge, at den årlige brugerbetaling skal være 7.000-10.000 kr.
– Universiteternes uddannelser er underfinansieret i dag. Skal det hul lukkes, kræver det enten et højere bidrag fra staten eller en kombination af det og brugerbetaling, siger Lauritz Holm-Nielsen.
Integration og konkurrence
For Lauritz B. Holm-Nielsen er brugerbetaling også et spørgsmål om at integrere Danmark fuldt ud i det europæiske uddannelsesmarked.
– For at nå det mål er vi nødt til at have nogenlunde samme vilkår. Det har vi ikke i dag. F.eks. har vi store problemer med at udbyde eliteuddannelser inden for Erasmus Mundus-programmet, fordi vi ikke må opkræve brugerbetaling, og danske skatteborgere derfor skal betale, for at både danske og andre europæiske studerende kan tage den uddannelse, siger rektor.
Han peger desuden på, at danske universiteter også skal have mulighed for at tage konkurrencen op med de udenlandske universiteter, der med tiden vil udbyde uddannelser i Danmark.
– Nu tror jeg ikke, at de kommer inden for de næste 10 år. Men vi får et problem, hvis de kan lave uddannelser med meget større indtægter end de danske universiteter har mulighed for at få. Men så handler det om at kunne konkurrere både på kvalitet og pris, og for de dygtigste studerende er det typisk kvaliteten, der er afgørende, siger Lauritz Holm-Nielsen.
Bedre uddannelser kan blive en sideeffekt af brugerbetaling, mener Torben M. Andersen.
– Vi ved fra andre lande, at hvis de studerende betaler for en uddannelse, bliver de typisk mere kritiske kunder i butikken. Det kan befordre både studietiden og kvaliteten af uddannelsen.
