Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Som beskrevet på forsiden har et internationalt evalueringspanel netop afleveret sin endelige evalueringsrapport om de danske universiteter.
Ifølge deres kommissorium skulle panelet undersøge: opfyldelse af formålene for sammenlægningerne af universiteter og sektorforskningsinstitutioner i 2007, medbestemmelse for de ansatte og de studerende, den frie akademiske debat, forskningsfrihed og frihedsgrader på de danske universiteter.
Rapportens 108 sider, som er på engelsk, kan læses i fuld længde på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside www.ubst.dk
Campus har fremhævet og sammenskrevet en række vigtige punkter fra rapporten, hvor panelet mener, at universiteterne og lovgivningen bør kigges efter i sømmene.
Universiteternes frihedsgrader
Ifølge panelet har universiteterne fået markant mere selvstyre med universitetsloven fra 2003. Men dette selvstyre bliver undermineret af ministeriel detailstyring på en lang række områder. Panelet anbefaler, at al gældende lovgivning for universiteterne bliver set igennem, og kun det, der anviser generelle strategiske målsætninger for universiteterne, bør bevares (side 34-35).
Gruppeeksamen
Panelet fremhæver afskaffelsen af gruppeeksamen som et godt eksempel på uheldig ministeriel ”micromanagement”. Det bør være op til universiteterne selv at bestemme, hvilke prøveformer de vil benytte (side 29).
Udviklingskontrakterne
Panelet mener ikke, at udviklingskontrakterne i deres nuværende form er effektive nok som styringsredskaber for universiteterne. De er i praksis blevet reduceret til en række målbare indikatorer, som universiteterne leverer data til. Kontrakterne bør i stedet udformes, så de kan gøres til redskaber i universiteternes individuelle positionering og profilering (side 32 og 25).
Demokrati på universiteterne
Generelt mener panelet, at de nye ledere, som er blevet ansat efter universitetsloven i 2003, har svært ved at finde balancen mellem en mere klar ledelsesform og nødvendigheden af at involvere medarbejdere og studerende i beslutningsprocesserne. Derfor anbefaler panelet, at det enten bliver skrevet ind i universitetsloven eller dens bemærkninger, at universitetets bestyrelse og ledelse skal iværksætte effektive mekanismer i organisationen, der involverer ansatte og studerende i beslutningerne. Der skal også være gennemsigtighed omkring udpegelsen af universitetets ledelse og de eksterne bestyrelsesmedlemmer (Side 33, 38-39 og 41).
Godkendelsen af nye uddannelser
Den nuværende godkendelsesform for nye universitetsuddannelser, hvor Akkrediteringsrådet skal godkende, før de kan oprettes, anbefaler evalueringspanelet at afskaffe. I udlandet godkendes uddannelser oftest efter oprettelsen, og den danske model gør det vanskeligt, tidskrævende og ufleksibelt at oprette en ny studieretning (side 35).
Forskningsfriheden
Panelet slår fast, at forskerne i Danmark generelt har høj grad af forskningsfrihed. Alligevel anbefaler det, at paragraf 17, stk. 2 i universitetsloven enten slettes eller omformuleres. Paragraffen giver universitetets ledelse mulighed for at diktere bestemte forskningsemner til de videnskabelige medarbejdere og bliver, ifølge panelet, set af mange forskere som et stort principielt problem
(side 39 og 42).
Ytringsfriheden
Panelet har den klare opfattelse, at der, på trods af en række enkeltsager, ikke er nogle vigtige problemer med ytringsfriheden og den frie akademiske debat i Danmark. Heller ikke fusionerne med sektorforskningsinstitutionerne har begrænset denne frihed, ifølge panelet (side 41).
Fusionerne
Generelt har panelet svært ved at bedømme synergieffekterne af fusionerne – både fordi de rent tidsmæssigt ikke ligger så langt tilbage, og fordi en række andre faktorer har ændret de danske universiteters situation siden 2007. Overordnet ses fusionerne som noget positivt
(side 68)
Universiteternes profil og geografi
Dog mener panelet, at fusionernes frivillighed og uviljen til at opdele forskningsinstitutioner rejser spørgsmålet om, hvorvidt fusionerne har udvandet de enkelte universiteters overordnede forsknings- og undervisningsprofil. Derfor anbefaler panelet, at de universiteter, der i kraft af fusionen har fået en meget spredt profil eller en stor geografisk udbredelse, skal overvåges ekstra grundigt, for at se om de ønskede synergieffekter fra fusionen virkelig opnås (side 61).
Balancen mellem privat støttet forskning, basismidler og frie forskningsmidler
Panelet bemærker, at både modeller med mange frie forskningsmidler og modeller med mange basismidler har fordele og ulemper. De mener, at den danske model for forskningsstøtte stadig, på trods af en udvikling i retning af flere frie forskningsmidler i de seneste år, i høj grad er baseret på basismidler sammenlignet med andre lande. De slår også fast, at Danmark ligger helt i bund, når private firmaers støtte til universitetsforskning opgøres. De skriver dog, at det dels kan skyldes, at forskningen anses for betalt via skatten, og dels at store firmafonde ikke er medregnet i opgørelsen
(side 31 og 59-60).
