Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
– Så meget taler jeg ellers ikke, kommer det pludselig næsten undskyldende fra Søren Fauth midt i hans engagerede oprulning af perspektiverne i det forskningsprojekt, som han i de næste tre år står i spidsen for.
Og den 38-årige lektor ved Tysk har høje ambitioner med projektet, som han betegner som en indledende manøvre til et mere omfattende samarbejde mellem flere fag. Hans mål er at vise, hvor tæt dansk og tysk kultur gennem tiden er vokset sammen, og hvad kulturudveksling på tværs af landegrænser overhovedet betyder.
– Der er et kæmpehul i den forskning, som har potentiale til et omfattende internationalt samarbejde, siger han om projektet, som Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation for nylig gav 7.6 millioner kr. til. For de penge skal Søren Hauth og fire andre forskere kortlægge udvekslingen mellem tysk og skandinavisk litteratur og kultur omkring år 1900. Selv vil han også have et sideblik på den betydning, tysk filosofi, kunst og litteratur har i dagens Danmark.
– Undergrunden af samtidige litterater i Danmark er massivt påvirket af både den moderne og den kanoniserede tyske litteratur, og tysk kultur spiller her og nu en afgørende rolle, siger Søren Fauth, der ved siden af sin forskning har oversat moderne tysk dramatik og Thomas Bernhards roman Undergængeren.
Overset tænker
Gennem flere år er det dog den tyske filosof Schopenhauer, der har stået centralt i Søren Fausts forskning, og især Schopenhauers betydning for forfatteren Wilhelm Raabe, der var en af randfigurerne i den tyske realismelitteratur. Det indbragte ham som 34-årig en doktorgrad i 2006 og gjorde ham til en anerkendt realismeforsker i Tyskland, hvor hans disputats blev betegnet som et banebrydende og uomgængeligt værk. Året før disputatsen udkom hans kommenterede oversættelse af Schopenhauers hovedværk Verden som vilje og forestilling.
– Jeg oversatte ham i min ungdoms vrede over, at fagfilosoffer og dansk åndsliv i det hele taget tilsyneladende havde overset en tænker, som har spillet en stor rolle for europæisk åndsliv som sådan, siger Søren Fauth om sit forhold til den tyske filosof. Han mener Schopenhauer helt unuanceret er udpeget som den store pessimist i filosofihistorien.
– Jeg synes, han har en meget sandsynlig udlægning af den menneskelige eksistens som en krigsskueplads, der er lutret for enhver form for illusion om, hvad livet handler om, og hvordan vi behandler hinanden. Og så beundrer jeg hans evne til at punktere menneskets selvforskønnende udlægninger af sig selv og hinanden, siger Søren Fauth, der i starten af 2010 udgiver en dansk introduktion til den tyske filosof.
Europæisk interesse
Netop Schopenhauers indflydelse på dansk, norsk og svensk åndsliv bliver et af temaerne i det kommende forskningsprojekt, hvor hans elev Nietzsche og den i dag næsten glemte Eduard von Hartmann også er centrale figurer.
– Deres indflydelse i Skandinavien har fået for lidt opmærksomhed, fortæller Søren Fauth.
Og det bringer os tilbage til projektets internationale potentiale. De tre filosoffer havde nemlig afgørende betydning for europæisk litteratur omkring 1900, hvor forfattere som Strindberg, Ibsen, Herman Bang, I.P. Jacobsen og Bjørnson stod stærkt i et europæisk perspektiv.
– Derfor vil en afdækning af deres indflydelse i Skandinavien også have interesse i resten af Europa, påpeger Søren Fauth. Han har planlagt at udgive tre tysksprogede antologier i forbindelse med projektet. Selv publicerer han næsten udelukkende på tysk.
– Det er nødvendigt, hvis jeg vil gøre mig gældende internationalt, og på mit forskningsområde finder man det højeste niveau på de største tyske universiteter, siger Søren Fauth som et memento om, at globalisering er andet og mere end et fænomen iklædt angelsaksiske gevandter.
Tyske kvaliteter
Interessen for tysk tilskriver Søren Fauth til dels sin tyske far, selv om han ikke er vokset op med tysk i barndomshjemmet i Holbæk.
– Men jeg havde tæt kontakt med familie i Tyskland og har tilbragt mange ferier dernede.
På Københavns Universitet fik jeg siden en fantastisk lærer, som tændte det bål, der stadig brænder for litteratur og filosofi, fortæller germanisten, der i løbet af studietiden fik tre scholarstipendiater ved universiteter i München, Kiel og Berlin, og siden fik en Doktorvater i professor Heinrich Detering, der i dag er æresdoktor ved Det Humanistiske Fakultet. Han har i øvrigt beskæftiget sig med netop kulturudvekslingen mellem Danmark og Tyskland og bl.a. påvist den stærke indflydelse, H.C. Andersen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan havde på den store tyske forfatter Thomas Mann.
Ud over det tyske åndsliv finder Søren Fauth også andre kvaliteter hos vores sydlige nabo.
– Jeg anbefaler gerne landet som rejsemål. Selvfølgelig Berlin, men landet byder også på fantastiske naturoplevelser og kulturbyer, som kan give Danmark baghjul på en lang række parametre. Deres øl ja, men også det tyske køkken, som er lækkert, når det bliver lavet ordentligt. Og så er der højt til loftet. Man holder ikke hinanden nede som herhjemme. Bagsiden er den hakkeorden, der nogle gange er, og som vi danskere hverken kan eller skal forlige os med. Deres ambitionsniveau og grundighed synes jeg også er imponerende. Inden for åndsvidenskaberne arbejder de, så vi tror, det er løgn. Det er helt vildt, hvad tyske professorer kan præstere.
