Af Louise Debois
ldn@adm.au.dk
Du har sikkert engang troet på nisser. Selvom det måske er længe siden, kan du nok godt huske det. Men på et eller andet tidspunkt led barnetroen et alvorligt knæk. Måske var det den dag, din mor kom til at tale over sig og afslørede, at det i virkeligheden var hende, der havde fremtryllet gaverne i din pakkekalender. Den dag besluttede du dig for, at nisser ikke eksisterer. At de bare er naiv barnetro. Men du skal ikke være så sikker i din sag …
En skovtilpasset mennesketype
Museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Århus og nissolog Jan Gruwier Larsen rynker brynene, da jeg spørger ham, om alt det der med nisser ikke bare er noget overnaturligt pjat.
– Der er ikke noget overnaturligt ved nisser, svarer han med en fasthed i stemmen, der afslører, at han tager sagen ganske alvorligt. Jan Gruwier Larsen holder en lille pause, før han fortsætter.
– Faktisk er det svært at afkræfte, at der eksisterer nisser i Danmark ud fra en naturvidenskabelig betragtning, siger han.
Med den konstatering hængende i luften stiller jeg det næste spørgsmål, der trænger sig på: Hvad er nisser egentlig? Også her får jeg et hurtigt og overbevisende svar.
– Nissen er et lille menneske, der lever i skovene, delvist under jorden. Nogle mener, at nisserne stammer fra et gammelt folk af jægere og samlere, der netop levede i skovene og holdt sig meget for sig selv. Det stemmer meget godt overens med, at nissen er en ekstremt skovtilpasset mennesketype, fortæller han.
Nærmest guerillakrigere
Jeg forholder mig nu stadig en anelse skeptisk. For er der overhovedet nogen, der har set de der nisser? Ud over havenisserne i Føtex, altså. Jan Gruwier Larsens ansigt lyser op ved det spørgsmål.
– Der findes faktisk rigtig mange nisseberetninger, og vi hører stadig om folk, der ser nisser. De fleste nisseberetninger er fra 1800-tallet, og det hænger sammen med, at man på det tidspunkt kun havde et par procent skov tilbage i Danmark. Nisserne søgte tilflugt på gårdene og havde i den periode en del med mennesker at gøre. Men det var ikke altid et lykkeligt bekendtskab, siger Jan Gruwier Larsen med dyb stemme og fanger mine øjne over brillekanten. Jeg aner konturerne af en uhyggelig fortsættelse.
– Nisser kan være godmodige drillepinde, men de har også begået mord og brændt gårde ned. Man skal huske, at nisserne er resterne af et folk, der er blevet nødt til hele tiden at vige. De har af og til grebet til guerillataktik, som man ofte ser det hos undertrykte folkeslag, fortæller han.
Har intet med jul at gøre
– I Indonesien har man fundet 12.000 år gamle fossiler af en mennesketype, der er godt en meter høj. Der er altså intet biologisk til hinder for, at så lille en mennesketype eksisterer. Når vi ikke ser nisser nu om dage, er det dels, fordi de er ekstremt gode til at gemme sig, og dels fordi vi ikke er opmærksomme på dem. Vi ser kun det, vi forventer, siger Jan Gruwier Larsen.
Det lyder ikke, som om de nisser, nissologen snakker om, har meget tilfælles med de nisser, der bidrog til min pakkekalender, da jeg var lille. Jeg spørger ham, hvad nisser egentlig har med julen at gøre.
– I julen har der været meget mad på gårdene, og det er netop den årstid, hvor nisserne skal fedes op til vinteren. Derfor har der altid været en tæt forbindelse mellem nisser og mennesker i julemånederne, uden at nisserne egentlig har noget med julen at gøre. Men efter de er blevet kædet sammen, er nisserne i den grad blevet degenererede. Hvad er egentlig meningen? Vi må jo tage dem alvorligt, fortsætter han.
Konfrontation problematisk
Naturhistorisk Museum har i en periode overvåget et muligt nissebo i Mols Bjerge. Umiddelbart kunne det ligne en rævegrav, fortæller Jan Gruwier Larsen, men den udmærker sig ved ikke at lugte, og det er derfor ikke sandsynligt, at det er en ræv, der har taget bolig i hullet.
– Vi har desværre ikke været så heldige at se nisserne. Vi har overvejet at sætte et kamera derned, men der er mange juridiske og integrationsmæssige spørgsmål, man bør overveje, før man følger en sådan undersøgelse til dørs. Skal de have minoritetsrettigheder? Skal nissebørnene i skole? Skal de have reservater? Det politiske klima gør, at vi nok ikke er helt parate til nisserne endnu. Tænk, hvis de har været her længere end os. Hvem er så indvandrere? Nej, måske er det bedst ikke at vide for meget, konstaterer Jan Gruwier Larsen med et underfundigt smil.
Nisser på AU
Okay. Hvis nisser virkelig eksisterer, mon så ikke AU har sine helt egne universitetsnisser? Jan Gruwier Larsen tænker sig om et øjeblik.
– Jeg er da overbevist om, at der findes nisser på Aarhus Universitet. Nisser opholder sig der, hvor der er mad. Og så kan jeg forestille mig, at der kan blive en gratis fest ud af det, når man tænker på alle de øl, der står til afkøling om vinteren på kollegiernes terrasser. Så er det jo bare at finde et hjørne, hvor ingen kigger …
Jan Gruwier Larsen må dog indrømme, at han aldrig har hørt nisseberetninger fra universitetet. Men det tilskriver han nu ikke nissens manglende eksistens:
– Folk her er mere skeptiske og mere overbeviste om deres egne fortræffeligheder end så mange andre steder. Det er ikke her, man får beretninger, fordi folk ganske enkelt ikke får øje på dem, siger han og tilføjer, at vi bør være varsomme med at rydde alt for meget op i denne tid, fordi nissernes største problem i øjeblikket er mangel på passende boliger.
Så hvis du hører puslende lyde fra hjørnet af læsesalen eller kontoret i løbet af december, så se godt efter. Det er nemlig ikke sikkert, det er det alt for store pensum, der er steget dig til hovedet, eller julegavestressen, der har gjort dig paranoid …
