Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Du kan have et tårnhøjt gymnasiesnit, men det får dig ikke ind på medicin, hvis du kun har kemi på C-niveau.
Hidtil har den eneste mulighed for studerende, der mangler det rigtige fagniveau, været at bruge et helt år på at supplere deres studentereksamen – også selvom det kun er et enkelt fag, der mangler for at kunne søge ind på drømmeuddannelsen.
Nu åbner Aarhus Universitet fra sommeren 2009 op for, at studerende kan blive optaget på såkaldt ”betinget optag”. Det vil sige, at studerende, der ikke opfylder fagkravene på et studium, kan søge om at blive optaget under forudsætning af, at de består den sidste eksamen i løbet af sommerferien.
Spild af tid at vente
Eva Teilmann, som er kontorchef i studieforvaltningen, forklarer, at betinget optag faktisk ikke er noget nyt. Der har været betinget optag på mange studier i flere år. Det nye er, at også studier med adgangsbegrænsninger, hvor ikke alle bliver optaget, og karaktersnittet får betydning, også skal tilbyde betinget optag.
– Det er lidt spild af tid, at studerende, der bare mangler et enkelt niveau i et enkelt fag, skal vente et helt år på at søge ind. Vi tror, at studerende, der får tilbudt betinget optag på deres drømmeuddannelse, også vil være ekstra motiverede til at hænge i hen over sommeren. Og på de fag, som hidtil har tilbudt betinget optag, kan vi se, at langt hovedparten af de studerende vender tilbage med en bestået eksamen efter sommerferien, forklarer hun.
Rent praktisk får de studerende kun mulighed for at supplere et fag et niveau op, f.eks. kemi fra C- til B-niveau. Samtidig bliver de ikke indskrevet på universitetet, før de har papir på det sidste fag.
Håndslag fra VUC
I forbindelse med indførelsen af generelt betinget optag har VUC Århus, der er Undervisningsministeriets koordinator af Gymnasial Supplering i hele Midtjylland, givet universitetet håndslag på, at centret vil oprette så mange sommerferiehold, at alle 2009-studenter, der vil optages betinget, har mulighed for at få deres undervisning.
– Vi vil sørge for at dimensionere størrelsen af sommerholdene, så alle, der har behov for at sommersupplere, kan få mulighed for det. Vi har gennemgået vores fagudbud i forhold til adgangskravene, og vi dækker mindst 95 procent af det behov for supplering, som ansøgerne kan have før starten på ønskestudiet. Er man så uheldig at ramme et af de få fag, vi ikke har i Århus, er det vel heller ikke nogen katastrofe at skulle tilbringe 5 uger i Odense, Aalborg eller København, fortæller Preben Clausen, der er rektor for VUC Århus og GS-koordinator.
Han forklarer, at GS-koordinatorerne landet over har synkroniseret start- og sluttidspunkterne på sommerkurserne, så alle sommerkurser starter mandag den 13. juli 2009. På den måde bliver det nemmere for de studerende at planlægge deres sommer.
Ikke flere pladser
Eva Teilmann understreger, at betinget optag ikke betyder, at der bliver flere studiepladser – kun at det bliver nogle andre, der ender med at få dem tilbudt.
– Når en studerende på et studium med adgangsbegrænsning får tilbudt en plads på betinget optag, betyder det jo, at der er en anden, der ikke kommer ind. Derfor tror jeg også alt andet lige, at grænsekvotienten risikerer at stige i år, fordi flere har mulighed for at søge. Men vi slipper for, at studerende kommer til at vente et år, når de kan nøjes med at vente en måned, siger hun.
Fakta: Betinget optag
Betinget optag betyder, at den studerende bliver optaget under den forudsætning, at han eller hun inden studiestart dokumenterer at have bestået sommersupplering, så adgangskravene er opfyldt. Sommersupplering er kun aktuelt for kvote 1-ansøgere, da kvote 2-ansøgere ikke kan nå at få sommerkurserne med i behandlingen af deres ansøgning.
Den studerende kan kun få betinget optag til at supplere i ét fag, ét niveau, og skal senest 5. juli dokumentere, at vedkommende er tilmeldt et suppleringskursus. Når suppleringsfaget er bestået, skal eksamensbeviset være Aarhus Universitet i hænde senest 5. september. Hvis ikke dokumentation bliver indsendt, eller hvis den studerende dumper til sommersuppleringskurset, bortfalder studiepladsen.
VUC Århus arrangerer ud over sommersuppleringen også almindelige 1.-semesters suppleringskurser med studiestart i januar, marts og august hvert år.
Læs mere på:
www.au.dk/betingetoptagelse
Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
– Man skal tænke over, hvad man gør. I 10. klasse ville jeg gerne læse psykologi, men i dag har jeg overhovedet ikke nogen ide om, hvad det skal være.
Kamilla Gamborg Isaksen er 17 år og er midtvejs i 1. g på Marselisborg Gymnasium. Sammen med Ida Skov Milthers, Mads Stylsvig og tusindvis af andre 1.-g’ere landet over har hun netop taget stilling til, hvilke gymnasielinjer, fagpakker og niveauer der skal stå på hendes eksamensbevis om 2 ½ år – et valg, der også får vidtgående konsekvenser for, hvilke universitetsstudier gymnasieeleverne i sidste ende kan søge ind på.
Ida Skov Milthers ved heller ikke, hvad hun vil læse på universitetet. Kun at det skal være noget i retning af naturvidenskab. Derfor har hun også prøvet at vælge det sikre: matematik, fysik og kemi på højt niveau.
– Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vælger, så derfor har jeg forsøgt at tage den linje med flest muligheder inden for det, der interesserer mig. Men jeg synes, det har været meget svært at overskue, hvilke fag der er de rigtige, forklarer hun.
3000 færre på grund af krav
En gymnasiereform og nye skærpede adgangskrav til universiteterne betyder, at de dage er forbi, hvor gymnasieelever bare skal vælge mellem ”sproglig” eller ”matematisk”. I dag skal eleverne efter et halvt års introforløb selv sammensætte deres fagpakke med individuelle niveauer og valgfag, og hvis ikke de vælger rigtigt, kan det betyde efterfølgende supplering og dermed et eller flere år mellem gymnasiet og universitetsstudiet.
En stor del af sommerens faldende optag på universiteterne skyldes formentlig netop, at gymnasieleverne måtte bruge et år mere på at supplere for at leve op til de nye fagkrav. I en rapport estimerer Videnskabsministeriet selv, at 3000 færre søgte ind i 2008, fordi de havde valgt forkert i løbet af deres gymnasietid. Og samtidig erkender Videnskabsministeriet, at de nye adgangskrav kombineret med de mange valgmuligheder i gymnasiet kan betyde, at langt flere gymnasieelever fremover må bruge tid på at supplere. Og at nogle risikerer helt at blive tabt på gulvet, fordi de ender ud med en fagsammensætning, der ikke kan få dem ind på drømmeuddannelsen.
Hører ikke efter
Poul Lautrup er områdeleder for vejledningsområdet på Aarhus Universitet. Han mener i lighed med gymnasieeleverne, at det er meget svært at træffe det rigtige uddannelsesvalg allerede i 1. g.
– Det er svært for et ungt menneske at vælge de rigtige fag og niveauer så tidligt, når man ikke ved præcist, hvad man skal være, og hvad man er god til. Som 1.-g’er er man bare ikke så afklaret med, hvad man er god til, og derfor hører de studerende tit ikke så godt efter al den informationen om fremtidige uddannelsesvalg, som vejlederne prøver at give dem.
Siden de nye fagkrav og gymnasiereformen har han fået mange flere spørgsmål fra kommende studerende om deres fagsammensætning. Men også studievejledere og ikke mindst de unges forældre er begyndt at ringe til universitetet for at tjekke op på de unges drømmestudium.
Vil ikke lade sig presse
– At forældrene ringer på vegne af deres søn eller datter for at høre, hvad man skal vælge i gymnasiet for at kunne læse medicin, ser jeg som et udtryk for, at det er blevet både sværere og vigtigere at vælge rigtigt. Det, jeg plejer at sige, er, at de unge selvfølgelig skal prøve at vælge de rigtige fag, men at de også skal fokusere på det, der virkelig interesserer dem, og den uddannelse, de kan blive gode til. Ingen veje er lukkede, hvis man vælger forkert, men det kan selvfølgelig betyde, at man skal bruge op til et år på at supplere i de fag eller niveauer, man evt. mangler for at kunne komme ind på drømmestudiet, forklarer Poul Lautrup.
Også 1.-g’eren Mads Stylsvig er imod at lægge sig fast for hurtigt, selvom han udmærket er klar over, at det er det, den nye gymnasiereform og de nye krav lægger op til.
– Jeg har ingen anelse om, hvad jeg vil være. Jeg tror, det skal være noget i retning af naturvidenskab eller måske ingeniør, men jeg tror, man skal passe på med at pege et specifikt studium ud for hurtigt. Selv ved jeg ikke, hvad jeg ender med at vælge, og jeg har ikke tænkt mig at lade mig presse til at træffe et valg, før jeg er klar til det, smiler han.
