Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Murren i krogene over manglende indflydelse. Beslutninger uden om de ansatte og manglende begrundelser for beslutningerne. Det er nogle af de klager, som lyder rundt omkring på landets universiteter, efter at universitetsloven afskaffede de valgte institutledere og -råd og overlod det til dekanerne at ansætte dem, der skal stå ved roret på de enkelte institutter.
Klagerne nåede også frem til den store høring om universitetsloven, som sidst i januar blev afviklet på Københavns Universitet, hvor Akademikernes Centralorganisation var vært. Her var et af temaerne, hvordan ansatte og studerende kan sikres større indflydelse på de institutter, hvor de har deres daglige gang.
En prøveballon
Den indflydelse kunne forskere og studerende få ved at genindføre de valgte institutråd i forbindelse med den aktuelle evaluering af universitetsloven. Det mener bl.a. formanden for landets universitetsrektorer, Jens Oddershede fra Syddansk Universitet.
– Vi er nødt til at høre efter, når mange siger, de er kommet for langt væk fra, hvor beslutningerne træffes, og har sværere ved at overskue, hvad der foregår. Det drejer sig om at fastholde medarbejdernes engagement, begrunder rektoren sit forslag, som han indtil videre betegner som en prøveballon afsendt for egen regning. Jens Oddershede mener, at institutlederen i alle væsentlige beslutninger om bl.a. budgetter og ansættelser skal rådgive sig med institutrådet, hvor der skal sidde repræsentanter både for forskerne, det teknisk-administrative personale og de studerende.
Fokus på institutterne
Hos et af partierne bag universitetsloven vækker rektorens forslag genklang.
– Ideen om et valgt institutråd er noget af det bedste, jeg har hørt i forhold til at sikre ansatte og studerende indflydelse, siger Socialdemokraternes forskningspolitiske ordfører, Kirsten Brosbøl.
– Jeg tror, vi skal have fokus på institutniveauet. Det er der, jeg hører, der er behov for forbedringer, siger hun.
Malou Aamund fra Venstre er mere tilbageholdende i sine udmeldinger om behovet for institutråd.
– Min grundholdning er, at det er bestyrelsens og ledelsens ansvar at sikre medarbejdernes indflydelse og demokrati. Hvis evalueringen viser, at lederne på universiteterne kommer med diktater, og at friheden er klemt, så må vi bruge de værktøjer, der kan sikre de ansattes indflydelse og frihed, siger Venstres forskningspolitiske ordfører.
Gensidigt veto
Da universitetsloven blev fremlagt, var en af dens skarpeste kritikere Peter Lotz. Han er i dag institutleder på Copenhagen Business School og mener, det helt afgørende problem ved loven er, at ledere bliver udpeget ovenfra.
– I en organisation som et institut dominerer human-kapitalen. Det minder meget om partnervirksomheder som advokat- og arkitektfirmaer, hvor det er hovederne, der er interessante og derfor skal have indflydelse. Det betyder, at der i realiteten eksisterer en gensidig vetoret, hvor både dekanen og forskerne skal have et ansvar for udpegningen af en institutleder. Det bør loven afspejle f.eks. med en hensigtserklæring om, at en institutleder skal ansættes i samråd med de ansatte, siger Peter Lotz.
Kirsten Brosbøl mener, det er vigtigt at styrke medarbejdernes fornemmelse af, at de også har institutlederens loyalitet.
– Men jeg synes, det er forkert at lægge sig fast på en løsning, inden vi har fået evalueringen. Indtil videre er jeg mest varm på tanken om et institutråd, og det kan fint kombineres med en ansat leder. Om rådet så skal have mulighed for at nedlægge veto, vil jeg meget gerne være med til at diskutere, siger Kirsten Brosbøl.
Jens Oddershede fastslår, at dekanen fortsat skal ansætte institutlederne.
– Ellers hænger systemet ikke sammen. Men jeg forestiller mig, at institutrådet får en vigtig rådgivende funktion f.eks. ved at være med i dekanens ansættelsesudvalg.
Fakta: Det siger Universitetets vedtægter
På Aarhus Universitet fastslår vedtægterne, at der ved ansættelse af institutledere eller sektorchefer skal nedsættes en rådgivningsgruppe med repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende på instituttet. Gruppen skal orienteres om udkast til opslag og om det samlede ansøgerfelt og får forelagt relevante indkomne ansøgninger, hvorefter den rådgiver om, hvilke kandidater der skal indkaldes til samtale.
