Debat
Af Per Dahl, Finn Folkmann, Klaus Mølmer og Søren Pold
Universitetsloven af 2003 er nu blevet evalueret.
Først af medarbejderne på Aarhus Universitet i forsommeren. Det mundede ud i en række høringssvar fra bl.a. akademiske råd og institutter over hele universitetet, som er tilgængelige på AU’s hjemmeside: http://www.au.dk/da/uni/universitetsevaluering2009/hoeringssvar.
Dernæst af universitetets ledelse i form af en rapport, som er tilgængelig her: http://www.au.dk/da/uni/universitetsevaluering2009/endeligrapport.
Sideløbende har der været gennemført yderligere en række analyser og spørgeskemaundersøgelser.
Endelig har det internationale evalueringspanel, der blev nedsat af Helge Sander, sammenfattet sine konklusioner i en over 100 sider lang, grundig og tankevækkende evaluering, som er tilgængelig her: http://www.ubst.dk/institutioner-og-okonomi/universitetsevalueringen-i-2009
Rapportens anbefalinger
Evalueringspanelet peger på en række problemer ved universitetsloven, herunder universiteternes manglende autonomi og den stærke detailstyring fra ministerium og regering. Fusionsprocessen gennemgås, og ytringsfriheden og forskningsfriheden tages under kritisk behandling. Her springer det specielt i øjnene, at panelet mener, at den såkaldte instruktionsparagraf, § 17.2, hvor den enkelte forskers forskningsfrihed indskrænkes, bør afskaffes eller omformuleres.
Under vurderingen af hvordan de danske universiteter styres, stikker evalueringspanelet skruetrækkeren ind adskillige steder. Ikke mindst på det område som er vores hovedanliggende her, nemlig medarbejdernes medbestemmelse. Om den står der direkte, at ”the involvement of academic staff and students in the decision-making processes in Danish universities is in need of specific improvement (…)”. Og at ”Improvements in this area cannot be left to leadership sensitivity on the issue, and ways should be found for holding management accountable for their performance regarding codetermination. This is a system-wide and strategic issue that deserves attention at national political level” (s. 38).
Sammenfatning og kommentar
Vi var under panelets besøg på AU delegater fra vores fakulteter og derfor indkaldt til møde med panelet 25.8.09. Vi er glade for, at de holdninger fra medarbejdersiden, vi bragte frem i vores høringssvar og på dette møde, indgår med så stor vægt i evalueringens analyser og klare anbefalinger. De markant formulerede udmeldinger kan ikke overhøres, og de er helt i tråd med den meget udførlige rapport, som blev udarbejdet af det akademiske råd på Samfundsvidenskab, og som sammenfattende inddrog de mange høringssvar.
To kulturer
Følges rapportens anbefalinger ikke, risikerer vi en udvikling, hvor to kulturer kommer til at præge universitetet: På den ene side en ’koncernkultur’ med hierarkisk ledelse og fokus på ’branding’ af et universitet, der står sig godt i diverse kvantitative opgørelser og ’rankings’. Og på den anden side en lønmodtagerkultur, hvor medarbejdere i vigende grad interesserer sig for og tager medansvar for nyudvikling af vilkår og strategier for forskning og uddannelse – ud fra den betragtning, at der alligevel bestemmes oppefra.
En sådan udvikling vil være uheldig for universiteternes og de universitetsansattes rolle i den frie akademiske debat, og den vil samtidig hæmme den innovative udvikling inden for forskning og uddannelse. Netop her er det vigtigt, at forskere har energi, motivation og frihed til at forfølge og udvikle fremtidens satsningsområder.
Universiteternes ansatte er generelt kendetegnede ved et loyalt og meget højt, fagligt engagement i deres arbejde, og både universiteter og samfund vil tabe meget, hvis de ansattes frihed inden for forskning og undervisning indskrænkes, og hvis medbestemmelsen ikke sikres.
Fremtiden
Et af de problemer rapporten afdækker, er et detailstyrende ministeriums top-down-dekreter og monitorerings-initiativer, som universitetets ledelse kun kan ekspedere videre, nedad til medarbejderne. En moderne og effektiv ledelse af universiteterne kræver, at ministeriet giver universiteterne et reelt og frit handlerum. Det vil være et vigtigt led i en fortsat udvikling af universiteterne, men det forudsætter lyttende ledere og medarbejdere, der er medbestemmende og medansvarlige. Fundamentet under en sådan proces er naturligvis ytringsfrihed og en kritisk og åben debat, internt og eksternt.
Det er selvfølgelig op til politikerne, om de vil tage initiativ til og gennemføre de lovændringer, som evalueringen lægger op til. Det er op til universiteternes ledelse, om de aktivt vil bakke om ændringer af universitetsloven og en bedre udformning af medbestemmelsen. Vi opfordrer hermed ledelsen på AU til at tage evalueringens kritik til sig og arbejde aktivt og konstruktivt for medbestemmelse, forskningsfrihed og fortsat ytringsfrihed.
Delegater fra Det Naturvidenskabelige og Det Humanistiske Fakultet til mødet med det internationale evalueringspanel, Per Dahl og Finn Folkmann (tillidsrepræsentanter) Klaus Mølmer og Søren Pold (repræsentanter fra de akademiske råd)
