Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
”Så meget post skal jeg typisk behandle på en dag.” Kontorelev Stine Krogager holder et par centimeters afstand mellem tommel- og pegefinger. Den store mængde post, som lønkontorets ansatte hver dag deler mellem sig, rummer ansættelsesbreve, forespørgsler om tillæg, engangsvederlag, timesedler og en masse andet i den dur. Selvom Stine Krogager kun har været elev i fire måneder, behandler hun allerede sine egne sager i samarbejde med to erfarne lønbehandlere. Det værste ved jobbet er at lægge bilag i cpr-nummerorden. Det bedste er, når hun kan hjælpe en medarbejder, der ringer og har brug for hjælp, fortæller hun, mens kopimaskinen skratter i baggrunden.
– Det er spændende at have folk i røret. Man skal virkelig koncentrere sig om den enkelte sag, men man får ofte den der ”yes”-følelse, når man kan hjælpe, siger Stine Krogager og tilføjer, at hun af og til må bede om hjælp fra en af de andre ansatte på lønkontoret. Hun er trods alt kun elev.
Økonomien sætter grænser
Stine Krogager har hele tiden to erfarne lønmedarbejdere ”på sig”, der hjælper hende med det, hun er i tvivl om. Det kræver derfor tid og overskud at have en kontorelev, fortæller lønchef Bente Rud Pedersen. Samtidig er det dog fantastisk berigende for en afdeling at få et frisk pust udefra i form af en elev, der tilmed hurtigt bliver en hjælp i de daglige opgaver. Bente Rud Pedersen undrer sig over, at der kun er ni kontorelever på hele universitetet.
– Jeg fatter ikke, at flere ikke benytter sig af muligheden for at få en elev. Der er hele tiden udskiftning blandt personalet. Hvorfor ikke tage vores egne indefra, i stedet for at bruge tid og kræfter på at oplære én udefra? Jeg kan kun anbefale, at man tager en elev – de kommer med en entusiasme og et gåpåmod, som er guld værd, siger Bente Rud Pedersen.
Der er imidlertid en økonomisk grænse for, hvor mange kontorelever der kan være på Aarhus Universitet, fortæller souschef Kiss Petersen fra Personale- og Udviklingskontoret.
– Vi har 12 millioner kroner om året til alle elever. Det giver i år plads til 93 elever. Men mange glemmer, at vi har flere forskellige typer af elever, f.eks. laboranter, håndværkere og gartnere. Jeg oplever, at der er stor interesse for at få kontorelever. Men vi bliver nødt til at sætte nogle begrænsninger på, så andre faggrupper også kan få elever, siger Kiss Petersen og tilføjer, at der ikke umiddelbart er mulighed for at udvide puljen for kontorelever. Dertil kommer, at voksenelever presser økonomien yderligere.
– Voksenelever over 25 år får ca. 50 procent mere i løn end en ung-elev. Det betyder, at jo flere voksenelever vi ansætter, jo færre kan vi ansætte i alt. Og da afdelingerne går efter de bedst kvalificerede, har eleverne over 25 ofte et forspring, siger Kiss Petersen.
Ung i en ”gammel” afdeling
På lønkontoret var Stine Krogager imidlertid den bedst kvalificerede, da hun for et halvt år siden var til jobsamtale. Men hvordan er det egentlig at være elev i en afdeling, hvor de fleste af kollegerne er over 40 år og har børn? Kan man falde i hak med kollegaer, som er meget ældre end én selv? Sagtens, mener Stine Krogager.
– Nogle gange er det da lidt underligt, når der f.eks. bliver snakket om børn, børnebørn, skole, og hvad man plejer at gøre omkring forskellige ting i hjemmet. Der kan jeg jo som ung ikke altid snakke helt med. Men at være ung på kontoret er ikke et problem, hvis man bare selv bidrager til samtalerne. De ”gamle” vil jo også gerne snakke om andre ting og høre, hvad vi unge laver, siger hun og tilføjer, at hun er blevet mere moden af at være sammen med de ældre kollegaer på kontoret.
Og når Stine Krogager får lyst til lidt yngre selskab, mødes hun med de otte andre kontorelever på Aarhus Universitet i elevklubben. Her diskuterer eleverne deres forskellige arbejdsopgaver, stemningen rundt omkring på de forskellige afdelinger og de ting, man oplever, når man er elev på Aarhus Universitet.
